Den 9. juni 2018 træder en ny lov om forretningshemmeligheder i kraft. Loven gennemfører et EU direktiv og skal sikre en bedre beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.
Den danske regulering af forretningshemmeligheder har hidtil været spredt i flere forskellige love, herunder markedsføringsloven og straffeloven. Med lovforslaget samles den danske regulering i en ny selvstændig lov, der sikrer en bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder og medvirker til at skabe overblik over reguleringen heraf.
I gældende national lovgivning findes ikke en egentlig definition af begrebet ”forretningshemmelig-heder”, men med det nye lovforslag indføres en sådan definition. Ifølge lovforslaget er der tale om en forretningshemmelighed, hvis en oplysning, der har handelsværdi, ikke er alment tilgængelig, og hvis virksomheden underkaster oplysningen rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse.
Lovforslaget indebærer en afklaring af, i hvilke tilfælde erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder udgør en lovlig henholdsvis ulovlig handling.
Det præciseres i lovforslaget, at det er strafbart for dommere, advokater, parter, vidner, mv. at bruge eller videregive oplysninger, som den pågældende er blevet bekendt med gennem deltagelse i en retssag, og som retten har identificeret som fortrolige.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om dørlukning og aktindsigt, som dog i det væsentlige henviser til retsplejelovens regler herom.
Med den nye lov indføres flere beføjelser og sanktionsmuligheder.
Først og fremmest bliver det muligt for retten at meddele forbud og/eller påbud i tilfælde af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, hvilket dog tillige er muligt efter gældende ret. Som noget nyt får fogedretten mulighed for at pålægge den, som forbuddet og/eller påbuddet er rettet i mod, løbende tvangsbøder.
Den nye lov medfører endvidere forbedrede muligheder for at opnå økonomisk oprejsning i tilfælde af misbrug. Det bliver blandt andet muligt ved en erstatningsberegning ikke alene at tage hensyn til rettighedshaverens tab, men tillige den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Herudover kan rettighedshaveren under visse betingelser tilkendes en godtgørelse for ikke-økonomisk skade, hvilket tillige er et nyt tiltag.
Med den nye lov indføres en udtrykkelig beskyttelse af ytringsfriheden og whistleblowere. Ifølge lovforslaget skal det således være muligt at erhverve, bruge og videregive oplysninger, hvis disse handlinger sker for at afdække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, mv.
Lovforslaget indeholder, trods ønsker herom, ikke regler om bevissikring. Det kan således fortsat være et problem for virksomheden at sikre det fornødne bevis.
Samlet set indebærer den nye lov en styrkelse af beskyttelsen af forretningshemmeligheder.
Henvendelser eller spørgsmål til den nye lov kan rettes til advokat Peter Breum.