Studerende, der vælger at gennemføre deres praktikophold i et af de andre skandinaviske lande, er omfattet af den danske arbejdsskadesikringslov

SAGENS FAKTUM
En ergo­te­ra­pe­ut­stu­de­rende, der havde valgt at gennem­føre sit prak­ti­kop­hold i Norge, faldt og kom til skade som følge af glat føre på vej ud af indgangs­dø­ren til prak­tik­s­te­det.

Skaden blev anmeldt til Folke­tryg­den i Norge. Folke­tryg­den afvi­ste skaden, fordi hun ikke var medlem. Hun var derfor ikke dækket efter de norske arbejds­ska­desik­rings­reg­ler.

Skaden blev efter­føl­gende anmeldt til Arbejds­ska­desty­rel­sen, der vurde­rede sagen ad flere omgange. I sin sene­ste afgø­relse konsta­te­rede Arbejds­ska­desty­rel­sen, at hun under et tilsva­rende prak­ti­kop­hold her i landet ville have været omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, jf. bekendt­gø­relse om arbejds­ska­desik­ring for uddan­nel­ses­sø­gende. Styrel­sen afvi­ste alli­ge­vel skaden og begrun­dede sin afgø­relse med, at den norske prak­tik­vært ikke var sikrings­plig­tig efter den danske arbejds­ska­desik­rings­lov.

KLAGEN
Ergo­te­ra­pe­ut­for­e­nin­gen påkla­gede afgø­rel­sen og bad heref­ter os om at vurdere sagen.

Efter vores vurde­ring inde­bar Arbejds­ska­desty­rel­sens resul­tat en tilsi­de­sæt­telse af Danmarks forplig­tel­ser i henhold til Nordisk Konven­tion og EU-rettens grund­læg­gende prin­cip om fri bevæ­ge­lig­hed. Resul­ta­tet ville nemlig føre til, at alle stude­rende som – i over­ens­stem­melse med det stigende ønske om inter­na­tio­na­li­se­ring – valgte at gennem­føre et prak­ti­kop­hold i et er de øvrige skan­di­na­vi­ske lande, alene af denne grund var stil­let ringere end deres medstu­de­rende.

Vi supple­rede derfor klagen med følgende,

  • at hun qua Danmarks tiltræ­delse af Nordisk Konven­tion var omfat­tet af bestem­mel­serne i Råds­for­ord­ning 1408/71, der bl.a. sikrer arbejds­ta­gere ret til at gøre krav på de soci­ale sikring­sy­del­ser, som de har erhver­vet ret til i den enkelte medlem­s­stat,
  • at Danmark ved tiltræ­del­sen af Nordisk Konven­tion sammen med de øvrige nordi­ske lande har forplig­tet sig til at sidestille bl.a. uddan­nel­ses­sø­gende med arbejds­ta­gere omfat­tet af Råds­for­ord­ning 1408/71,
  • at hun derfor havde krav på at få udbe­talt samt­lige de ydel­ser, hun ville have været beret­ti­get til, havde hun valgt at gennem­føre sin prak­tik i Danmark, og
  • at spørgs­må­let om, hvem der i sidste ende skulle pålæg­ges beta­lings­plig­ten, even­tu­elt kunne løses ved en analogi af arbejds­ska­desik­rings­lo­vens bestem­mel­ser om udbe­ta­ling af ydel­ser i de tilfælde, hvor der ikke er tegnet en lovplig­tig ansvars­for­sik­ring.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
Anke­sty­rel­sen beslut­tede at behandle sagen prin­ci­pi­elt til belys­ning af, hvor­vidt danske stude­rende er omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven under prak­ti­kop­hold i et andet skan­di­na­visk land.

Den 30. januar 2014 har Anke­sty­rel­sen truf­fet afgø­relse om, at hun er omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­vens regler og med følgende begrun­delse:

”Vi vurde­rer, at du er omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, da du var i prak­tik som led i en SU-berettigende uddan­nelse. Havde din prak­tik fore­gået i Danmark, havde du været arbejds­ska­desik­ret på lige fod med de ansatte i virk­som­he­den. Det vil sige, at arbejds­gi­ve­rens forsik­rings­sel­skab i tilfælde af skader, der kan aner­ken­des som arbejds­ska­der under prak­tik­ken, skal dække erstat­nings­ud­gif­ter. Der er tale om en særord­ning, der udvi­der arbejds­ska­desik­rin­gen til perso­ner, der ikke er arbejds­ta­gere og ikke er sikret efter lovens almin­de­lige regel.”

VORES BEMÆRKNINGER
Sagen er et eksem­pel på, at Arbejds­ska­desty­rel­sen har haft for meget fokus på de umid­del­bare begræns­nin­ger i juraen, i stedet for at løse det grund­læg­gende og efter vores opfat­telse langt væsent­li­gere spørgs­mål, som sagen rejste: At få sikret de stude­rende, der vælger at søge til udlan­det.

At fortolke arbejds­ska­desik­rings­lo­ven og tilhø­rende bekendt­gø­rel­ser såle­des, at aner­ken­delse forud­sæt­ter, at prak­tik­vær­ten kan gøres sikrings­plig­tig, virker måske for en umid­del­bar betragt­ning som en korrekt løsning. Det må imid­ler­tid ikke føre til, at man over­ser andre og langt væsent­li­gere hensyn, herun­der eksem­pel­vis hensy­net til — som forud­sat i Nordisk Konven­tion — at stille bl.a. stude­rende, der vælger at gennem­føre prak­tik i et af de andre skan­di­na­vi­ske lande, på lige fod med deres medstu­de­rende.

Det glæder os derfor, at Anke­sty­rel­sen ikke blot har aner­kendt skaden som omfat­tet af loven, men også har beslut­tet at behandle spørgs­må­let prin­ci­pi­elt. Resul­ta­tet får dermed betyd­ning for ikke blot Ergo­te­ra­pe­ut­for­e­nin­gens medlem, men også for andre stude­rende, der tilsva­rende måtte vælge at gennem­føre et i uddan­nel­sen indlagt prak­tik­for­løb i et af de øvrige skan­di­na­vi­ske lande.

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Kira Kolby Chri­sten­sen – kkc@elmer-adv.dk – der førte klage­sa­gen på vegne Ergo­te­ra­pe­ut­for­e­nin­gen, eller til advo­kat Søren Kjær Jensen.

Advokat Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Partner

Direkte: +45 3367 6793

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760