Har tillidsrepræsentanter krav på at vide, hvilken medarbejder, der påtænkes afskediget? Og hvornår skal orienteringen eventuelt ske?
Disse spørgsmål har været omdrejningspunkt i en faglig voldgift mellem OAO, Akademikerne, CO10 og Lærernes Centralorganisation på den ene side og Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) på den anden side.
Tvisten udspringer af, at Moderniseringsstyrelsen de seneste år har rådgivet om og anbefalet, at arbejdsgivere ikke udleverer navn på den medarbejder, der påtænkes afskediget. Årsagen er begrundet i usikkerhed om, hvorvidt videregivelse af navne er i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.
Men hvis tillidsrepræsentanten ikke har krav på at vide, hvilken medarbejder, der påtænkes at blive afskediget, hvordan skal tillidsrepræsentanten så yde en optimal rådgivning og støtte?
Ved faglig voldgift blev det gjort gældende, at formålet ved at oplyse tillidsrepræsentanten om medarbejderen, der påtænkes afskediget, er, at tillidsrepræsentanten får mulighed for, at bistå medarbejderen. Identificeringen af medarbejderen er således en nødvendighed for at tillidsrepræsentanten kan udføre sine opgaver bedst muligt.
I den sammenhæng er databeskyttelseslovgivningen ikke til hinder for, at tillidsrepræsentanten orienteres om navnet på den pågældende medarbejder. Sådan en oplysning må i almindelighed anses for fortrolig, hvorfor arbejdsgiver som udgangspunkt må gå ud fra, at tillidsrepræsentanten ikke vil videregive navnet til uvedkommende.
Hvad angår spørgsmålet om, hvornår orienteringen i så fald skal ske, blev det af hensyn til den berørte medarbejder gjort gældende, at tillidsrepræsentanten ikke skal orienteres, før medarbejderen selv får besked herom.
Men af hensyn til, at tillidsrepræsentanten kan varetage sine opgaver bedst muligt, må det være sådan, at tillidsrepræsentanten orienteres senest samtidig med eller umiddelbart efter, at medarbejderen indkaldes til samtalen.
Efter kendelse blev Moderniseringsstyrelsen således dømt til at anerkende,
Spørgsmål eller henvendelser kan rettes til advokat Peter Breum, der førte sagen for OAO, Akademikerne, CO10 og Lærernes Centralorganisation.