Vestre Landsret dømmer arbejdsgiver til at betale erstatning for erhvervsbetingede lidelser, opstået efter arbejde med (pc) mus, herunder for lidelser der ikke var anerkendt efter Arbejdsskadesikringsloven

Vestre Lands­ret har ved dom af 3. april 2009 tilkendt en tidli­gere ansat grafi­ker (A) erstat­ning på yder­li­gere 672.000 kr; hvor­til kommer renter fra 1. decem­ber 2001.

Belø­bet tilken­des oven i de ca. 700.000 kr., A havde modta­get fra arbejds­ska­de­for­sik­rin­gen i anled­ning af, at A´s lidel­ser i unde­rar­men (tennisal­bue) var blevet aner­kendt som en erhvervs­syg­dom. Den yder­li­gere erstat­ning skyl­des, at Vestre Lands­ret vurde­rede, at arbejds­gi­ve­ren havde hand­let ansvar­spå­dra­gende, og at A´s lidel­ser ud over unde­rar­men var forår­sa­get af arbej­det, idet det var “tilstræk­ke­ligt sand­syn­lig­gjort, at skulder- og nakkes­mer­terne samt hoved­pi­nen er forår­sa­get af (A´s) arbejde”.

Sagen: 
A havde i en lang årrække arbej­det for et bogtryk­ker­firma og fra slut­nin­gen af 1980’erne næsten hele arbejds­da­gen med mus. Hertil kom, at hun hvert år i lange peri­o­der havde bety­de­ligt over­ar­bejde, omend en del af dette efter­føl­gende kunne afspad­se­res. I begyn­del­sen af 90’erne pådrog hun sig gener i højre unde­rarm og blev opere­ret for karpal­tun­nel­syn­drom, hvil­ket hjalp bety­de­ligt på generne. I 1994 blev Bedrifts­sund­hed­s­tje­ne­sten (BST) inddra­get, og BST anbe­fa­lede bl.a. virk­som­he­den, at arbej­det med musen blev tilret­telagt, så det ikke androg mere end ½ af arbejds­ti­den, at den samlede arbejds­tid ikke udgjorde mere end 8 timer, og at arbej­det “i videst muligt omfang vari­e­re­des med andet arbejde”.

A fort­satte imid­ler­tid med stort set udeluk­kende at arbejde med musen i hånden og tillige med bety­de­ligt over­ar­bejde. Omkring 2000/2001 fik hun tilta­gende gener, og nu ikke kun i højre unde­rarm, men tillige gener i form af nakke– /skuldersmerter og i form af hovedpine.

Lidel­serne blev anmeldt til Arbejds­ska­desty­rel­sen i 2001, samti­dig med at A måtte ophøre med sit arbejde. Mens sagen var under behand­ling i Arbejds­ska­desty­rel­sen, udtog HK på vegne A stæv­ning mod arbejds­gi­ve­ren, og i forbin­delse med rets­sa­gen blev der stil­let spørgs­mål til Retslægerådet.

Efter en del års sags­be­hand­ling i Arbejds­ska­desty­rel­sen, blev A´s unde­rarms­ge­ner i form af tennisal­bue aner­kendt som en erhvervssygdom.(A var såle­des en af de tre perso­ner, der i efter­å­ret 2006 fik en tennisal­bue aner­kendt som erhvervs­syg­dom), og hun fik tilkendt erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning svarende til 25% efter Arbejdsskadesikringsloven.

Arbejds­ska­desty­rel­sen — og senere Anke­sty­rel­sen — ville imid­ler­tid ikke aner­kende skul­der -/nakke-lidelsen og hoved­pine som en erhvervssygdom.

Retslæ­ge­rå­det udtalte bl.a., at den lange årrække med “… inten­sivt compu­ter­ar­bejde næsten hele arbejds­ti­den og ofte med bety­de­ligt over­ar­bejde … er forbun­det med en over­hyp­pig­hed af smer­ter i domi­nante arm, og man må derfor antage, at der er en årsags­sam­men­hæng”, og “Hvor­vidt spæn­dings­ho­ved­pi­nen er en følge af de kroni­ske arms­mer­ter, kan ikke afgø­res med sikkerhed.”

Under rets­sa­gen var det dels omtvi­stet, hvor­vidt arbejds­gi­ve­ren havde hand­let ansvar­spå­dra­gende; dels om der var årsags­sam­men­hæng mellem arbej­det og nakke-/skulder- hovedgenerne.

Arbejds­gi­ve­ren gjorde gældende, at der var etab­le­ret jobro­ta­tion, men at A blot ikke havde villet rokere, herun­der udføre ikke armbe­la­stende arbejde.

Byret­ten fandt, at arbejds­gi­ve­ren havde hand­let ansvar­spå­dra­gende, men at der ikke var ført bevis for årsags­sam­men­hæng mellem arbej­det og nakke-/skulder- og hovedgenerne.

HK ankede dommen og fik medhold for lands­ret­ten i, at det var “tilstræk­ke­ligt sand­syn­lig­gjort, at skulder- og nakkes­mer­terne samt hoved­pi­nen er forår­sa­get af (A´s) arbejde”.

Erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen blev bereg­net på baggrund af 65 % erhverv­sev­ne­tab efter Erstat­nings­ansvars­lo­ven med fradrag af den erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, der var udbe­talt efter Arbejds­ska­desik­rings­lo­ven tillige med svie-smertegodtgørelse, og udgjorde i alt 672.000 kr. med tillæg af renter.

Yder­li­gere oplys­nin­ger kan fås ved henven­delse til advo­kat Søren Kjær Jensen, der førte sagen for HK.

Søren Kjær Jensen

Partner