EU Domstolen har afsagt dom den 26. september 2013 vedrørende en principiel sag om aldersdiskrimination. Sagen angik et afslag på udbetaling af rådighedsløn til en tjenestemand, som var fyldt 65 år og berettiget til alderspension, og hvorvidt dette var foreneligt med beskæftigelsesdirektivets artikel 2 og 6.

Med afgørelsen er det fastslået,

1. at artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78, er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en tjenestemand, der har nået den alder, hvor han kan modtage alderdomspension, alene af denne grund ikke har ret til rådighedsløn.


2. at rådighedsløn ikke udgør en alderdoms- eller en invaliditetsydelse, og derfor ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78, om sociale sikringsordninger.

Elmer og Partneres bemærkninger:

Faglige organisationer bør være opmærksomme på, om der er medlemmer, som har fået afkortet deres periode med rådighedsløn under henvisning til, at de var berettiget til folk- eller tjenestemandspension. Det kan i givet fald være ulovlig aldersdiskrimination.

Henvendelse om det spørgsmål kan ske til advokat Peter Breum på telefon 33 676767 eller PB@elmer-adv.dk.

Forholdene i den sag der var til pådømmelse:

En ansat statsamtmand (herefter kaldet A), blev afskediget i maj 2006 til fratræden 31. december 2006. Afskedigelsen skyldtes stillingsnedlæggelse. På tidspunktet for fratræden var A berettiget til tjenestemandspension.

Da A blev afskediget var den pligtige afgangsalder 70 år. Da A på afskedigelsestidspunktet var 65 år havde han ret til, men ikke pligt til, at gå på folkepension. A ønskede at overgå til en anden stilling, og mente sig berettiget til rådighedsløn, jf. tjenestemandslovens § 32.

I forbindelse med ankesagen forelagde Højesteret præjudicielle spørgsmål for EU Domstolen om fortolkning af artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF.

EU Domstolen udtalte følgende:

(33) Idet tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, bevirker, at de tjenestemænd, der er fyldt 65 år, fortaber retten til rådighedsløn, medfører denne bestemmelse i den foreliggende sag en ulige behandling, der er direkte baseret på alderskriteriet som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78.

[…]

(67) Med det lovlige formål for øje, som består i at forhindre, at rådighedslønnen kommer tjenestemænd til gode, der ikke ønsker at besætte en ny stilling, men som modtager en erstatningsindkomst i form af alderdomspension, indebærer den omhandlede bestemmelse således, at de tjenestemænd, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, fratages rådighedsløn alene med den begrundelse, at de navnlig på grund af deres alder har ret til en sådan pension.

(68) Denne foranstaltning kan således tvinge disse tjenestemænd til at acceptere en alderdomspension, som er lavere end den, de ville have ret til, hvis de var forblevet erhvervsaktive indtil en mere fremskreden alder, navnlig i det tilfælde, hvor de ikke har bidraget gennem en tilstrækkelig lang årrække til at modtage fuld pension.

[…]

(72) Henset til ovenstående betragtninger må det fastslås, at den i hovedsagen omhandlede bestemmelse går videre end nødvendigt for at opfylde de forfulgte formål, idet den automatisk udelukker de tjenestemænd, der har ret til alderdomspension, fra retten til rådighedsløn.

(73) Følgelig kan den ulige behandling, der følger af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke begrundes under henvisning til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78.