Ny generaladvokats udtalelse:

Det var i strid med beskæf­ti­gel­ses­diskri­mi­na­tions­di­rek­ti­vet, at tjene­ste­mænd, der er nået folke­pen­sions­al­de­ren, som afske­di­ges på grund af stil­lings­ned­læg­gelse, ikke er beret­ti­get til rådig­heds­løn uden, at der tages hensyn til, om den pågæl­dende tjene­ste­mand faktisk står til rådig­hed for en ny stil­ling.

Gene­ra­lad­vo­ka­ten har den 7. februar 2013 frem­sat forslag til afgø­relse i sagen.

Faktum i sagen:

DJØF’s medlem var ansat som tjene­ste­mand, og hans stil­ling blev nedlagt, hvil­ket i Danmark medfø­rer krav på 3 års rådig­heds­løn. Det frem­går af tjene­ste­mands­lo­vens § 32, stk. 1. Af § 32 frem­går imid­ler­tid af stk. 4, 2), at der ikke ydes rådig­heds­løn til den, der har nået folke­pen­sions­al­de­ren. DJØF’s medlem var 66 år på tids­punk­tet for afske­di­gel­sen og havde såle­des ret til pension. Han ønskede dog ikke pensio­ne­ring men var inter­es­se­ret i at overgå til en anden stil­ling.

Arbejds­gi­ve­ren afslog at give medlem­met rådig­heds­løn med henvis­ning til stk. 4, 2).

Det blev fra medlem­mets side gjort gældende, at der var tale om forskel­s­be­hand­ling på grund af alder.

Det frem­går af beskæf­ti­gel­ses­diskri­mi­na­tions­di­rek­ti­vets undta­gel­ser i arti­kel 6, stk. 1 og 2, at forskel­lige forhold kan beret­tige ulige behand­ling på grund af alder.

Højeste­ret rejste 4 præju­di­ci­elle spørgs­mål til EU Domsto­len den 7. okto­ber 2011.

Gene­ra­lad­vo­ka­tens hoved­kon­klu­sion i forsla­get til afgø­relse er,

  1. At undta­gel­sen i direk­ti­vets art. 6, stk. 2, kun finder anven­delse på erhverv­stil­knyt­tede soci­ale sikrings­ord­nin­ger, der vedrø­rer alder­s­pen­sion eller inva­li­di­tet­sy­del­ser – ikke alle former for erhverv­stil­knyt­tede soci­ale sikrings­ord­nin­ger. Da der med en ydelse som rådig­heds­løn hver­ken er tale om alder­s­pen­sion eller inva­li­di­tet­sy­del­ser, er den ikke omfat­tet af anven­del­ses­om­rå­det for arti­kel 6, stk. 2 i direk­tiv 2000/78.
  2. Den ulige behand­ling på grund af alder med udbe­ta­ling af en ydelse som den danske rådig­heds­løn kan være beret­ti­get i henhold til direk­ti­vets arti­kel 6, stk. 1. For at den imid­ler­tid kan blive omfat­tet af den bestem­melse, skal den være objek­tivt og rime­ligt begrun­det i et legi­timt formål inden for rammerne af den natio­nale ret, bl.a. legi­time beskæftigelses‑, arbejdsmarkeds- og erhverv­s­ud­dan­nel­ses­po­li­tik­ske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågæl­dende formål skal være hensigts­mæs­sige og nødven­dige.

Gene­ra­lad­vo­ka­ten laver en analyse heraf og anfø­rer konklu­de­rende, at en ordning som den, der frem­går af tjene­ste­mands­lo­vens § 32, som auto­ma­tisk befrier arbejds­gi­ve­ren fra forplig­tel­sen til at betale rådig­heds­løn, så snart tjene­ste­man­den er fyldt 65 år og såle­des har ret til pension, medfø­rer en fare for, at arbejds­gi­ve­ren fortrins­vis nedlæg­ger stil­lin­ger, der er besat af de tjene­ste­mænd, som har nået pensions­al­de­ren. For arbejds­gi­ve­ren bliver det økono­misk set mere attrak­tivt at afske­dige de tjene­ste­mænd, der har nået pensions­al­de­ren, dvs. perso­ner der har en bestemt alder. Hun anfø­rer videre, at en ordning, som den der frem­går af tjene­ste­mands­lo­vens § 32, går ud over, hvad der er nødven­digt for at sikre, at rådig­heds­løn­nen kun udbe­ta­les til de tjene­ste­mænd, der står til rådig­hed for en ny stil­ling.

Ordnin­gen var såle­des ikke nødven­dig for at opnå det med ordnin­gen forfulgte formål, og den dermed forbundne direkte forskel­s­be­hand­ling på grund af alder kan derfor ikke anses for beret­ti­get i henhold til arti­kel 6, stk. 1.

Det vides pt. ikke, hvor­når dommen fore­lig­ger.

Elmer & Part­nere s bemærk­nin­ger:
Det er Elmer & Part­ne­res opfat­telse, at såfremt EU Domsto­len kommer til samme resul­tat som Gene­ra­lad­vo­ka­tens forslag til afgø­relse, vil tjene­ste­mands­lo­vens § 32, stk. 4, blive uvirk­som, idet der så ikke længere — pr. auto­ma­tik — kan afske­di­ges tjene­ste­mænd, der har nået folke­pen­sions­al­de­ren uden rådig­heds­løn ved stil­lings­ned­læg­gelse uden at der tages hensyn til, om den pågæl­dende ønsker at stå til rådig­hed for en ny stil­ling.

Det er desu­den Elmer & Part­ne­res opfat­telse, at en dom fra EU Domsto­len med samme resul­tat som Gene­ra­lad­vo­ka­tens forslag til afgø­relse vil få afsmit­tende virk­ning på en verse­rende sag ved Vestre Lands­ret om funk­tio­nær­lovens § 2a, stk. 2, om over­gan­gen til folke­pen­sion.

Gene­ra­lad­vo­ka­tens forslag til afgø­relse kommer samti­dig med hoved­for­hand­lin­gen af en række udvalgte prøve­sa­ger i Østre Lands­ret om fortolk­ning af samme bestem­mel­ser i direk­ti­vet og funk­tio­nær­lovens § 2a i lyset af EU-domstolens dom C‑499/08 ”Ole Ander­sen”.

Henven­del­ser om sagerne kan rettes til advo­kat Peter Breum pb@elmer-adv.dk og advo­kat Julie Krag-Juel-Vind-Frijs jkf@elmer-adv.dk.

Peter Breum

Partner

Direkte: +45 3367 6780