Finansforbundet har ved dom af 15. september 2005 fået medhold i, at et psykisk traume hos en sparekasseassistent i anledning af et røveri, hvor sparekasseassistenten ikke opholdt sig i selve banklokalet, men i et tilstødende kafferum, skal anerkendes som en arbejdsulykke. Det har hidtil været arbejdsskademyndighedernes faste praksis, at vidner til røverier ikke skulle have anerkendt et psykisk traume som arbejdsulykke. Dette har Finansforbundet været utilfredse med, idet visse vidner – såfremt de er tilstede i umiddelbar nærhed – efter Finansforbundets opfattelse kan have en berettiget grund til at tage sådanne trusler alvorlig. I den konkrete sag var Sparekasseassistenten efter røveriet i oktober 2000, psykisk hårdt ramt og var trods efterfølgende behandlinger og forsøg på arbejdsfastholdelse endt med at måtte ophøre som sparekasseassistent. Røveren havde ikke set hende, men netop derfor var hun efter Finansforbundets opfattelse i en særlig stressende situation, bl.a. fordi risikoen for at hun ville blive opdaget kunne få alvorlige konsekvenser for både hende selv – men også hendes kolleger. Landsretten gav Finansforbundet medhold med bl.a. følgende centrale begrundelse: (Hun) ” var ganske vist ikke direkte truet af røveren, men den konkrete situation, hvor hun – med rette – har haft en oplevelse af, at et fejltrin fra hendes side kunne få fatale følger ikke blot for hende selv, men også for hendes kolleger, må antages at have været belastende i mindst samme grad , som hvis der havde været tale om en direkte konfrontation med røveren”
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Advokat Søren Kjær Jensen eller hos Finansforbundet, v. Socialrådgiver Birgit Larsen