Østre Landsret har ved dom afsagt 30. juni 2014 dømt Københavns Kommune til at betale kr. 800.000 i erstatning til en kvindelig pædagog, fordi kommunen havde undladt at afklare pædagogens erhvervsmæssige muligheder på trods af, at de var forpligtet hertil. Beløbet er fastsat skønsmæssigt for de ca. 4 år, der gik, fra afklaringen skulle have fundet sted, og indtil pædagogen blev folkepensionist.
Sagen:
En kvindelig pædagog, født i 1948, havde i en årrække arbejdet som leder af en selvejende institution, men måtte sygemeldes i foråret 2006, hvor hun fik indsat et nyt knæ på højre ben og kort efter nyt knæ på venstre ben. Hun blev senere opsagt fra sin stilling og fratrådte i eftersommeren 2007, hvor hun endvidere som tjenestemand modtog kvalificeret tjenestemandspension.
Københavns Kommune traf i august 2008 afgørelse om, at hun ikke skulle have forlænget sygedagpengene, og begrundede navnlig dette med, at hun ”burde kunne gå tilbage til tilsvarende arbejdsområde som før sygemeldingen”. Endvidere nævnte man, at hendes ”funktionsevne vil bedres i forbindelse med vægttab”, samt at der ikke var grundlag for at iværksætte revalidering, undersøge mulighederne for at etablere fleksjob, eller indstille til påbegyndelse af sag om førtidspension.
Afgørelsen blev påklaget og herefter af Beskæftigelsesankenævnet hjemvist i december 2008 med henvisning til, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst, herunder at der blandt andet burde indhentes en ”generel helbredsattest fra … egen læge”.
Derefter indhentede kommunen en sådan generel helbredsattest, hvoraf blandt andet fremgik, at pædagogens ”funktionsevne er svært nedsat, da hun er svært gangbesværet …”, at prognosen var dårlig, og at der var ”omfattende skånehensyn både i relation til dagligdag i eget hjem og især erhvervsevne”. Inden kommunen traf fornyet afgørelse, var det endvidere konstateret, at pædagogen nu også havde fået gener i hofterne.
I december 2009 traf kommunen så afgørelse om, at ”dagpengeudbetalingen burde have været forlænget … i op til 26 uger, … idet der burde have været iværksat en arbejdsafklaring”. Pædagogen fik derefter udbetalt sygedagpenge for yderligere 26 uger, MEN kommunen iværksatte IKKE nogen arbejdsafklaring.
Det fremgik endvidere af samme afgørelse, at kommunen fandt ”… ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger for at bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet, …”. I afgørelsen blev der afslutningsvis anført til pædagogen, at: ”Hvis du står uden et forsørgelsesgrundlag, skal vi henvise dig til et af de øvrige jobcentre”.
I et brev af samme dato til BUPL, som behandlede sagen på vegne pædagogen, skrev kommunens sagsbehandler, at ”vi mener fortsat, at der bør foretages en arbejdsafklaring … hvorfor jeg foreslår, at (pædagogen) retter henvendelse til et jobcenter …”.
En sådan henvendelse skete ikke umiddelbart, men efter at BUPL på vegne pædagogen havde anlagt retssag mod kommunen, blev kommunen under retssagen opfordret til at oplyse, hvor pædagogen kunne henvende sig med henblik på at blive arbejdsafklaret.
Efter flere gentagne forsøg herpå traf kommunen afgørelse om, at pædagogen ikke ville kunne få tilkendt førtidspension – men der blev ikke iværksat nogen arbejdsafklaring. Ved dom af 24. august 2012 afgjorde Københavns Byret, at kommunen måtte anses for at være erstatningsansvarlig og skulle betale erstatning med kr. 500.000 til pædagogen.
Dommen blev anket af kommunen. Under ankesagen for Østre Landsret bad vi på vegne pædagogen fortsat om en arbejdsprøvning, hvilket kommunen imidlertid afgjorde ikke skulle iværksættes. Da dette blev betragtet som værende en afgørelse, blev dette afslag på yderligere arbejdsprøvning påklaget, hvorefter Ankestyrelsen i januar 2014 udtalte, at pædagogen ”havde ret til tilbud om arbejdsprøvning eller anden arbejdsafklaring”.
Ankestyrelsen henviste til de af kommunen selv foretagne vurderinger, og i en uddybende begrundelse til kommunen anførte Ankestyrelsen endvidere, at der ikke forelå ”dokumentation for, at (pædagogens) funktionsniveau og arbejdsevne på daværende tidspunkt kunne bedres væsentligt”.
Østre Landsret afsagde dom den 30. juni 2014. Som begrundelse for, at kommunen har handlet ansvarspådragende, henviste Landsretten til de vurderinger og journalnotater, der oprindeligt var afgivet fra kommunens side. Endvidere henviste Landsretten til Ankestyrelsens afgørelse og vurderede herefter, at ”kommunen har handlet ansvarspådragende ved ikke rettidigt at iværksætte en afklaring af (pædagogens) arbejdsevne”. Landsretten tilføjede endvidere, at pædagogen ikke kunne siges at have udvist egen skyld, dels fordi muligheden for arbejdsprøvning ikke var nævnt i kommunens afgørelse, men at der tværtimod var angivet, at der ”ikke … på nuværende tidspunkt er grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger for at bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet, …”.
Landsretten lagde tillige vægt på, at pædagogen efterfølgende flere gange havde rettet forgæves henvendelse til jobcenteret.
Landsretten tilføjede herefter, ligesom Byretten, at det under disse omstændigheder var Københavns Kommune, der havde ”bevisbyrden for, at (pædagogen) ved en rettidig arbejdsprøvning/arbejdsafklaring ved ophøret af sygedagpenge … ville være vendt tilbage til arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse, …” og vurderede dernæst, at kommunen ikke havde løftet denne bevisbyrde.
Landsretten konkluderede vedrørende erstatningskravets størrelse, at pædagogen ”… ved en rettidig arbejdsprøvning/-afklaring ville have opnået krav på en eller flere af de nævnte ydelser i tiden fra ophøret af udbetaling af sygedagpenge … og frem til hun nåede folkepensionsalderen (marts 2013). Henset til usikkerheden om hvilken ydelse hun i givet fald ville have opnået, og om hun ville have oppebåret den pågældende ydelse i hele perioden, fastsættes erstatningen skønsmæssigt til kr. 800.000 …”.
Kommentarer:
Det er vores vurdering, at afgørelsen er særdeles væsentlig, fordi den viser, at manglende arbejdsafklaring og arbejdsprøvning, eller andre former for foranstaltninger, der skal hjælpe syge borgere tilbage på arbejdsmarkedet, har konsekvenser ikke bare for borgerne, men tillige for de kommuner, der måtte begå grovere fejl i deres sagsbehandling.
Advokat Søren Kjær Jensen førte sagen for BUPL på vegne pædagogen.