Skal Ankestyrelsen betale sagsomkostninger for arbejdet med stævningsudkast, når borgeren får ret?

Afgø­rel­sen ændres efter stæv­nings­ud­kast – men før rets­sag:
I ganske mange arbejds­ska­desa­ger ople­ver vi, at der kan der rejses beret­ti­get tvivl om den juri­di­ske og/eller bevis­mæs­sige vurde­ring af en afgø­relse, når vi har indhen­tet og gennem­gået akterne samt afgø­rel­sen. I disse tilfælde vil vi ofte udar­bejde et udkast til stæv­ning og sende denne til (typisk) Anke­sty­rel­sen, før vi sender sagen til domsto­lene, lige­som vi i alle andre tilfælde normalt vil sende et udkast eller et varsel om stæv­ning til en modpart først. Dette både af almin­de­lig høflig­hed, og fordi vi jo ikke ser grund til at bela­ste domsto­lene med sager, som kan løses efter, at vi har præsen­te­ret modpar­ten for vore argu­men­ter.

Hvis Anke­sty­rel­sen heref­ter ændrer afgø­rel­sen og giver den skade­lidte ret, er Anke­sty­rel­sen ikke forplig­tet til at betale sagsom­kost­nin­ger. Det bety­der at vores regning for arbej­det fuldt ud skal dækkes af den skade­lidte eller dennes fagfor­bund. Anke­sty­rel­sen beta­ler ikke (nogen del af) de advo­ka­tud­gif­ter, den enkelte skade­lidte eller dennes fagfor­bund skal betale os i sådanne situ­a­tio­ner.

Dette er i sig selv util­freds­stil­lende. I sager mod en skade­vol­der eller dennes forsik­rings­sel­skab vil der i sammen­lig­ne­lige tilfælde skulle beta­les omkost­nin­ger i forhold til belø­bets stør­relse, men i sager mod offent­lige myndig­he­der – er der altså ikke krav herpå.

Vi over­ve­jer derfor ind imel­lem i større omfang end hidtil, at stævne uden først at frem­sende et udkast. Ikke mindst fordi vi nu ved flere lejlig­he­der har været udsat for, at Kamme­rad­vo­ka­ten (der jo altid fører sagerne for bl.a. Anke­sty­rel­sen) udfol­der store bestræ­bel­ser på, at Anke­sty­rel­sen ikke skal betale vores klien­ter normale sagsom­kost­nin­ger selv i de sager, hvor man har fast­holdt afgø­rel­sen efter frem­sen­delse af stæv­nings­ud­kast, og først efter sagen er sendt til Retten aner­ken­der vores krav.

Afgø­rel­sen ændres efter stæv­ning er frem­sendt:
Det sidste var tilfæl­det i en netop afgjort sag ført af Dansk Sygeple­je­råd på vegne af et medlem, og omhand­lede en skade som følge af to hændel­ses­for­løb i okto­ber 2008. Ved afgø­rel­ser af henholds­vis 4. januar 2011 og 2. septem­ber 2011 afvi­ste Anke­sty­rel­sen, at skaden som følge af de to hændel­ses­for­løb var omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven.

Anke­sty­rel­sen fik den 30. marts 2012 tilsendt udkast til stæv­ning med påstand om aner­ken­delse og med en gennem­gang af sagens akter i forhold til arbejds­ska­desik­rings­lo­vens krite­rier. I afgø­relse af 16. maj 2012 fast­holdt Anke­sty­rel­sen imid­ler­tid sine tidli­gere afgø­rel­ser, hvor­ef­ter sagen blev anlagt ved domsto­lene.

Deref­ter anmo­dede Kamme­rad­vo­ka­ten om udsæt­telse af sagen, og ved afgø­relse af 14. januar 2013 aner­kendte Anke­sty­rel­sen nu skaden som omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, og ”tog bekræf­tende til genmæle over for de ved stæv­nin­gen nedlagte påstande.”, men skrev så vedrø­rende omkost­nings­fast­sæt­tel­sen:

”… at sagsø­ge­rens advo­kats arbejde forud for sags­an­læg­get, samt sagsø­ge­rens advo­kats arbejde i forbin­delse med genop­ta­gel­sen hos arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne forud for sagens anlæg ikke kan indgå i sagsom­kost­nings­af­gø­rel­sen, medmin­dre der som følge af genop­ta­gel­sen er påført advo­ka­ten et egent­ligt merar­bejde. Dette er ikke tilfæl­det i denne sag.”

