Vestre Landsret dømmer Ankestyrelsen til at anerkende, at en sparekasseassistent var udsat for en arbejdsulykke.

Finans­for­bun­det har ved dom af 15. septem­ber 2005 fået medhold i, at et psykisk traume hos en spare­kas­seas­si­stent i anled­ning af et røveri, hvor spare­kas­seas­si­sten­ten ikke opholdt sig i selve banklo­ka­let, men i et tilstø­de­nde kaffe­rum, skal aner­ken­des som en arbejds­u­lykke. Det har hidtil været arbejds­ska­de­myn­dig­he­der­nes faste prak­sis, at vidner til røve­rier ikke skulle have aner­kendt et psykisk traume som arbejds­u­lykke. Dette har Finans­for­bun­det været util­fredse med, idet visse vidner — såfremt de er tilstede i umid­del­bar nærhed — efter Finans­for­bun­dets opfat­telse kan have en beret­ti­get grund til at tage sådanne trus­ler alvor­lig. I den konkrete sag var Spare­kas­seas­si­sten­ten efter røve­riet i okto­ber 2000, psykisk hårdt ramt og var trods efter­føl­gende behand­lin­ger og forsøg på arbejds­fast­hol­delse endt med at måtte ophøre som spare­kas­seas­si­stent. Røve­ren havde ikke set hende, men netop derfor var hun efter Finans­for­bun­dets opfat­telse i en særlig stres­sende situ­a­tion, bl.a. fordi risi­koen for at hun ville blive opda­get kunne få alvor­lige konse­kven­ser for både hende selv — men også hendes kolle­ger. Lands­ret­ten gav Finans­for­bun­det medhold med bl.a. følgende centrale begrun­delse: (Hun) ” var ganske vist ikke direkte truet af røve­ren, men den konkrete situ­a­tion, hvor hun — med rette — har haft en ople­velse af, at et fejl­trin fra hendes side kunne få fatale følger ikke blot for hende selv, men også for hendes kolle­ger, må anta­ges at have været bela­stende i mindst samme grad , som hvis der havde været tale om en direkte konfron­ta­tion med røveren”

Yder­li­gere oplys­nin­ger kan fås ved henven­delse til Advo­kat Søren Kjær Jensen eller hos Finans­for­bun­det, v. Soci­al­rå­d­gi­ver Birgit Larsen

Søren Kjær Jensen

Partner