Østre Landsret dømmer Københavns Kommune til at betale kr. 800.000 i erstatning for manglende arbejdsprøvning

Østre Lands­ret har ved dom afsagt 30. juni 2014 dømt Køben­havns Kommune til at betale kr. 800.000 i erstat­ning til en kvin­de­lig pæda­gog, fordi kommu­nen havde undladt at afklare pæda­go­gens erhvervs­mæs­sige mulig­he­der på trods af, at de var forplig­tet hertil. Belø­bet er fast­sat skøns­mæs­sigt for de ca. 4 år, der gik, fra afkla­rin­gen skulle have fundet sted, og indtil pæda­go­gen blev folke­pen­sio­nist.

Sagen:
En kvin­de­lig pæda­gog, født i 1948, havde i en årrække arbej­det som leder af en selve­jende insti­tu­tion, men måtte syge­mel­des i forå­ret 2006, hvor hun fik indsat et nyt knæ på højre ben og kort efter nyt knæ på venstre ben. Hun blev senere opsagt fra sin stil­ling og frat­rå­dte i efter­som­me­ren 2007, hvor hun endvi­dere som tjene­ste­mand modtog kvali­fi­ce­ret tjene­ste­mand­s­pen­sion.

Køben­havns Kommune traf i august 2008 afgø­relse om, at hun ikke skulle have forlæn­get syge­dag­pen­gene, og begrun­dede navn­lig dette med, at hun ”burde kunne gå tilbage til tilsva­rende arbejds­om­råde som før syge­mel­din­gen”. Endvi­dere nævnte man, at hendes ”funk­tions­evne vil bedres i forbin­delse med vægt­tab”, samt at der ikke var grund­lag for at iværk­sætte reva­li­de­ring, under­søge mulig­he­derne for at etab­lere fleksjob, eller indstille til påbe­gyn­delse af sag om førtids­pen­sion.

Afgø­rel­sen blev påkla­get og heref­ter af Beskæf­ti­gel­ses­an­ke­næv­net hjem­vist i decem­ber 2008 med henvis­ning til, at sagen ikke var tilstræk­ke­ligt belyst, herun­der at der blandt andet burde indhen­tes en ”gene­rel helbred­sat­test fra … egen læge”.

Deref­ter indhen­tede kommu­nen en sådan gene­rel helbred­sat­test, hvoraf blandt andet frem­gik, at pæda­go­gens ”funk­tions­evne er svært nedsat, da hun er svært gang­be­svæ­ret …”, at prog­no­sen var dårlig, og at der var ”omfat­tende skåne­hen­syn både i rela­tion til daglig­dag i eget hjem og især erhverv­sevne”. Inden kommu­nen traf fornyet afgø­relse, var det endvi­dere konsta­te­ret, at pæda­go­gen nu også havde fået gener i hofterne.

I decem­ber 2009 traf kommu­nen så afgø­relse om, at ”dagpen­geud­be­ta­lin­gen burde have været forlæn­get … i op til 26 uger, … idet der burde have været iværk­sat en arbejds­af­kla­ring”. Pæda­go­gen fik deref­ter udbe­talt syge­dag­penge for yder­li­gere 26 uger, MEN kommu­nen iværk­satte IKKE nogen arbejds­af­kla­ring.

Det frem­gik endvi­dere af samme afgø­relse, at kommu­nen fandt ”… ikke, at der på nuvæ­rende tids­punkt er grund­lag for at iværk­sætte yder­li­gere foran­stalt­nin­ger for at bringe dig tilbage på arbejds­mar­ke­det, …”. I afgø­rel­sen blev der afslut­nings­vis anført til pæda­go­gen, at: ”Hvis du står uden et forsør­gel­ses­grund­lag, skal vi henvise dig til et af de øvrige jobcen­tre”.

I et brev af samme dato til BUPL, som behand­lede sagen på vegne pæda­go­gen, skrev kommu­nens sags­be­hand­ler, at ”vi mener fort­sat, at der bør fore­ta­ges en arbejds­af­kla­ring … hvor­for jeg fore­slår, at (pæda­go­gen) retter henven­delse til et jobcen­ter …”.

En sådan henven­delse skete ikke umid­del­bart, men efter at BUPL på vegne pæda­go­gen havde anlagt rets­sag mod kommu­nen, blev kommu­nen under rets­sa­gen opfor­dret til at oplyse, hvor pæda­go­gen kunne henvende sig med henblik på at blive arbejds­af­kla­ret.

