Østre Landsret: Anmeldelse af patientskade overskred ikke forældelsesfrist

Østre Lands­ret har ved dom afsagt den 13. februar 2020 — i sag ført af Karsten Høj — vurde­ret, at det var forkert, da Anke­næv­net for Patien­ter­stat­nin­gen afgjorde, at en patients mulige erstat­ning efter flere opera­tio­ner i benet var foræl­det.

 

Skaden og de efterfølgende operationer

En kvinde var i 2009 udsat for en ulykke, hvor hun pådrog sig et benbrud, der var så kompli­ce­ret, at hun måtte opere­res samme dag med indsæt­telse af metalskinne og ‑skruer, og efter få dage var det nødven­digt at fore­tage en re-operation.

I peri­o­den efter de to primære opera­tio­ner havde hun omfat­tende gener bl.a. pga. mang­lende heling, infek­tion, smer­ter m.m. Hun var derfor under uafbrudt behand­ling op til, at hun i septem­ber 2011 fik opere­ret skin­nen og skru­erne ud af benet. I kølvan­det på denne tredje opera­tion var der en længe­re­va­rende peri­ode med nedsat bevæ­ge­lig­hed og følelse i under­be­net og foden.

Kvin­den blev fortalt, at den nedsatte førlig­hed forment­lig skyld­tes den nerve­blo­kade, hun havde fået i forbin­delse med opera­tio­nen, og at der i nogle tilfælde kunne gå op til tre måne­der, før bivirk­nin­gen ville aftage fuld­kom­ment.

Hun var i peri­o­den efter den tredje opera­tion i konstant behand­ling og blev på ny indlagt og fik fore­ta­get en fjerde opera­tion for at få fjer­net en glemt skrue, og der konsta­te­res desu­den falsk leddan­nelse i fodled­det. Pga. vedva­rende smer­ter og infek­tio­ner var hun lang­va­rigt indlagt, vold­somt psykisk påvir­ket og helt uden arbejd­s­evne. Hun er efter ca. 10 år tilkendt førtids­pen­sion.

 

Anmeldelsen og Ankenævnets afgørelse

Der blev først den 10. okto­ber 2014 af en over­læge på hospi­ta­let sendt en anmel­delse til Patien­ter­stat­nin­gen om mulige skader knyt­tet til lang­va­rige behand­lings­for­løb.

Patien­ter­stat­nin­gen aner­kendte, at der var opstået en nerve­skade som følge af den tredje opera­tion i septem­ber 2011 og at denne var erstat­nings­be­ret­ti­gende, da det var en sjæl­den og alvor­lig kompli­ka­tion. Der blev tilkendt godt­gø­relse for svie og smerte og varigt mén for nerve­ska­den, men afvi­ste samti­digt, at kvin­dens andre gener var erstat­nings­be­ret­ti­gende, Såvel kvin­den som Regio­nen klagede over afgø­rel­sen. Regio­nen gjorde gældende, at kravet var foræl­det.

Anke­næv­net fandt, at kvin­dens krav på erstat­ning for nerve­ska­den var foræl­det med den begrun­delse, at hun kendte til skaden kort tid efter opera­tio­nen i septem­ber 2011 og dermed i mere end 3 år forud for anmel­del­sen den 10. okto­ber 2014. Afgø­rel­sen betød, at Regio­nen krævede at få den udbe­talte erstat­ning tilba­ge­be­talt.

 

Retssagen

Med hjælp fra Karsten Høj blev Anke­næv­nets afgø­relse indbragt for retten. Under sagen skulle der alene tages stil­ling til foræl­del­ses­spørgs­må­let. Da kvin­den havde anmeldt krav om erstat­ning for skader opstået som følge af hele behand­lings­for­lø­bet fra 2009 omfat­tede sagen stil­ling­ta­gen til et meget lang­va­rigt og kompli­ce­ret behand­lings­for­løb. Byret­ten fandt, at ingen del af de mulige erstat­nings­krav var foræl­dede. Dermed fik hun medhold i, at følgerne fra forlø­bet i 2009 og opera­tio­nen i septem­ber 2011 kan beret­tige hende til erstat­ning, hvis lovens øvrige betin­gel­ser er opfyldte.

Anke­næv­net for Patien­ter­stat­ning valgte at anke dommen til Østre Lands­ret. Her anførte Anke­næv­net særligt, at en anmel­delse af en patientskade ikke forud­sæt­ter, at patien­ten er blevet gjort bekendt med, at der er sket en læge­lig fejl, eller at skaden vil give ret til erstat­ning.

Anke­næv­net mente derfor, at patien­tens forkla­ring om, at hun ikke var blevet oplyst om skadens mulige sammen­hæng med opera­tio­nerne, ikke var tilstræk­ke­lig til, at hun havde været uvidende, da hun ifølge Anke­næv­net alle­rede kort efter de primære opera­tio­ner kendte til de gener, som hun havde, og det samme gjaldt efter opera­tio­nen i septem­ber 2011. Hun havde derfor haft de nødven­dige oplys­nin­ger til at anmelde skaden i mere end 3 år.

 

Dommen

Lands­ret­ten fandt ikke, at Anke­næv­nets grund­lag for at anke byrets­dom­men var tilstræk­ke­ligt og stad­fæ­stede byret­tens dom med en anden og væsent­lig mere udfør­lig begrun­delse. Lands­ret­ten konklu­de­rede dermed, at patien­tens krav på mulig erstat­ning ikke var foræl­det på tids­punk­tet for anmel­del­sen til Patien­ter­stat­nin­gen.

Lands­ret­ten lagde til grund for sin afgø­relse, at patien­ten tidligst fik kend­skab til, at der kunne være begået fejl under de tre opera­tio­ner, efter den 10. okto­ber 2011 (skærings­da­toen for vurde­rin­gen af spørgs­må­let om foræl­delse).

Der blev endvi­dere lagt vægt på, at patien­tens situ­a­tion skulle ses i lyset af, at hun havde været igen­nem et meget komplekst sygdoms­for­løb siden skaden i 2009. Dermed kunne patien­tens forkla­ring om, at hun havde fået den opfat­telse af lægerne, at hendes gener skyld­tes selve benbrud­det og ikke behand­lin­gen, ikke afvi­ses. De forkla­rin­ger, som to behand­lende læger afgav i lands­ret­ten, ændrede ikke på lands­ret­tens bevis­vur­de­ring, særligt fordi det omfat­tende jour­nal­ma­te­ri­ale ikke klart viste, hvad patien­ten posi­tivt havde fået af oplys­nin­ger.

Du kan læse lands­rets­dom­men her.

 

Kommentarer

Foræl­del­ses­fri­sten for patientska­der er den almin­de­ligt gældende 3‑årig frist, der begyn­der at løbe, når patien­ten har eller burde have kend­skab til de fakti­ske omstæn­dig­he­der, der gør, at behand­lin­gen kan være årsag til en skade, som patien­ten søger om erstat­ning for. Patient­for­sik­rings­ord­nin­gen giver ikke ret til erstat­ning for det, man i forvejen fejler (grund­li­del­sen), og det vil meget ofte være særde­les vanske­ligt for patien­ten selv at bedømme, om gener skyl­des grund­li­del­sen eller behand­lin­gen (og endnu vanske­li­gere mang­lende behand­ling). Derfor er patien­ten afhæn­gig af de infor­ma­tio­ner, der gives af sund­heds­per­so­na­let. Jour­nal­no­ta­terne er ikke, som denne sag viser, et bevis for, hvad patien­ten har fået at vide og dermed har vist eller burde have vist. Selvom patien­ter har ret til at se deres jour­na­ler, er det primært et væsent­ligt arbejds­pa­pir for sund­heds­per­so­nerne.

Patientska­de­myn­dig­he­derne afvi­ser en del anmel­del­ser som foræl­dede. Det kalder på øget og mere målret­tet vejled­nings­for­plig­telse for invol­ve­rede sund­heds­per­so­ner. Man kan også over­veje en egent­lig anmel­del­ses­pligt, når der som her ret oplagt indt­rå­dte en alvor­lig nerve­skade efter den tredje opera­tion i septem­ber 2011. Så havde det ikke været nødven­digt at føre en omfat­tende rets­sag ved to instan­ser. Sagen skal nu retur til Anke­næv­net, der skal behandle og afgøre kvin­dens klage over stør­rel­sen af den erstat­ning, som hun var tilkendt. Det er endnu uafkla­ret, om Anke­næv­net for Patien­ter­stat­ning søger om tilla­delse til at anke dommen til Højeste­ret.

 

Kontakt

Henven­delse om sagen kan ske til advo­kat Karsten Høj på kh@elmer-adv.dk eller tele­fon +45 20830378, som førte sagen for patien­ten.

 

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785