Efter dagpengeloven kan en moder afholde barselsorlov med den maksimale dagpengesats i 32 uger regnet fra 14 uger efter fødselen. Perioden kan forlænges med op til 14 uger, men således, at dagpengesatsen nedsættes forholdsmæssigt, så summen af udbetalte dagpenge er den samme. En kvinde havde meddelt kommunen, at hun ønskede at forlænge dagpengeperioden og var påbegyndt perioden med nedsatte dagpenge. På grund af en ny graviditet, der forhindrede hende i at afholde den forlængede orlov meddelte hun kommunen, at hun ønskede at gå tilbage til den sædvanlige 32 ugers orlovsperiode med fulde dagpenge. Det afslog kommunen og afgørelsen blev stadfæstet af Det Sociale Nævn under henvisning til Den Sociale Ankestyrelses praksis. Begrundelsen for denne praksis var, at loven ikke indeholdt hjemmel til omvalg og at det ville være administrativt besværligt for kommunerne at foretage omberegning. Vestre Landsret, der afsagde dom den 23. februar 2006, fandt imidlertid, at kvinden var berettiget til den høje dagpengesats, fra det tidspunkt hun meddelte kommunen, at hun havde valgt ikke at udnytte den forlængede orlovsperiode. Landsretten lægger vægt på, at loven ikke udtrykkeligt forhindrer omvalg og tilføjer: Dette resultat findes også bedst stemmende med lovmotivernes bemærkninger om fleksibilitet. Landsretten fandt derimod ikke, at kvinden havde krav på efterbetaling for den periode, hun havde fået udbetalt nedsatte dagpenge, inden hun gav kommunen meddelelse om omvalget.
Nærmere oplysninger om sagen kan fås hos advokat Ulrik Jørgensen, 3367 6767, der førte sagen for HK på vegne kvinden.