Tabt arbejdsfortjeneste for en 6 årig periode

Retten i Hille­rød har tilkendt en på skade­tids­punk­tet 22 årig diæti­st­stu­de­rende erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste for en peri­ode på 6 år, indtil Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­relse om erhverv­sev­ne­tab fik virk­ning fra.

Ansva­ret:
En ung kvin­de­lig diæti­st­stu­de­rende havde et aflø­serjob på et pleje­hjem, og havde haft dette gennem nogle år, da hun i efter­å­ret 2004 var udsat for en tilska­de­komst, da en beboer, hun skulle hjælpe med påklæd­ning, og som var gang­be­svæ­ret, gled og faldt, hvor­ef­ter aflø­se­ren greb ud efter hende og pådrog sig en skade.

Hendes arbejds­gi­ver, Pleje­hjem­met, ved Kommu­nen, afvi­ste at være erstat­nings­ansvar­lig, og der blev heref­ter udta­get stæv­ning, og spørgs­må­let om ansvar blev udskilt til delaf­gø­relse. I april 2011 traf Retten afgø­relse om, at Kommu­nen var ansvar­lig. Denne delaf­gø­relse blev påkæ­ret af Kommu­nen til Lands­ret­ten, der et år efter – i maj 2012 – tilt­rå­dte, at Kommu­nen var erstatningsansvarlig.

Sagen drejede sig heref­ter om opgø­relse af erstatningskravet.

Udmå­ling:
Den stude­rende havde i første omgang fået afslag på méngodt­gø­rel­sen, hvil­ket imid­ler­tid senere blev forhø­jet, grun­det alvor­lige smer­te­kla­ger i ryggen, til 12% varigt mén. Oprin­de­ligt var der ikke lidt noget erhverv­sev­ne­tab og heller ikke et umid­del­bart løntab, da den stude­rende fik reva­li­de­ring til færdig­gø­relse af sin diæti­stud­dan­nelse og såle­des modtog reva­li­de­ring­sy­delse et års tid efter skaden.

Grun­det stærke smer­te­kla­ger mente den stude­rende ikke, hun kunne arbejde som diætist og søgte heref­ter om reva­li­de­ring til en vide­re­gå­ende uddan­nelse som pæda­go­gisk antro­po­log. Hun fik afslag på reva­li­de­ring her til, men valgte at læse videre med SU støtte og handi­cap­til­læg, hvil­ket kan ydes fra Statens Uddan­nel­ses­støtte, når den stude­rende, grun­det handi­cap, ikke er i stand til at påtage sig studi­ejob. Hun afslut­tede denne uddan­nelse i februar 2010 og modtog heref­ter sygedagpenge.

Efter hjem­vis­nings­af­gø­rel­ser fra Anke­sty­rel­sen, traf Arbejds­ska­desty­rel­sen afgø­relse om erhverv­sev­ne­tab i decem­ber 2010 og tilkendte den stude­rende 25% løbende erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, men alene med virk­ning fra afgø­rel­ses­tids­punk­tet. Arbejds­ska­desty­rel­sens begrun­delse for ikke at tilkende fra et tidli­gere tids­punkt var, at hun havde fået afslag på reva­li­de­ring til vide­reud­dan­nel­sen, og at hendes valg af denne vide­re­gå­ende uddan­nelse derfor efter Arbejds­ska­desty­rel­sens opfat­telse ikke kunne tilskri­ves som værende nødven­digt med henvis­ning til arbejdsskaden.

Arbejds­gi­ve­ren mente derfor ikke, at der skulle beta­les erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste over­ho­ve­det, og i givet fald kun for en begræn­set peri­ode, men fik ikke medhold heri.

Retten fandt, at der ikke var grund for at fravige det almin­de­lige udgangs­punkt om, at der skal beta­les erstat­ning frem til virk­nings­tids­punk­tet for erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning i arbejds­ska­desa­ger, herun­der når skade­vol­der ikke selv havde vurde­ret, endsige udbe­talt, erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning på noget tidli­gere tids­punkt, og vurde­ret at den skade­lidte ikke på noget tids­punkt inden da har kunnet genop­tage arbej­det i sædvan­ligt omfang, selvom hun ”har færdig­gjort uddan­nel­sen til diætist i juli 2006; har taget supple­rings­ud­dan­nelse og har gennem­ført studiet pæda­go­gisk antro­po­logi på næsten norme­ret tid, …”.

Der blev særligt lagt vægt på, at hun havde taget studiet i vidt omfang som selv­stu­die i hjem­met, og at hun efter endt uddan­nelse ikke har kunnet komme i arbejde på grund af følgerne af ulykken.

Sagen er ført af FOA — Fag og Arbejde på vegne den stude­rende, der på skade­tids­punk­tet var medlem af FOA.

Yder­li­gere oplys­nin­ger kan fås ved henven­delse til advo­kat Søren Kjær Jensen.

Søren Kjær Jensen

Partner