Ved dom af 27. juni 2013 gav Retten i Nykøbing Falster en 34 årig mand medhold i, at han som følge af en patientskade var berettiget til erstatning efter ”tålereglen” i Klage- og Erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.
Sagen:
I 2001 fik manden konstateret Morbus Crohn, det vil sige kronisk tarmbetændelse, som i perioder gav mavesmerter, diarre og vægttab.
I 2004 begyndte han at få medicin mod sygdommen, men i 2009 fik han en meget alvorlig hudsygdom på grund af fejlbehandling med medicinen.
Da han som følge af fejlbehandlingen ikke længere tålte medicinen, var operation nødvendig, og under en operation den 14. januar 2010 fik manden fjernet 30 cm. af sin tyktarm.
Som led i operationen fik han foretaget en såkaldt anastomose, som er en sammensyning af tarmenderne, efter at lægerne har fjernet det syge stykke tarm.
Anastomosen var imidlertid utæt (anastomoselækage), og som følge heraf opstod der tarmslyng, betændelsesansamling, bughindebetændelse, sammenfald af en lunge, fisteldannelse, blodforgiftning og delir. Derudover fik manden anlagt varig stomi.
Som følge af patientskaden blev hospitalsindlæggelsen forlænget betydeligt, og manden var sygemeldt i næsten 1½ år.
Skaden blev anmeldt til Patientforsikringen, og den 26. april 2011 stadfæstede Patientskadeankenævnet Patientforsikringens afgørelse om, at manden ikke var berettiget til erstatning efter Lov om Klage- og Erstatningsadgang inden for Sundhedsvæsenet. Som begrundelse for afgørelsen henviste Patientskadeankenævnet navnlig til, at skaderne ikke var sjældne, hvilket er et krav efter Klage- og Erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Ifølge den juridiske litteratur og retspraksis er en komplikation sjælden, når den optræder i mindre end 2 % af tilfældene.
Dommen:
Under sagen udtalte Retslægerådet blandt andet, at risikoen for anastomoselækage for en patient med Morbus Crohn var skønsmæssigt cirka 3-5 %. I tilslutning hertil udtalte rådet, at infektioner og lungeinsufficiens var en følge af lækagen, og at risikoen for dette, når der er opstået lækage, var skønsmæssigt cirka 10 %.
Ved dommen fik manden medhold i sin påstand om, at der var tale om en erstatningsberettigende skade efter Klage- og Erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, og i begrundelsen dommen anførte retten følgende:
”Efter en samlet vurdering af det forløb, som [manden] har været igennem efter operationen den 14. januar 2010, findes de indtrådte skader herefter at have været mere omfattende, end hvad han som patient med rimelighed må tåle. Retten har herved lagt vægt på skaden alvor i forhold til [mandens] sygdom og helbredstilstand i øvrigt og det oplyste om skadernes sjældenhed. Der er herved lagt vægt på kombinationen af komplikationer, og således det samlede forløb med flere komplikationer.”
Kommentarer:
Dommen viser, at der ved vurdering af skadernes sjældenhed efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4, lægges vægt på kombinationen af komplikationer og det samlede skadesforløb.
Det er således ikke en betingelse, at hver enkelt komplikation isoleret set er sjælden, når blot kombinationen af komplikationer og det samlede skadesforløb opfylder kriteriet.
Henvendelser om sagen kan rettes til advokat Gert Willerslev, mail: gw@elmer-adv.dk