EF-Domstolen afsagde den 10. september 2009 dom i sagen C-277/08.
Sagen
Sagen vedrørte en spansk chauffør, Vicente Pereda, der arbejdede for et spansk firma.
Vicente Pereda kom ud for en ulykke på sit arbejde den 3. juli 2007 og var sygemeldt indtil den 13. august 2007. Hans ferie havde været fastlagt fra den 16. juli 2007 til den 14. august 2007, men på grund af sygdommen havde han kun ferie tilbage for den 14. og 15. august i 2007, hvor han var raskmeldt.
Vicente Pereda anmodede derfor sin arbejdsgiver om en ny betalt ferieperiode fra 15. november 2007 til 15. december 2007, fordi han havde været syg i den tidligere ferieperiode.
Arbejdsgiveren afviste forespørgslen.
Sagen blev forelagt den spanske domstol, som præjudicielt forespurgte EF-Domstolen. Spørgsmålet var, om en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige ferie, har ret til efter raskmelding at afholde ferien på et andet tidspunkt. Spørgsmålet var formuleret således: “Skal artikel 7(1) i arbejdstidsdirektivet fortolkes således, at i tilfælde hvor den ferie, der er fastsat i virksomhedens ferieplan, tidsmæssigt falder sammen med midlertidig uarbejdsdygtighed som følge af en arbejdsulykke, der er indtruffet før den fastsatte dato for feriens påbegyndelse, har den berørte arbejdstager efter at være raskmeldt ret til at afholde ferien på andre tidspunkter end de oprindeligt fastsatte, uanset om det relevante kalenderår var udløbet eller ej?”.
EF-Domstolen valgte at omformulere svaret således, at; artikel 7(1) i arbejdstidsdirektivet skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser eller kollektive overenskomster, hvorefter en arbejdstager,der er sygemeldt under sin årlige ferie, ikke har ret til efter raskmelding at afholde sin årlige ferie på et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat, eventuelt uden for den omhandlede referenceperiode.
Dansk ret
I dansk ret sondres der mellem på den ene side tilfælde, hvor lønmodtageren bliver syg inden feriens påbegyndelse, og tilfælde, hvor lønmodtageren bliver syg efter feriens påbegyndelse. Hvis lønmodtageren bliver syg inden feriens påbegyndelse, er det arbejdsgiverens risiko, og lønmodtageren er berettiget til erstatningsferie. Hvis lønmodtageren bliver syg efter feriens påbegyndelse, er det lønmodtagerens risiko, og lønmodtageren er ikke berettiget til erstatningsferie.
Det fremgår af ferielovens § 13, stk. 2: “Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien”.
Elmer & Partneres bemærkninger
Det er Elmer & Partneres vurdering, at det ved fortolkning af dommen må tillægges afgørende betydning, at EF-Domstolen ikke sondrer mellem sygdommens indtræden før eller efter feriens påbegyndelse. EF-Domstolen havde muligheden for kun at svare på den forelæggende rets langt snævrere spørgsmål, men valgte ikke at gøre det.
Den forelæggende ret anførte netop, at sygdommen var indtruffet før den fastsatte dato for feriens påbegyndelse, men EF-Domstolen opretholdt ikke den samme sondring i konklusionen. I præmisserne var også præciseret, at ferie har et vigtigt rekreativt formål, og at ferieafholdelse ikke er foreneligt med sygdom.
Efter en almindelig fortolkning indebærer dette, at den danske sondring ikke kan opretholdes.
I de udtalelser, der er offentliggjort pt., er der uenighed om rækkevidden af dommen.
Elmer & Partnere vil følge udviklingen nøje og vil i fremtidige sager om spørgsmålet konkret tage stilling til, om det skal gøres gældende, at den danske lov er i strid med EU-retten.
Eventuelle spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Julie Bjørn Hansen.