Stor sejr for deltidsarbejdende, der kommer til skade på arbejde

Højeste­ret har i to domme, afsagt i dag den 16. august, taget stil­ling til, hvil­ken betyd­ning det har for fast­sæt­telse af erstat­ning for tab af erhverv­sevne efter en arbejds­skade, at den tilska­de­komne arbej­dede på deltid af fami­lie­mæs­sige grunde (“passe mindre børn”). I den forbin­delse har Højeste­ret udsendt en pres­se­med­del­else (læs hele pres­se­med­del­el­sen her) fra hvil­ken skal frem­hæ­ves:

Højeste­ret fast­slår, at hvis den tilska­de­kom­nes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde ikke var forrin­get forud for arbejds­ska­den, skal der ved fast­sæt­tel­sen af erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten tages udgangs­punkt i, at skade­lidte – uden skaden – kunne arbejde på fuld tid. At den pågæl­dende på skades­tids­punk­tet ikke udnyt­ter sin arbejd­s­evne til udear­bejde på fuld tid, er såle­des uden betyd­ning for fast­sæt­tel­sen af erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten.

Højeste­ret fast­slår endvi­dere, at den årsløn, der indgår ved udmå­lin­gen af erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, skal fast­sæt­tes skøns­mæs­sigt med udgangs­punkt i lønnen i en fuld­tids­stil­ling, såfremt ansæt­tel­sen på nedsat tid må anses for at være af midler­ti­dig karak­ter.

Med dommene vil det altid være deltids­ar­bejde af “midler­ti­dig karak­ter”, når det skyl­des et ønske om (behov for) at passe mindre børn. Det er i den forbin­delse værd at frem­hæve, at den ene af kvin­derne havde været på deltid i mere end 7 år, da arbejds­ska­den indtraf. Det vil fort­sat være en konkret vurde­ring, om deltids­ar­bej­det er af “midler­ti­dig karak­ter”, men Højeste­ret slår bl.a. fast, at der gælder en helt gene­rel formod­ning for, at kvin­der (og mænd) der af de angivne grunde arbej­der på deltid igen vil arbejde på fuld tid og skal have erstat­ning for mistet erhverv­sevne for den fulde evne til at arbejde.

Kommen­ta­rer:
Dommene har stor prin­ci­piel betyd­ning både for frem­ti­dige afgø­rel­ser og for alle­rede afgjorte sager. Det er årti­ers prak­sis, der er gjort op med, men det er endnu for tidligt at bedømme i hvil­ket omfang dommene får betyd­ning for tidli­gere afgjorte sager, herun­der even­tu­elle forskelle i betyd­nin­gen vedrø­rende henholds­vis fast­sæt­telse af erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten og årsløn­nen.

Men det er vores vurde­ring, at et stort antal sager vil skulle genop­ta­ges (på såkaldt forvalt­nings­ret­ligt grund­lag). Det gælder med stor sand­syn­lig­hed alle der har fået afslag på det såkaldte “hjem­me­til­læg”, fordi de arbej­dede 30–32 timer om ugen eller af anden grund. Det kan også gælde i andre sager, hvor den arbejds­ska­dede af andre grunde ikke arbej­dede på fuld­tid, da dommene er begrun­det med almin­de­lige erstat­nings­ret­lige prin­cip­per om “fuld erstat­ning”.

Elmer & Part­nere har haft fokus på dette spørgs­mål i mange år; blandt andet på et gå-hjem-møde i juni 2005, hvor vi bebu­dede at ville føre rets­sa­ger om det.

Sagerne blev ført af advo­kat Karsten Høj for henholds­vis FOA — Fag og Arbejde og Dansk Sygeple­je­råd på vegne to af deres medlem­mer.

Kontakt kan ske til Karsten Høj tlf. 20 83 03 78 eller Søren Kjær Jensen tlf. 20 77 96 24.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785