Patientskadeankenævnet dømt til at ændre afgørelse

Ved dom af 27. juni 2013 gav Retten i Nykø­bing Falster en 34 årig mand medhold i, at han som følge af en patientskade var beret­ti­get til erstat­ning efter ”tåle­reg­len” i Klage- og Erstat­nings­lo­vens § 20, stk. 1, nr. 4.

Sagen:
I 2001 fik manden konsta­te­ret Morbus Crohn, det vil sige kronisk tarm­be­tæn­delse, som i peri­o­der gav mave­s­mer­ter, diarre og vægttab.

I 2004 begyndte han at få medi­cin mod sygdom­men, men i 2009 fik han en meget alvor­lig hudsyg­dom på grund af fejl­be­hand­ling med medicinen.

Da han som følge af fejl­be­hand­lin­gen ikke længere tålte medi­ci­nen, var opera­tion nødven­dig, og under en opera­tion den 14. januar 2010 fik manden fjer­net 30 cm. af sin tyktarm.

Som led i opera­tio­nen fik han fore­ta­get en såkaldt anast­o­mose, som er en sammen­sy­ning af tarmen­derne, efter at lægerne har fjer­net det syge stykke tarm.

Anast­o­mo­sen var imid­ler­tid utæt (anast­o­mo­se­lækage), og som følge heraf opstod der tarms­lyng, betæn­del­ses­an­sam­ling, bughin­de­be­tæn­delse, sammen­fald af en lunge, fistel­dan­nelse, blod­for­gift­ning og delir. Deru­d­over fik manden anlagt varig stomi.

Som følge af patientska­den blev hospi­tal­s­ind­læg­gel­sen forlæn­get bety­de­ligt, og manden var syge­meldt i næsten 1½ år.

Skaden blev anmeldt til Patient­for­sik­rin­gen, og den 26. april 2011 stad­fæ­stede Patientska­de­an­ke­næv­net Patient­for­sik­rin­gens afgø­relse om, at manden ikke var beret­ti­get til erstat­ning efter Lov om Klage- og Erstat­nings­ad­gang inden for Sund­heds­væ­se­net. Som begrun­delse for afgø­rel­sen henvi­ste Patientska­de­an­ke­næv­net navn­lig til, at skaderne ikke var sjældne, hvil­ket er et krav efter Klage- og Erstat­nings­lo­vens § 20, stk. 1, nr. 4. Ifølge den juri­di­ske litte­ra­tur og rets­prak­sis er en kompli­ka­tion sjæl­den, når den optræ­der i mindre end 2 % af tilfældene.

Dommen:
Under sagen udtalte Retslæ­ge­rå­det blandt andet, at risi­koen for anast­o­mo­se­lækage for en patient med Morbus Crohn var skøns­mæs­sigt cirka 3–5 %. I tilslut­ning hertil udtalte rådet, at infek­tio­ner og lunge­in­suf­fi­ci­ens var en følge af læka­gen, og at risi­koen for dette, når der er opstået lækage, var skøns­mæs­sigt cirka 10 %.

Ved dommen fik manden medhold i sin påstand om, at der var tale om en erstat­nings­be­ret­ti­gende skade efter Klage- og Erstat­nings­lo­vens § 20, stk. 1, nr. 4, og i begrun­del­sen dommen anførte retten følgende:

”Efter en samlet vurde­ring af det forløb, som [manden] har været igen­nem efter opera­tio­nen den 14. januar 2010, findes de indt­rå­dte skader heref­ter at have været mere omfat­tende, end hvad han som patient med rime­lig­hed må tåle. Retten har herved lagt vægt på skaden alvor i forhold til [mandens] sygdom og helbredstil­stand i øvrigt og det oply­ste om skader­nes sjæl­den­hed. Der er herved lagt vægt på kombi­na­tio­nen af kompli­ka­tio­ner, og såle­des det samlede forløb med flere komplikationer.”

Kommen­ta­rer:
Dommen viser, at der ved vurde­ring af skader­nes sjæl­den­hed efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4, lægges vægt på kombi­na­tio­nen af kompli­ka­tio­ner og det samlede skadesforløb.

Det er såle­des ikke en betin­gelse, at hver enkelt kompli­ka­tion isole­ret set er sjæl­den, når blot kombi­na­tio­nen af kompli­ka­tio­ner og det samlede skades­for­løb opfyl­der kriteriet.

Henven­del­ser om sagen kan rettes til advo­kat Gert Willer­s­lev, mail: gw@elmer-adv.dk