Solrød Kommune dømt til at betale erstatning for langsom behandling af sag om førtidspension

Retten i Roskilde har i en dom af den 28. januar 2013 fundet, at Solrød Kommune har pådra­get sig erstat­nings­ansvar over­for for borger på grund af fejl i sags­be­hand­lin­gen.

Sagen angik et meget langt og kompli­ce­ret afkla­rings­for­løb efter en whiplas­hskade i 1997 med første afslag på førtids­pen­sion tilbage i 2001. Alle behandlings- og afkla­rings­mu­lig­he­der var ikke afprø­vede. Der pågik deref­ter 3–4 års sags­be­hand­ling, der primært afven­tede, at borge­ren kom i smer­te­be­hand­ling. Det lykke­des ikke, og kommu­nen mente, at det i hvert fald til dels skyld­tes borge­rens mang­lende moti­va­tion. Igen i 2004/2005 fandt både kommu­nen og Nævnet, at ikke alle behand­lings­mu­lig­he­der var udtømte, og der blev på ny givet afslag på førtids­pen­sion. Nævnet pålagde dog samti­dig kommu­nen også at tage stil­ling til, om betin­gel­serne for visi­te­ring til fleksjob var opfyldt og iværk­sætte den nødven­dige afkla­ring heraf. Borge­ren blev umid­del­bart efter henvist til smer­te­kli­nik på hospi­tal, der anbe­fa­lede nedsæt­telse af forbrug af smer­testil­lende medi­cin, men ellers var der ikke yder­li­gere behand­lings­mu­lig­he­der. I 2007 gav kommu­nen afslag på fleksjob med den begrun­delse, at arbejd­s­ev­nen var for ringe til, at borge­ren kunne arbejde det nødven­dige antal timer i et fleksjob. Nævnet hjem­vi­ste sagen med påbud om at indhente yder­li­gere læge­ligt mate­ri­ale og iværk­sætte fornyet arbejds­prøv­ning. Det tog godt 3½ år, og borge­ren blev pr. 1. decem­ber 2009 bevil­get førtids­pen­sion.

Under sagen var der nedlagt påstand om, at borge­ren havde været beret­ti­get til fleksjob siden marts 2005 (subsi­diært fra et senere tids­punkt), og at kommu­nen dermed fra det tids­punkt skulle betale ledig­hed­sy­delse. Det afvi­ste retten.

Den subsi­diære påstand var krav om erstat­ning for mang­lende bevil­ling af førtids­pen­sion i 4½ år ud fra en betragt­ning om, at havde kommu­nen oplyst sagen, som de burde, havde man langt tidli­gere haft det (samme) grund­lag, der førte til tilken­delse af førtids­pen­sion i slut­nin­gen af 2009.

Retten finder, at borge­ren ikke i hele forlø­bet har hand­let ”hensigts­mæs­sigt” og for kommu­nen har frem­stået som ”uden moti­va­tion” til at medvirke til afkla­ring, mens det ikke har været tilfæl­det efter forå­ret 2005. Kommu­nen har ikke godt­gjort, at sags­be­hand­ling­sti­den fra februar 2006 til novem­ber 2009 er begrun­det i nødven­dige politiske/økonomiske prio­ri­te­rin­ger. Selvom der bør over­la­des en vis margin i forhold til anven­delse af tid til en sag, finder retten endvi­dere, at den ”yder­li­gere sags­be­hand­lings­tid på mere end 3½ år til afkla­ring af de udestå­ende spørgs­mål langt (over­sti­ger) det rime­lige”. Retten fast­sæt­ter heref­ter en skøns­mæs­sig erstat­ning på 200.000 kr. med udgangs­punkt i de gældende pensions­sat­ser. Det frem­går ikke nærmere, hvor­dan retten er nået frem til belø­bet, men det må formodes, at der ydet erstat­ning for 1½‑2 år forsin­ket tilken­delse af førtids­pen­sion.

Kommen­ta­rer:
Dommen, der er ende­lig og såle­des ikke ankes til lands­ret­ten, viser, at en kommune uanset, at en sag har været så ekstremt længe under­vejs, som her, og selvom borge­ren fore­kom­mer ”modvil­lig” til afkla­ring, har pligt til at indhente særligt de læge­lige oplys­nin­ger, som Nævnet anvi­ser. Der er endvi­dere pligt til at iværk­sætte fornyet arbejds­mæs­sig afkla­ring, og det skal ske langt hurti­gere end tilfæl­det var. Det må nødven­dig­vis særligt gælde, når sagen i forvejen har været oplyst og dermed blot skal supple­res med aktu­elle oplys­nin­ger. Ende­lig kan det af dommen udle­des, at en kommune kan ifalde erstat­nings­ansvar, at det har taget for lang tid uden, at de enkelte sags­be­hand­lings­skridt som sådan kan kriti­se­res.

Omvendt viser dommen også, at en kommune ikke har selv­stæn­dig pligt til at iværk­sætte behand­ling — her for smer­ter — og at det såle­des er op til borge­ren selv sammen med egen læge m.fl. at sikre, at det sker. Kommu­nen afven­tede derfor med rette denne del af den nødven­dige afkla­ring.

Sagen blev ført af advo­kat Karsten Høj.