Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
01.02.2008

Principiel dom fra Vestre Landsret. Arbejdsskadet kvinde, der arbejdede på deltid og efter skade kom i fleksjob, skal have erstatning for tab af erhvervsevne som fuldtidsarbejdende

Elmer & Partnere

Faktum:

Som 35-årig kom kvindelig dagplejepædagog til skade under arbejdet og pådrog sig en forholdsvis alvorlig rygskade, der senere blev vurderet til at have medført et varigt mén på 15 %. På skadestidspunktet arbejdede hun 30 timer om ugen, men havde tidligere arbejdet fuld tid i flere perioder. Hun var gift med erhvervsaktiv mand og havde da 3 børn på henholdsvis 2, 6 og 8 år.


Efter arbejdsskaden fik hun mulighed for at blive stedfortræder, men inden/uden formelt at blive tilbudt stillingen sagde hun fra med henvisning til de helbredsmæssige problemer arbejdsskaden havde givet. Efter et længere afklaringsforløb blev hun ansat i et fleksjob 21 timer om ugen og med et tilskud til arbejdsgiveren på 50 %. Erhvervsevnetabet blev fastsat til 30 % særligt med henvisning til, at arbejdstiden var nedsat fra 30 til 21 timer og årslønnen til den faktiske indtægt på nedsat tid. Samtidig blev der givet afslag på det særlige ”hjemmetillæg”, da arbejdstiden var 30 timer. Efter den vejledning der gældende på afgørelsestidspunktet udelukkede en arbejdstid på 30 timer eller mere at yde dette tillæg til årslønnen, mens tidligere og nugældende vejledning sætter grænsen ved 32 timer eller mere.


Under retssagen krævede FOA på vegne dagplejepædagogen procenten forhøjet til 50 % og årslønnen fastsat til 1) lønnen som stedfortræder, 2) som dagplejepædagog på fuld tid eller 3) faktisk indtægt med tillæg af ”hjemmetillæg”.


Dommen:

Alle tre dommere er enige om, at hun havde arbejdet ”delvist i hjemmet, således at der ved vurderingen af hendes evne til at skaffe sig indtægt skal tages udgangspunkt i, at hun før skaden kunne arbejde fuld tid”. Der henvises til, at hun tidligere havde arbejdet fuld tid, og at det var af familiemæssige grunde (3 mindre børn og udearbejdende ægtefælle), at hun arbejdede på deltid. To dommere finder det ikke tilstrækkeligt bevist, at hun ville være blevet ansat som stedfortræder. På den baggrund er erhvervsevnetabet forhøjet til 40 % (21,5 timer med skånehensyn overfor fuld tid). Af samme grund finder disse dommere, at der foreligger særlige ansættelsesforhold, der begrunder, at årslønnen skal fastsættes til det, den ville have været på fuldtid som dagplejepædagog. En dommer finder det bevist, at hun ville være blevet ansat som stedfortræder og vil derfor give medhold i et erhvervsevnetab på 50 %, og årsløn svarende til hvad en stedfortræder tjente på fuld tid.


Kommentarer:

Vestre Landsret har afsagt dommen i 1. instans, og det er derfor uafklaret, om dommen bliver anket.


For FOA har det været af stor principiel betydning at få ændret på arbejdsskademyndighedernes årelange praksis, hvorefter næsten alle deltidsansatte har fået erstatning for erhvervsevnetab fastsat i forhold til deres indtægt på nedsat tid; både hvad angår procentsats og årsløn, medmindre man har kunnet føre bevis for aktuelle og konkrete planer om at arbejde på fuld tid.


Alle tre dommere er enige i, at det er forkert at fastsætte erstatningen ud fra indtægten som deltidsarbejdende. Resultatet – hvis det også bliver det endelig – betyder, at retstilstanden kommer til at svare til den, der længe har været gældende efter de almindelige udmålingsregler i erstatningsansvarsloven.


Det skal fremhæves, at resultatet, uanset at det på helt afgørende måde ændrer arbejdsskademyndighedernes praksis, ikke er ensbetydende med, at alle deltidsarbejdende kan forvente at få genoptaget deres sag og forhøjet erstatningen. Der skal have været en ”god” begrundelse for, at man arbejdede på nedsat tid. At man har mindre børn og udearbejdende ægtefælle er sådan god grund, men det er ikke muligt helt generelt at afgøre, hvornår det også vil være tilfældet eller ikke. Andre konkrete omstændigheder vil blive tillagt betydning.


Hvis dommens resultat ikke ændres, vil det med al sandsynlighed kunne danne grundlag for forvaltningsretlig genoptagelse af tidligere afgjorte sager.


Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Malene K. Otto – mo@elmer-adv.dk – og spørgsmål/kommentarer kan rettes til advokat Karsten Høj, der førte sagen for FOA, eller advokat Søren Kjær Jensen.


Flere nyheder
Om os