Efter flere gentagne forsøg herpå traf kommu­nen afgø­relse om, at pæda­go­gen ikke ville kunne få tilkendt førtids­pen­sion – men der blev ikke iværk­sat nogen arbejds­af­kla­ring. Ved dom af 24. august 2012 afgjorde Køben­havns Byret, at kommu­nen måtte anses for at være erstat­nings­ansvar­lig og skulle betale erstat­ning med kr. 500.000 til pæda­go­gen.

Dommen blev anket af kommu­nen. Under ankesa­gen for Østre Lands­ret bad vi på vegne pæda­go­gen fort­sat om en arbejds­prøv­ning, hvil­ket kommu­nen imid­ler­tid afgjorde ikke skulle iværk­sæt­tes. Da dette blev betrag­tet som værende en afgø­relse, blev dette afslag på yder­li­gere arbejds­prøv­ning påkla­get, hvor­ef­ter Anke­sty­rel­sen i januar 2014 udtalte, at pæda­go­gen ”havde ret til tilbud om arbejds­prøv­ning eller anden arbejds­af­kla­ring”.

Anke­sty­rel­sen henvi­ste til de af kommu­nen selv fore­tagne vurde­rin­ger, og i en uddy­bende begrun­delse til kommu­nen anførte Anke­sty­rel­sen endvi­dere, at der ikke forelå ”doku­men­ta­tion for, at (pæda­go­gens) funk­tions­ni­veau og arbejd­s­evne på davæ­rende tids­punkt kunne bedres væsent­ligt”.

Østre Lands­ret afsagde dom den 30. juni 2014. Som begrun­delse for, at kommu­nen har hand­let ansvar­spå­dra­gende, henvi­ste Lands­ret­ten til de vurde­rin­ger og jour­nal­no­ta­ter, der oprin­de­ligt var afgi­vet fra kommu­nens side. Endvi­dere henvi­ste Lands­ret­ten til Anke­sty­rel­sens afgø­relse og vurde­rede heref­ter, at ”kommu­nen har hand­let ansvar­spå­dra­gende ved ikke retti­digt at iværk­sætte en afkla­ring af (pæda­go­gens) arbejd­s­evne”. Lands­ret­ten tilfø­jede endvi­dere, at pæda­go­gen ikke kunne siges at have udvist egen skyld, dels fordi mulig­he­den for arbejds­prøv­ning ikke var nævnt i kommu­nens afgø­relse, men at der tvær­ti­mod var angi­vet, at der ”ikke … på nuvæ­rende tids­punkt er grund­lag for at iværk­sætte yder­li­gere foran­stalt­nin­ger for at bringe dig tilbage på arbejds­mar­ke­det, …”.

Lands­ret­ten lagde tillige vægt på, at pæda­go­gen efter­føl­gende flere gange havde rettet forgæ­ves henven­delse til jobcen­te­ret.

Lands­ret­ten tilfø­jede heref­ter, lige­som Byret­ten, at det under disse omstæn­dig­he­der var Køben­havns Kommune, der havde ”bevis­byr­den for, at (pæda­go­gen) ved en retti­dig arbejdsprøvning/arbejdsafklaring ved ophø­ret af syge­dag­penge … ville være vendt tilbage til arbejds­mar­ke­det i ordi­nær beskæf­ti­gelse, …” og vurde­rede dernæst, at kommu­nen ikke havde løftet denne bevis­byrde.

Lands­ret­ten konklu­de­rede vedrø­rende erstat­nings­kra­vets stør­relse, at pæda­go­gen ”… ved en retti­dig arbejdsprøvning/-afklaring ville have opnået krav på en eller flere af de nævnte ydel­ser i tiden fra ophø­ret af udbe­ta­ling af syge­dag­penge … og frem til hun nåede folke­pen­sions­al­de­ren (marts 2013). Henset til usik­ker­he­den om hvil­ken ydelse hun i givet fald ville have opnået, og om hun ville have oppebå­ret den pågæl­dende ydelse i hele peri­o­den, fast­sæt­tes erstat­nin­gen skøns­mæs­sigt til kr. 800.000 …”.

Kommen­ta­rer:
Det er vores vurde­ring, at afgø­rel­sen er særde­les væsent­lig, fordi den viser, at mang­lende arbejds­af­kla­ring og arbejds­prøv­ning, eller andre former for foran­stalt­nin­ger, der skal hjælpe syge borgere tilbage på arbejds­mar­ke­det, har konse­kven­ser ikke bare for borgerne, men tillige for de kommu­ner, der måtte begå grovere fejl i deres sags­be­hand­ling.

Advo­kat Søren Kjær Jensen førte sagen for BUPL på vegne pæda­go­gen.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760