Syns­punk­tet skulle altså være, at efter­som der ikke skal beta­les sagsom­kost­nin­ger for arbej­det frem til stæv­nin­gen blev sendt i udkast til Anke­sty­rel­sen, så skulle der kun beta­les omkost­nin­ger for den del af advo­ka­t­a­r­bej­det, der var udført efter at Anke­sty­rel­sen havde meddelt, at man fast­holdt sin afgø­relse. Det arbejde bestod jo bare i at ændre stæv­nings­ud­ka­stet (slette ”udkast”) og selve ekspe­di­tio­nen med at sende det.

Byret­ten købte denne argu­men­ta­tion fra Kamme­rad­vo­ka­ten og fast­satte omkost­nin­gerne til 8.000 kr. med tillæg af moms.

Vi kærede afgø­rel­sen til lands­ret­ten med påstand om tilken­delse af sagsom­kost­nin­ger på ikke under 15.000 kr. med tillæg af moms, og skrev bl.a., at byret­tens afgø­relse vil føre til, at der ikke kan tilken­des sagsø­ger en passende erstat­ning til dækning af udgif­ter i forbin­delse med udar­bej­delse af stæv­ning samt ekspe­di­tion heraf, hvis stæv­ning – som almin­de­lig anstæn­dig­hed byder samt af hensyn til at undgå unødige rets­sa­ger – sendes i udkast til sagsøgte, inden sagen anlæg­ges ved domsto­lene. Desu­den anførte vi, at Anke­sty­rel­sens hånd­te­ring af sagen grund­læg­gende havde ført til et over­flø­digt proces­su­elt skridt, der i over­ens­stem­melse med rets­plej­e­lovens prin­cip­per som udgangs­punkt skal dækkes i fuldt omfang.

Heri­mod gjorde Kamme­rad­vo­ka­ten gældende, at byret­tens omkost­nings­be­løb stemte overens med inkas­so­tak­sterne, og at disse takster skal anven­des i sager, der afslut­tes på et indle­dende stadium.

Lands­ret­tens afgø­relse:
Lands­ret­ten var heldig­vis ikke enig med Kamme­rad­vo­ka­ten og forhø­jede sagsom­kost­nin­gerne som påstået til 15.000 med tillæg af moms.

Lands­ret­ten udtalte bl.a., at de vejle­dende regler om omkost­nin­ger i inkas­sosa­ger ikke kunne anven­des i denne sag, hvor sags­an­læg ved stæv­ning var nødven­digt. Sagsom­kost­nin­ger skulle heref­ter fast­sæt­tes til 1/3 af de vejle­dende proce­du­re­tak­ster.

Elmer & Part­ne­res bemærk­nin­ger:
Vi finder det er højst bekla­ge­ligt, at Anke­sty­rel­sen ved Kamme­rad­vo­ka­ten over­ho­ve­det finder det rime­ligt at argu­men­tere for, at den skade­lidte selv (eller dennes fagfor­bund) skal betale de udgif­ter til advo­kat, som Anke­sty­rel­sens fejl­ag­tige sags­be­hand­ling har nødven­dig­gjort – og da især når man fast­hol­der sin forkerte afgø­relse.

Argu­men­ta­tio­nen fra Kamme­rad­vo­ka­ten vil nemlig uvæger­ligt føre til, at vi (og andre advo­ka­ter) i højere grad end hidtil vil undlade at frem­sende stæv­nings­ud­kast til Anke­sty­rel­sen først, før vi stæv­ner.

Dermed vil Anke­sty­rel­sens (statskas­sens) udgift til Kamme­rad­vo­ka­ten blive forø­get. For i modsæt­ning til de tilfælde, hvor Anke­sty­rel­sen efter at have modta­get stæv­ningsudkast ændrer afgø­rel­sen uden at invol­vere Kamme­rad­vo­ka­ten, så vil en frem­sendt stæv­ning næsten altid føre til, at Anke­sty­rel­sen lader sagen behandle af Kamme­rad­vo­ka­ten, med udgif­ter til denne til følge.

Even­tu­elle spørgs­mål om sagen kan rettes til advo­kat Kira Kolby Chri­sten­sen, der førte sagen for Dansk Sygeple­je­råd.

 

Advokat Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Partner

Direkte: +45 3367 6793