Principiel dom fra Sø- og Handelsretten om ansættelsesbevis

Sø- og Handels­ret­ten har den 17. april 2007 afsagt dom i en sag, der kan få stor betyd­ning inden for butiks­om­rå­det. Et medlem af HK var ansat som butiksas­si­stent og havde i sin ansæt­tel­ses­kon­trakt følgende bestem­melse vedrø­rende arbejds­ti­den: ”Antal timer pr. uge: Vari­e­rende efter arbejds­plan. Arbejds­ti­dens place­ring afta­les indi­vi­du­elt. Arbej­det udfø­res efter eget ønske primært aften og weekend.” For så vidt angår feri­e­ret­tig­he­der var det i kontrak­ten anført: ”Den mellem Kriste­lig Arbejds­gi­ver­for­e­ning og Kriste­lig Fagfor­e­ning indgå­ede aftale om ferie er gældende.” Imid­ler­tid var afta­len ikke udle­ve­ret til den ansatte. Sø- og Handels­ret­ten anfø­rer i sine præmis­ser følgende: ”Ansæt­tel­ses­be­vi­set angi­ver at de ugent­lige arbejds­tid er vari­e­rende efter vagt­plan, at arbejds­ti­dens place­ring afta­les indi­vi­du­elt, og at arbej­det bliver udført efter eget ønske primært aften og weekend. Ansæt­tel­ses­for­hol­det inde­bar ikke et fast dagligt eller ugent­ligt time­tal, men desu­ag­tet kunne beskri­vel­sen af arbejds­ti­den være angi­vet med væsent­lig større præci­sion, fx såle­des at det frem­gik hvor mange vagter der var forven­te­lige, eller hvor­le­des vagterne blev fast­lagt. Endvi­dere var det i strid med det aftalte anført at der var aftalt fleks­tid. Ansæt­tel­ses­be­vi­set er derfor mangel­fuldt for så vidt angår angi­vel­sen af arbejds­ti­den, jf. ansæt­tel­ses­be­vis­lo­vens § 2, stk. 2, nr. 9. I ansæt­tel­ses­be­vi­sets afsnit om ferie henvi­ses til den mellem Kriste­lig Arbejds­gi­ver­for­e­ning og Kriste­lig Fagfor­e­ning indgå­ede aftale om ferie. Det er ikke præci­se­ret hvil­ken betyd­ning overenskom­sten har for ATs ansæt­tel­ses­for­hold, og overenskom­sten blev ikke stil­let til rådig­hed for hende. Under disse omstæn­dig­he­der har sagsøgte ikke opfyldt sin oplys­nings­pligt vedrø­rende ATs feri­e­ret­tig­he­der i henhold til ansæt­tel­ses­be­vis­lo­vens § 2, stk. 2, nr. 6, jf. arti­kel 2, stk. 2, litra f, i direk­tiv 91/533/EØF af 14. okto­ber 1991 om arbejds­gi­ve­rens pligt til at under­rette arbejds­ta­ge­ren om vilkå­rene for arbejds­kon­trak­ten eller ansæt­tel­ses­for­hol­det. Ansæt­tel­ses­be­vi­set er derfor også mangel­fuldt på dette punkt.” Ved afgø­rel­sen blev der tilkendt lønmod­ta­ge­ren 10.000 kr. i godt­gø­relse, uanset at der ikke havde været tvist om ansæt­tel­ses­vil­kå­rene.

Elmer & Part­ne­res kommen­ta­rer:
Dommen viser, at en arbejds­gi­ver skal forsøge at beskrive arbejds­ti­den så fyldest­gø­rende som muligt, idet en henvis­ning til, at arbejds­ti­den er vari­e­rende og fast­sæt­tes i henhold til vagt­plan, ikke er tilstræk­ke­lig. Dette vil få stor betyd­ning for især butiks­om­rå­det, hvor arbejds­ti­den for mange deltids­an­satte er fast­sat nogen­lunde, som skit­se­ret oven­for. Heru­d­over vil dommen få stor betyd­ning for de ansæt­tel­ses­for­hold, hvor rettig­he­der er regu­le­ret af kollek­tive overenskom­ster, idet overenskom­sterne skal udle­ve­res til den ansatte, som også skal have oplys­ning om betyd­nin­gen af overenskom­sten oplyst.

Spørgs­mål om sagen kan rettes til advo­kat Peter Breum, der førte sagen på vegne HK Danmark.

Peter Breum

Partner

Direkte: +45 3367 6780