Retten i Helsingør: Kommune skal betale renter ved efterbetaling af ledighedsydelse

Ret­ten i Hels­in­gør har den 17. maj 2011 dømt Hels­in­gør Kom­mu­ne til at beta­le ren­ter fra det tids­punkt, hvor kom­mu­nen burde have udbe­talt ledig­hed­sy­del­se, men ikke gjor­de det, fordi kom­mu­nen fejl­ag­tigt havde und­ladt at visi­te­re bor­ge­ren til et fleksjob.

Dom­men er af prin­ci­pi­el karak­ter, fordi spørgs­må­let om ren­te­be­reg­ning i for­bin­del­se med efter­be­ta­ling af soci­a­le ydel­ser er uaf­kla­ret i prak­sis.

Bag­grun­den for dom­men
Sagen er en udstik­ker af en tid­li­ge­re sag, som en bor­ger har ført mod Hels­in­gør Kom­mu­ne. Kom­mu­nen blev i denne sag dømt for at have med­vir­ket til, at bor­ge­ren var hav­net i et for­sør­gel­ses­mæs­sigt tom­rum.

Kom­mu­nen havde i sin sags­be­hand­ling lagt til grund, at bor­ge­ren var for syg til fleksjob, men for rask til før­tids­pen­sion. Da kom­mu­nen stop­pe­de syge­dag­pen­ge­ne, var bor­ge­ren der­for over­ladt til kon­tant­hjælp. På grund af ægte­fæl­lens ind­tægt var bor­ge­ren afskå­ret fra at mod­ta­ge kon­tant­hjælp og reelt hen­vist til lade sig for­sør­ge af sin ægte­fæl­le eller opta­ge løben­de kre­dit­ter i ban­ken. Ret­ten i Hels­in­gør afgjor­de ved dom i sep­tem­ber måned 2009, at kom­mu­nen skul­le aner­ken­de, at bor­ge­ren havde været beret­ti­get til at blive visi­te­ret til fleksjob.

Der­med opstod spørgs­må­let om efter­be­ta­ling af ledig­hed­sy­del­se, og i den for­bin­del­se om bor­ge­ren havde krav på ren­ter fra det tids­punkt, hvor ydel­ser­ne rent fak­tisk burde have været udbe­talt, men ikke var ble­vet det.

Det er dette spørgs­mål, som Ret­ten i Hels­in­gør, nu har haft lej­lig­hed til at tage stil­ling til.

Ret­tens begrun­del­se
Det frem­går af begrun­del­sen for dom­men, at ret­ten læg­ger vægt på, at kom­mu­nens afslag på fleksjob ikke var udtryk for et fejl­ag­tigt skøn, men der­i­mod en fejl­ag­tig ret­lig vur­de­ring. Bor­ge­ren havde der­for ret til at få til­kendt ren­ter fra for­fald­s­tids­punk­tet og ikke først fra sagens anlæg ved ret­ten.

Ret­ten hen­vi­ste i den for­bin­del­se til ren­te­lovens § 8, stk. 2, jf. § 3, stk. 5, der angi­ver, at når sær­li­ge for­hold begrun­der det, kan ret­ten bestem­me, at der skal beta­les rente fra et tid­li­ge­re tids­punkt end sagens anlæg.

Bestem­mel­sen er sær­ligt rele­vant for soci­a­le sager, fordi kra­ve­ne i disse sager oftest vil være base­ret på soci­al­lov­giv­nin­gen og der­for ikke falde inden for hoved­reg­len i ren­te­loven om, at der skal beta­les ren­ter fra for­falds­da­gen.

I den kon­kre­te sag havde bor­ge­ren blandt andet påberåbt sig, at Hels­in­gør Kom­mu­ne havde begå­et klare fejl, samt at berigelses- og rime­lig­heds­syns­punk­ter også talte for at til­ken­de bor­ge­ren ren­ter fra det tids­punkt, hvor kom­mu­nen burde have udbe­talt ledig­hed­sy­del­sen.

Hels­in­gør Kom­mu­ne har respek­te­ret dom­men og udbe­talt ren­te­be­lø­bet til bor­ge­ren uden at anke sagen.

Spørgs­mål ved­rø­ren­de de omtal­te sager kan ret­tes til advo­kat Mads Krø­ger Pram­m­ing, mkp@elmer-adv.dk, der har ført sager­ne på vegne af bor­ge­ren.