Højesteret fritager privat klient for at betale retsafgift på over 30.000 kr.

Med hjælp fra Elmer Advo­ka­ter slip­per en privat klient for at betale rets­af­gift. Sagen blev ført af advo­kat Gert Willerslev.

Histo­rien:
Sagen drejer sig om, hvor­vidt vores klient kunne slippe for at betale rets­af­gift, da han ankede en byrets­dom til Østre Lands­ret. Klien­ten havde rets­hjælps­dæk­ning under sagen for byretten.

Efter Rets­af­gifts­lo­vens § 13, stk. 1, nr. 3, skal man ikke betale rets­af­gift, hvis man har en rets­hjælps­for­sik­ring, der dækker omkost­nin­gerne ved sagen, og hvis man opfyl­der de økono­mi­ske betin­gel­ser for fri proces.

Rets­hjælps­for­sik­rin­gen var begræn­set til 130.000 kr., som blev brugt op i forbin­delse med byrets­sa­gen. Da vi ankede dommen, opkræ­vede Østre Lands­ret mere end 30.000 kroner i rets­af­gift med den begrun­delse, at Rets­af­gifts­lo­vens § 13, stk. 1, nr. 3 ikke gælder, når rets­hjælps­dæk­nin­gen er brugt op under byretssagen.

Med tilla­delse fra Proces­be­vil­lingsnæv­nets indbragte vi lands­ret­tens kendelse for Højeste­ret, og Højeste­ret har nu slået fast, at lands­ret­ten ikke havde ret til at opkræve retsafgift.

Højeste­ret begrun­der sin afgø­relse med, at rets­hjælps­dæk­nin­gen også omfat­ter sagens behand­ling ved lands­ret­ten. Hvis vores klient får medhold i lands­ret­ten, vil han nemlig få tilkendt sagsom­kost­nin­ger, og rets­hjælps­for­sik­rin­gen vil dermed kunne dække omkost­nin­gerne både for byrets­sa­gen og for landsretssagen.

Højeste­ret henvi­ser også til, at udtryk­ket ”sagen” i Rets­af­gifts­lo­vens § 13, stk. 1, nr. 3 mest natur­ligt må forstås som sagen i alle instanser.

Elmer Advo­ka­ters kommentarer:
Det ligger nu fast, at retten til afgifts­fri­ta­gelse i Rets­af­gifts­lo­vens § 13, stk. 1 nr. 3, også gælder ved anke af en sag, når rets­hjælps­for­sik­rin­gen er udtømt i 1. instans.