Østre Landsrets dom om årslønsfastsættelse

Den tilska­de­komne kvinde arbej­dede på ulyk­ke­s­tids­punk­tet ca. 20 timer om ugen, hvil­ket hun havde gjort de sidste ca. 20 år, og hun havde ingen planer om at forøge arbejds­ti­den. Hendes ægte­fælle arbej­dede på fuld tid. Østre Lands­ret fandt, at hun på skades­tids­punk­tet udnyt­tede sin rest­er­hverv­sevne (fra 20 til 37 timer) til at udføre arbejde i hjem­met, jf. erstat­nings­ansvars­lo­vens § 1, stk. 3., og at det af forar­bej­derne til loven heref­ter fulgte, at årsløn­nen skulle fast­sæt­tes til det den ville have været, hvis hun havde arbej­det på fuld tid, § 7, stk. 2. Elmer & Part­ne­res bemærk­nin­ger: Efter erstat­nings­ansvars­lo­vens § 1, stk. 3 ”lige­stil­les værdien af arbejde i hjem­met med erhvervsind­komst”, og efter § 7, stk. 2 skal årsløn­nen fast­sæt­tes skøns­mæs­sigt, hvis der har været tale særlige indtægts- og ansæt­tel­ses­for­hold. Diskus­sio­nen med forsik­rings­sel­ska­berne har derfor gået på, om tilska­de­komne, der på skades­tids­punk­tet ikke arbej­der på fuld tid, skal kunne bevise, at de inden­for kortere tid ville være gået op i tid for, at årsløn­nen skal kunne fast­sæt­tes højere end den fakti­ske indtægt. Lands­ret­ten har nu udtryk­ke­ligt afgjort, at den løn, der indgår i bereg­nin­gen af erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab, skal fast­sæt­tes til lønnen på fuld­tid, når der er tale om deltids­an­satte, der samti­dig udnyt­ter den reste­rende erhverv­sevne til at udføre arbejde i hjem­met. I den juri­di­ske teori anfø­res det, at der kun skal ske ombe­reg­ning af den fakti­ske indtægt, hvis den tilska­de­komne har arbej­det mere end halv tid, og hvis arbej­det i hjem­met ”udfø­res for” en ægtefælle/samlever, der arbej­der på fuld tid. Er man på skades­tids­punk­tet enlig og på deltid, vil man stadig skulle føre bevis for at have aktu­elle og gennem­før­lige planer om at arbejde på fuld tid for, at årsløn­nen fast­sæt­tes til hvad den ville have været på fuld tid. Det er ikke sikkert, at resul­ta­tet ville have været det samme, hvis sagen havde været bedømt efter den nye erstat­nings­ansvars­lov (gældende for skader efter 1. juli 2002), da forar­bej­derne til denne sand­syn­lig­vis bety­der, at værdien af arbej­det i hjem­met skal fast­sæt­tes selv­stæn­digt. Forsik­rings­sel­ska­bet har ansøgt Proces­be­vil­lingsnæv­net om tilla­delse til at anke dommen til Højeste­ret, og derfor kan det vise sig, at spørgs­må­let endnu ikke er ende­ligt afgjort.

Henven­delse om dommen kan ske til advo­kat Synne Sønder­gaard eller advo­kat Karsten Høj.