En plejer, der igennem en lang årrække indtil 2005 havde arbejdet på psykiatrisk hospital og været udsat for mange volds- og aggressionstilfælde, chikane og trusler, udviklede gennem en årrække psykiske gener, bla. angstanfald, der første gang opstod i 1991. Nogle af de enkelte episoder var registreret, men plejeren havde vanskeligt ved at kortlægge og beskrive alle episoder.
I 2002 anmeldtes lidelsen som formodet arbejdsbetinget, og lidelsen blev af undersøgende speciallæge i en erklæring fra 2004 diagnosticeret som værende panikangst. Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende tilfældet og afviste herunder at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afvisning.
FOA – Fag og Arbejde anlagde herefter retssag mod Ankestyrelsen og medinddrog yderligere forsøg på beskrivelse af ekspositionerne, hvorefter Ankestyrelsen genoptog sagen og hjemviste denne med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Arbejdsskadestyrelsen – der var enig i diagnosen panikangst – indstillede herefter sagen til åben drøftelse, formentlig anerkendelse. Erhvervssygdomsudvalget fandt, at lidelsen skulle anerkendes; der blev herefter indhentet aktuel speciallægeerklæring og dernæst tilkendt godtgørelse for varigt mén med 20% samt erhvervsevnetabserstatning med 65% med virkning fra 2007, hvor plejeren var tilkendt førtidspension.
Ankestyrelsen tog herefter “bekræftende til genmæle” over for påstanden i stævningen om, at plejerens “psykiske lidelse er en erhvervssygdom …”.
Retten fandt, at Ankestyrelsen skulle betale sagsomkostninger til FOA – Fag og Arbejde med 50.000 kr. Ankestyrelsen kærede denne afgørelse til landsretten og argumenterede særligt med, at der ikke skulle betales advokatomkostninger for det arbejde, der var udført efter, at sagen var hjemvist til administrativ behandling. Vi argumenterede for, at også dette arbejde var nødvendiggjort af retssagen og derfor skulle medinddrages. Landsretten stadfæstede omkostningsafgørelsen og henviste i sin begrundelse herfor bla. til det, der var “… oplyst om arbejdet med retssagen.”
Kommentar
Sagen findes relevant, dels fordi der er tale om en psykisk lidelse, der ikke var diagnosticeret som PTSD (“Post-Traumatic Stress Disorder”), og som derfor kun kan anerkendes, hvis lidelsen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdet; og dels fordi den illustrerer et ofte forekommende problem med at få tidsfæstet de belastende episoder over mange år og henføre disse til helbredsmæssige gener gennem tiden.
Omkostningsafgørelsen fremhæves, fordi Ankestyrelsen stærkt argumenterede for, at styrelsen ikke skal betale for de advokatudgifter, der er afholdt af borgeren (typisk gennem dennes faglige organisation) i en sag, som Ankestyrelsen fejlagtigt oprindeligt afviste – og som Ankestyrelsen derfor åbenbart mener, skal afholdes af pågældende selv.
Sagen er ført for FOA – Fag og Arbejde af advokat Søren Kjær Jensen.