Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
06.04.2009

Vestre Landsret dømmer arbejdsgiver til at betale erstatning for erhvervsbetingede lidelser, opstået efter arbejde med (pc) mus, herunder for lidelser der ikke var anerkendt efter Arbejdsskadesikringsloven

Elmer & Partnere

Vestre Landsret har ved dom af 3. april 2009 tilkendt en tidligere ansat grafiker (A) erstatning på yderligere 672.000 kr; hvortil kommer renter fra 1. december 2001.


Beløbet tilkendes oven i de ca. 700.000 kr., A havde modtaget fra arbejdsskadeforsikringen i anledning af, at A´s lidelser i underarmen (tennisalbue) var blevet anerkendt som en erhvervssygdom. Den yderligere erstatning skyldes, at Vestre Landsret vurderede, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende, og at A´s lidelser ud over underarmen var forårsaget af arbejdet, idet det var “tilstrækkeligt sandsynliggjort, at skulder- og nakkesmerterne samt hovedpinen er forårsaget af (A´s) arbejde”.


Sagen: 

A havde i en lang årrække arbejdet for et bogtrykkerfirma og fra slutningen af 1980’erne næsten hele arbejdsdagen med mus. Hertil kom, at hun hvert år i lange perioder havde betydeligt overarbejde, omend en del af dette efterfølgende kunne afspadseres. I begyndelsen af 90’erne pådrog hun sig gener i højre underarm og blev opereret for karpaltunnelsyndrom, hvilket hjalp betydeligt på generne. I 1994 blev Bedriftssundhedstjenesten (BST) inddraget, og BST anbefalede bl.a. virksomheden, at arbejdet med musen blev tilrettelagt, så det ikke androg mere end ½ af arbejdstiden, at den samlede arbejdstid ikke udgjorde mere end 8 timer, og at arbejdet “i videst muligt omfang varieredes med andet arbejde”.


A fortsatte imidlertid med stort set udelukkende at arbejde med musen i hånden og tillige med betydeligt overarbejde. Omkring 2000/2001 fik hun tiltagende gener, og nu ikke kun i højre underarm, men tillige gener i form af nakke- /skuldersmerter og i form af hovedpine.


Lidelserne blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen i 2001, samtidig med at A måtte ophøre med sit arbejde. Mens sagen var under behandling i Arbejdsskadestyrelsen, udtog HK på vegne A stævning mod arbejdsgiveren, og i forbindelse med retssagen blev der stillet spørgsmål til Retslægerådet.


Efter en del års sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen, blev A´s underarmsgener i form af tennisalbue anerkendt som en erhvervssygdom.(A var således en af de tre personer, der i efteråret 2006 fik en tennisalbue anerkendt som erhvervssygdom), og hun fik tilkendt erhvervsevnetabserstatning svarende til 25% efter Arbejdsskadesikringsloven.


Arbejdsskadestyrelsen – og senere Ankestyrelsen – ville imidlertid ikke anerkende skulder -/nakke-lidelsen og hovedpine som en erhvervssygdom.


Retslægerådet udtalte bl.a., at den lange årrække med “… intensivt computerarbejde næsten hele arbejdstiden og ofte med betydeligt overarbejde … er forbundet med en overhyppighed af smerter i dominante arm, og man må derfor antage, at der er en årsagssammenhæng”, og “Hvorvidt spændingshovedpinen er en følge af de kroniske armsmerter, kan ikke afgøres med sikkerhed.”


Under retssagen var det dels omtvistet, hvorvidt arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende; dels om der var årsagssammenhæng mellem arbejdet og nakke-/skulder- hovedgenerne.


Arbejdsgiveren gjorde gældende, at der var etableret jobrotation, men at A blot ikke havde villet rokere, herunder udføre ikke armbelastende arbejde.


Byretten fandt, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende, men at der ikke var ført bevis for årsagssammenhæng mellem arbejdet og nakke-/skulder- og hovedgenerne.


HK ankede dommen og fik medhold for landsretten i, at det var “tilstrækkeligt sandsynliggjort, at skulder- og nakkesmerterne samt hovedpinen er forårsaget af (A´s) arbejde”.


Erhvervsevnetabserstatningen blev beregnet på baggrund af 65 % erhvervsevnetab efter Erstatningsansvarsloven med fradrag af den erhvervsevnetabserstatning, der var udbetalt efter Arbejdsskadesikringsloven tillige med svie-smertegodtgørelse, og udgjorde i alt 672.000 kr. med tillæg af renter.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til advokat Søren Kjær Jensen, der førte sagen for HK.


Flere nyheder
Om os