Principiel landsretsdom underkender arbejdsskademyndighedernes tidskriterium og bevisvurdering i sager om PTSD. Konsekvensen er, at en række sager nu kan genoptages.

Skre­vet af  advo­kat Birgitte Filten­borg 09-10-2020

Vestre Lands­ret har i en dom afsagt den 26. juni 2020 aner­kendt en tidli­gere udsendt soldats PTSD som en erhvervs­syg­dom. Solda­ten havde været udsendt til Bosnien i 1997. I læge­lige akter fra 2001 var der beskre­vet en række psyki­ske symp­to­mer af rela­tiv uspe­ci­fik karak­ter. Diag­no­sen PTSD fik han først stil­let i 2012.

 

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A lider af PTSD. Tvisten under sagen angår, om han opfyl­der betin­gel­serne for at få sin lidelse aner­kendt som en erhvervs­syg­dom forår­sa­get af belast­nin­ger under hans udsen­delse til Bosnien.

Det er en betin­gelse for at aner­kende PTSD som en erhvervs­syg­dom efter erhvervs­syg­doms­for­teg­nel­sen, at symp­to­mer på sygdom­men opstår senest efter 6 måne­der, og at sygdom­men er fuldt til stede inden for få år.

Efter de læge­lige oplys­nin­ger er det ikke bevist, at der var symp­to­mer på PTSD i løbet af de første seks måne­der efter hjem­kom­sten, og at sygdom­men var fuldt til stede inden for få år. Da de tids­mæs­sige betin­gel­ser ikke er opfyldt, tiltræ­des det heref­ter, at A’s lidelse ikke er aner­kendt som en erhvervs­syg­dom efter arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 7, stk. 1, nr. 1.

Der er endvi­dere ikke grund­lag for at fast­slå, at der på tids­punk­tet for Anke­sty­rel­sens afgø­relse i 2015 forelå ny medi­cinsk doku­men­ta­tion for, at A’s lidelse opfyldte kravene til opta­gelse på erhvervs­syg­doms­for­teg­nel­sen. Det tiltræ­des derfor, at sygdom­men heller ikke er aner­kendt som en erhvervs­syg­dom efter arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Spørgs­må­let for lands­ret­ten er heref­ter, om A’s lidelse må anses for udeluk­kende eller i over­ve­jende grad at være forår­sa­get af arbej­dets særlige art, jf. arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. Det afgø­rende herfor er, om årsags­sam­men­hæn­gen konkret er bevist, og der kan også ske aner­ken­delse efter bestem­mel­sen i tilfælde, hvor selve lidel­sen er opta­get på erhvervs­syg­doms­for­teg­nel­sen, men hvor forteg­nel­sens tids­mæs­sige betin­gel­ser for at anse den for en erhvervs­syg­dom ikke er opfyldt, jf. herved bl.a. U 2012.2637 H.

PTSD forår­sa­ges af trau­ma­ti­se­rende begi­ven­he­der af en excep­tio­nelt truende eller kata­stro­fe­ag­tig natur. A har været udsendt som soldat til et konflik­t­om­råde. Der er ikke i sagen oplys­nin­ger om, at A efter sin hjem­komst har været udsat for belast­nin­ger af den nævnte karak­ter.

Retslæ­ge­rå­det har i sin besva­relse af spørgs­mål 3 anført, at der i de læge­lige akter er beskre­vet en række psyki­ske symp­to­mer alle­rede fra 2001, men at A først i 2012 fik stil­let diag­no­sen PTSD. Retslæ­ge­rå­det har anført, at det er sand­syn­ligt, at PTSD har været til stede på et tidli­gere tids­punkt, men at man i tidli­gere læge­lige vurde­rin­ger ikke har været opmærk­som på sammen­hæn­gen mellem hændel­serne fra missio­nen og symp­to­merne – og dermed lidel­sens karak­ter. Det frem­går bl.a. af besva­rel­sen af spørgs­mål B, at belast­nin­gerne under missio­nen vurde­res at have været nødven­dige, men ikke nødven­dig­vis enerå­dende, for udvik­lin­gen af det samlede symp­tom­bil­lede og konse­kven­serne heraf. Af besva­rel­sen af spørgs­mål D frem­går, at Retslæ­ge­rå­det med forbe­hold finder, at det er sand­syn­ligt (mere end 50 %), at A lider af PTSD på baggrund af mili­tær belast­ning fra udsen­del­sen.

Lands­ret­ten finder på den baggrund, at der med Retslæ­ge­rå­dets besva­rel­ser er beskre­vet den fornødne årsags­sam­men­hæng. Da forskel­len i Retslæ­ge­rå­dets og Anke­sty­rel­sens vurde­ring af årsags­sam­men­hæn­gen hoved­sa­ge­ligt angår spørgs­mål af læge­fag­lig karak­ter, lægges Retslæ­ge­rå­dets vurde­ring til grund.

Lands­ret­ten finder det heref­ter godt­gjort, at A’s PTSD-lidelse i over­ve­jende grad er forår­sa­get af arbej­dets særlige art i forbin­delse med udsen­del­sen til Bosnien, og at sygdom­men dermed må anses som en erhvervs­syg­dom omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

 

Elmers kommentarer

Sagen blev henvist til behand­ling i lands­ret­ten som 1. instans med direkte anke­ad­gang til Højeste­ret. Anke­sty­rel­sen har ikke anket dommen og har dermed taget resul­ta­tet til efter­ret­ning.

Dommen illu­stre­rer meget klart, at skøn­net ikke kan sættes under regel, når arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne i enkeltsa­ger skal tage stil­ling til, om et konkret sygdomstil­fælde kan aner­ken­des efter opsam­lings­reg­len i arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. Der skal fore­ta­ges en helt konkret og indi­vi­duel vurde­ring. Det er hele formå­let med denne opsam­lings­re­gel, at der konkret kan ske aner­ken­delse af enkelt­til­fælde af sygdomme, selvom der ikke findes gene­rel medi­cinsk doku­men­ta­tion for årsags­sam­men­hæng. Hvis der findes gene­rel eller ændret gene­rel medi­cinsk doku­men­ta­tion for årsags­sam­men­hæng, skal der nemlig ske opta­gelse på eller revi­sion af erhvervs­syg­doms­for­teg­nel­sen, og mens der ventes herpå, skal der i så fald ske aner­ken­delse efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Dommen illu­stre­rer også, at det tids­kri­te­rium, som arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne har opstil­let for aner­ken­delse af PTSD uden for erhvervs­syg­doms­for­teg­nel­sen og efter opsam­lings­reg­len i § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, er under­kendt. Dette får nu betyd­ning ikke bare for alle frem­ti­dige PTSD-sager men også for alle­rede afgjorte sager, som er blevet afvist med den begrun­delse, at der ikke er tids­mæs­sig sammen­hæng. Disse sager kan nu genop­ta­ges ved henven­delse til AES.

 

Du kan læse AESs nyheds­mails herom her:

Nyheds­mail fra AES – septem­ber 2020 link

Nyheds­mail fra AES – okto­ber 2020 link

 

Du kan læse Vestre Lands­rets dom af 26. juni 2020 her link

 

Henven­delse om dommen og dens betyd­ning kan ske til advo­kat Birgitte Filten­borg.

 

Advokat Birgitte Filtenborg

Birgitte Filtenborg

Advokat

Direkte: +45 3367 6773