ØSTRE LANDSRET TILSIDESÆTTER ANKESTYRELSEN: SKADELIDTE RET TIL 85 % ERHVERVSEVNETAB

Østre Landsret har ved dom af 27. juni 2018 tilsidesat en afgørelse fra Ankestyrelsen om, at vores klient kun var berettiget til erstatning for 65 % midlertidigt erhvervsevnetab. Ifølge Østre Landsret er vores klient berettiget til en erstatning for 85 % midlertidigt erhvervsevnetab, som der også var nedlagt påstand om.

Retten i Holbæk havde frifundet Ankestyrelsen. Ved sin dom har landsretten dermed også omgjort byrettens dom.

Sagen blev ført på vegne af FOA og deres medlem.

 

SAGENS KERNE

I august 2016 blev vores klient tilkendt førtidspension, og hendes endelige (varige) erhvervsevnetab blev fastsat til 85 %.

Retssagens spørgsmål var, om hun i perioden fra arbejdsskadesagen blev anmodet genoptaget i januar 2013 og frem til hendes førtidspensionering  i august 2016 havde et midlertidigt erhvervsevnetab på (også) 85 %.

Det følger af arbejdsskadesikringsloven og af Højesterets praksis, at en midlertidig erhvervsevnetabserstatning skal fastsættes ud fra, hvad erhvervsevnetabet aktuelt er.

Dette er i Ankestyrelsens praksis udlagt sådan, at vurderingen af et midlertidigt erhvervsevnetab skal være et realistisk udtryk for, hvad den tilskadekomne aktuelt kan tjene med arbejdsskadens følger.

Sagens kerne var dermed, om Ankestyrelsens afgørelse om 65 % midlertidigt erhvervsevnetab samtidig var et realistisk udtryk for, at vores klient aktuelt (med følgerne af sin arbejdsskade) kunne tjene 35 % af sin forventede indtægt på omtrent 300.000 kr. i perioden frajanuar 2013 til august 2016.

 

SAGENS FAKTUM

Parterne var enige om, at vores klient før sin arbejdsskade havde fuld erhvervsevne, og at hendes erhvervsevne efter arbejdsskaden var betydeligt nedsat.

Parterne var også enige om, at vores klients skade – i form af en psykisk lidelse efter, at hun gennem en længere periode dagligt havde været udsat for fysisk vold og nedsættende tale fra beboerne på den institution, hvor hun arbejde – var eneste årsag til hendes betydelig funktionstab og heraf følgende erhvervsevnetab.

Ankestyrelsen fandt dog ikke vores klient berettiget til mere end 65 % midlertidigt erhvervsevnetab. Styrelsen vurderede, at hun havde nogen erhvervsevne i behold, og henviste her til, at man i kommunen havde givet vores klient afslag på førtidspension. Kommunen havde i sit afslag henvist til, at vores klient kunne have ”gavn af støttende samtaler/vejledning”. Under retssagen henviste Ankestyrelsen også til, at vores klient havde udvist en evne til at følge sine behandlingstilbud for at få det bedre og dermed komme i arbejde igen. Denne evne indikerede også, at hun havde en vis aktuel erhvervsevne.

I sagen var indhentet en række erklæringer og udtalelser fra speciallæger, som alle enslydende udtalte, at der ikke var en erhvervsevne i behold, og at et pres/en forventning om fremmøde og arbejdsprøvning ville forværre helbredstilstanden.

Vores klient blev da også efterfølgende tilkendt førtidspension, da de støttende samtaler ikke havde haft den ønskede effekt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf på den baggrund afgørelse om 85 % endeligt erhvervsevnetab.

Alligevel fastholdt Ankestyrelsen sin vurdering om et midlertidigt erhvervsevnetab på 65 %. Sagen blev anlagt ved domstolene, og Retten i Holbæk tiltrådte Ankestyrelsens afgørelse med henvisning til, at der ikke var tilvejebragt oplysninger, der gav sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering.

To af speciallægerne var blevet indkaldt til at afgive forklaring for både byret og landsret, og i landsretten blev deres forklaringer suppleret af Ankestyrelsens egen lægekonsulent. Alle tre udtalte, at vores klients funktionsniveau på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse var nedsat til det ubetydelige.

 

ØSTRE LANDSRETS AFGØRELSE

Ved landsrettens dom får vores klient fuldt medhold i sin påstand om 85 % midlertidigt erhvervsevnetab.

I sin afgørelse udtaler landsretten indledningsvist, at et midlertidigt aktuelt erhvervsevnetab skal bestå i et realistisk skøn over, hvad skadelidte rent faktisk kan udføre i form af arbejde.

Om den konkrete sag henviser landsretten herefter til speciallægernes forklaringer og vurderinger om, at vores klients arbejdsevne var forsvindende lille, og til deres udtalelse om, at det forhold, at hun var i stand til at gennemføre sine behandlingstilbud, intet indikerer om hendes arbejdsevne.

Landsretten finder også, at den omstændighed, at kommunen på baggrund af lægernes anbefalinger afholdt sig fra at gennemføre arbejdsprøvninger, understøtter, at vores klient ikke have nogen aktuel resterhvervsevne af betydning.

Landsretten finder på den baggrund, at der er tilvejebragt det fornødne sikre grundlag til at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.

Læs dommen her.

 

Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Associeret partner

Direkte: +45 3367 6793