Ny dom fra Højesteret om bevis i ligebehandlingssag

Højeste­ret har i dag afsagt dom i en sag om afske­di­gelse af en gravid. Den pågæl­dende var udvalgt til afske­di­gelse i en større sparer­unde.

 

SAGEN KORT

Efter beslut­nin­gen blev truf­fet om at sætte medar­bej­de­ren A på listen over de medar­bej­dere, som Univer­sity College Nord­jyl­land (UCN) agtede at sige op, fik UCN at vide, at hun var gravid. I peri­o­den mellem opsi­gel­ses­tids­punk­tet og fratræ­del­ses­tids­punk­tet blev der slået en stil­ling op, som A var kvali­fi­ce­ret til. A blev ikke forsøgt ompla­ce­ret til stil­lin­gen.

 

HØJESTERET FASTSLOG

Højeste­ret fast­log, at det almin­de­lige ansæt­tel­ses­ret­lige prin­cip, hvor­ef­ter rime­lig­he­den af en afske­di­gelse skal vurde­res ud fra forhol­dene på opsi­gel­ses­tids­punk­tet, også gælder ved bedøm­melse af lovlig­he­den af en afske­di­gelse efter reglerne i lige­be­hand­lings­lo­ven. Højeste­ret henvi­ste til sin egen prak­sis herom.

Højeste­ret fast­log endvi­dere at ved vurde­rin­gen af, om arbejds­gi­ve­ren har løftet sin bevis­byrde efter lige­be­hand­lings­lo­ven, kan det efter omstæn­dig­he­derne få betyd­ning, hvis arbejds­gi­ve­ren ikke har udnyt­tet en even­tuel mulig­hed for ompla­ce­ring til en stil­ling, som var ledig i tiden op til opsi­gel­ses­tids­punk­tet, eller som på opsi­gel­ses­tids­punk­tet måtte forven­tes at blive ledig inden udlø­bet af opsi­gel­ses­pe­ri­o­den.

Afske­di­gel­sen af A, der var bevi­se­ligt begrun­det i bespa­rel­ser, var heref­ter ikke i strid med lige­be­hand­lings­lo­ven.

Dommen kan læses her.