nyheder

Ankestyrelsen dømt i tre sager om midlertidigt erhvervsevnetab – flere sager forventes

Elmer og Partnere har den 9. og 10. februar 2016 fået medhold i 3 sager mod Ankestyrelsen, som alle handler om størrelsen af midlertidig erhvervsevnetabserstatning. Alle 3 sager er i øvrigt ført for FOA.

Kort om sagerne:
Retten i Randers har ved dom af 9. februar 2016 hjemvist Ankestyrelsens afgørelse om, at en Social- og Sundhedsassistent efter en arbejdsskade i ryggen var påført et midlertidigt erhvervsevnetab på 50 %.  Vi nedlagde påstand om 75 % midlertidigt erhvervsevnetab. Oprindeligt havde Ankestyrelsen fastsat erhvervsevnetabet til 30 %, med virkning fra lønophør, men efter stævning var indgivet traf man ny afgørelse og tilkendte 50 %. Vi fandt at også den nye afgørelse var for lavt sat, bl.a. fordi det af afgørelsen fremgik, at der var lagt vægt på skadelidtes mulighed for omskoling. Rettens 3 dommere fandt, at det var forkert at lægge vægt på mulighederne for optræning og omskoling og hjemviste derfor sagen.

Retten i Hillerød har i dom af også 9. februar 2016 fundet, at en Social- og Sundhedshjælper efter en arbejdsskade i skulderen var påført et midlertidigt erhvervsevnetab på 70 % med virkning tilbage fra 2. maj 2012, hvor skadelidte var på sygedagpengeforsørgelse. Dommen tilsidesætter dermed Ankestyrelsens afgørelse om, at hun kun var berettiget til 35 % midlertidigt erhvervsevnetab. Skadelidte oppebar inden skaden en væsentlig høj indtægt. Ankestyrelsens vurdering af et tab på kun 35 % forudsatte derfor, at hun med sin skade stadig forventedes at oppebære mere end 600.000 kr. årligt i et ufaglært arbejde med skånehensyn. Det gjorde vi gældende var helt urealistisk. Vi gjorde også gældende, at Ankestyrelsen ikke kunne tillægge psykiske gener betydning i form af et fradrag i erstatningen, medmindre de førte bevis for, at de var uden sammenhæng med skaden.

Østre Landsret har ved dom af 10. februar 2016 fundet, at en rengøringsassistent efter en arbejdsskade i skulderen var påført et midlertidigt erhvervsevnetab på 75 % med virkning tilbage fra 28. februar 2012, hvor sagen var søgt genoptaget. Landsretten tilsidesætter dermed Ankestyrelsens afgørelse, hvor styrelsen afviste at tilkende hende midlertidigt erhvervsevnetab med henvisning til, at tabet ikke oversteg lovens bagatelgrænse på 15 %, fordi hendes erhvervsmæssige og helbredsmæssige situation ikke var tilstrækkeligt afklaret. Byretten havde frifundet Ankestyrelsen.

Kernen i Ankestyrelsens afgørelser og vores synspunkter
Ankestyrelsens hovedsynspunkt er, at det er den skadelidte, der skal bære risikoen for en eventuel manglende erhvervsmæssig afklaring (ex manglende arbejdsprøvning ved kommunen). Det er også den skadelidte, der skal bære risikoen for en eventuel manglende afklaring af potentielle konkurrerende helbredsforhold med mulig betydning for erhvervsevnen. Sådanne uafklarede forhold skal med andre ord komme den skadelidte bevismæssigt til ulempe ved styrelsens skønsmæssige vurdering af den skadelidtes midlertidige erhvervsevnetab.

Vores hovedsynspunkt har herimod været, at midlertidigt erhvervsevnetab netop ikke forudsætter en erhvervsmæssig afklaring, eller om der er omskolingsmuligheder. Midlertidigt erhvervsevnetab er heller ikke betinget af, at den skadelidte må forventes ikke på et senere tidspunkt kommer i arbejde igen. Midlertidigt erhvervsevnetab forudsætter, at man på afgørelsestidspunktet vurderer den skadelidtes aktuelle erhvervsevnetab – uden hensyntagen til den forventede varige erhvervsevne efter endt omskoling. Midlertidige afgørelser skal netop revideres, med henblik på eventuelt at nedsætte erstatningen igen.

Herudover forudsætter arbejdsskadesikringsloven, at det er Ankestyrelsen, der skal bevise, at eventuelle konkurrerende lidelser har betydning for erhvervsevnen. Kan de ikke føre dette bevis, kan de ikke reducere erstatningen. Denne bevisregel gælder også ved erstatning for midlertidigt erhvervsevnetab.

Vores bemærkninger
Det vides endnu ikke, om byretternes afgørelser vil blive anket til landsretten, eller om landsrettens dom vil blive søgt indbragt for Højesteret.

Vi har dog igennem lang tid haft stort fokus på netop størrelsen af midlertidige erhvervsevnetabserstatninger. Vi fremhævede også specifikt denne type af sager i vores kritik af Arbejdsskadestyrelsen i 2013 forud for Kammeradvokatens første undersøgelse, der kom i juni 2014, og som vedrørte visse af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om midlertidigt erhvervsevnetab. Læs mere om undersøgelsen her.

Det er vores opfattelse, at selvom der er sket forbedringer i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling af disse sager, så er der stadig mange sager, som afgøres med for lille en erstatning. Vores kritik retter sig ikke blot mod Arbejdsskadestyrelsen, men også mod Ankestyrelsen.

Vi har også i 2015 fået medhold i tilsvarende sager for bl.a. Socialpædagogernes Landsforbund, og vi behandler aktuelt en række lignende sager for adskillige andre forbund.

Ved Kammeradvokatens opfølgende undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling i marts 2015 fandt man i øvrigt da også stadig fejl i navnlig Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om midlertidigt erhvervsevnetab. Læs om denne undersøgelse her:

Spørgsmål kan rettes til Kira Kolby Christensen – kkc@elmer-adv.dk, som førte sagen ved Hillerød, og til Søren Kjær Jensen skj@elmer-adv.dk, som førte sagerne ved Randers og ved Østre Landsret.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760

Kira Kolby Christensen

Associeret partner

Direkte: +45 3367 6793

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev