Vikarprincippet skulle anvendes frem for totalindkomstprincippet: 6 mio. kr. i erstatning til selvstændig erhvervsdrivende

Retten i Glostrup har for nylig afgjort, at en selv­stæn­dig erhvervs­dri­vende har ret til en samlet erstat­ning på ca. 6 mio. kr.

Manden var ansat som direk­tør i et selskab, som han selv var mede­jer af. I 2011 var han udsat for en alvor­lig trafi­ku­lykke. Efter ulyk­ken blev mandens løn og arbejds­tid grad­vist redu­ce­ret til ca. ¼, og selska­bet ansatte nye medar­bej­dere, som over­tog hoved­par­ten af mandens arbejds­op­ga­ver. Selska­bet havde dog fort­sat store over­skud og udbe­talte meget store udbyt­ter til mandens holdingselskab.

Sagen angik derfor navn­lig, om mandens erhverv­sev­ne­tab skulle vurde­res efter tota­lind­komst­prin­cip­pet eller efter vikarprincippet.

 

Trafikulykke i 2011

Manden blev i 2011 påkørt af en bil, mens han var ude og cykle.

På tids­punk­tet for ulyk­ken var han ansat som direk­tør i et drifts­sel­skab, der var ejet af et holdings­el­skab, som han ejede sammen med en anden. Inden ulyk­ken oppe­bar han en løn på 50.000 kr. om måneden.

Trods flere forsøg på at vende tilbage til sit arbejde på normal vis, blev hans arbejds­tid og løn grad­vist redu­ce­ret. Samti­dig var virk­som­he­den nødt til at ansætte flere folk, der kunne over­tage de opga­ver, som han ikke længere var i stand til at varetage.

I 2014 blev hans arbejds­ti­den sat ned til 10 timer om ugen, og lønnen blev forholds­mæs­sigt sat ned til 9.500 kr. om måne­den. Hver­ken time­tal eller månedsløn har ændret sig siden.

 

Store udbytter udbetalt til holdingselskabet

I årene efter ulyk­ken leve­rede drifts­sel­ska­bet posi­tive regn­ska­ber med store over­skud. Drifts­sel­ska­bet udbe­talte samti­dig store udbyt­ter til holdingselskabet.

I 2015 blev mandens varige mén fast­sat til 40 %. I 2016 vurde­rede Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­sik­ring (AES) imid­ler­tid i en vejle­dende udta­lelse, at mandens erhverv­sev­ne­tab var nedsat med mindre end 15 %. Som begrun­delse herfor anførte AES i udta­lel­sen, at man ved vurde­rin­gen af erhverv­sev­ne­ta­bet havde anvendt tota­lind­komst­prin­cip­pet, hvor­ef­ter også ande­len i virk­som­he­dens over­skud udtryk­ker evnen til at tjene penge. Ifølge AES var det deri­mod uden selv­stæn­dig betyd­ning, at mandens arbejds­tid og løn var blevet nedsat, da han som mede­jer af virk­som­he­den selv havde indfly­delse på disse forhold.

Og da der i en årrække før og efter ulyk­ken var udbe­talt udbyt­ter på mellem 1 og 10 mio. kr. årligt, vurde­rede AES, at mandens indtje­nings­evne ikke var påvir­ket efter skaden.

 

Erhvervsevnetab skulle vurderes efter vikarprincippet

På vegne af manden indledte vi heref­ter rets­sag mod skade­vol­ders forsik­rings­sel­skab. Under rets­sa­gen gjorde vi gældende, at erhverv­sev­ne­ta­bet ifølge erstat­nings­ansvars­lo­vens § 5 skal fast­sæt­tes til forskel­len mellem den indtægt ved arbejde, som manden ville have kunnet skaffe sig, hvis skaden ikke var sket og den indtægt, som han efter skaden er eller bør være i stand til at skaffe sig ved udnyt­telse af den reste­rende erhvervsevne.

Inden tilska­de­kom­sten den 11. decem­ber 2011 arbej­dede manden mere end fuld tid og havde en årlig indtægt på godt 600.000 kroner. Som følge af tilska­de­kom­sten er han imid­ler­tid kun i stand til at arbejde cirka 10 timer om ugen med en deraf følgende årlig indtje­ning på cirka 180.000 kroner. Erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten kan derfor passende fast­sæt­tes til 70.

I forhold til årsløns­fast­sæt­tel­sen gjorde vi gældende, at AES’ anven­delse af tota­lind­komst­prin­cip­pet var forkert. I en situ­a­tion som den fore­lig­gende, hvor der i virk­som­he­den var og er et større antal beskæf­ti­gede, skal i stedet anven­des det såkaldte ”vikar­prin­cip”. Efter vikar­prin­cip­pet skal årsløn­nen fast­sæt­tes svarende til lønud­gif­ten til ansæt­telse af en person, der skal vare­tage de funk­tio­ner, som den skade­lidte ikke længere kan vare­tage, even­tu­elt med et tillæg, jf. bl.a. Højeste­rets dom af 13. septem­ber 2013 trykt i UfR 2013.3336H. Belø­bet skal dog forhø­jes med et tillæg henset til, at mandens arbejds­ind­sats må anta­ges at have været større end vika­rens og til, at manden som person havde en væsent­lig betyd­ning for omsæt­nin­gen i forretningen.

 

Rettens afgørelse

Byret­ten har for nylig dømt skade­vol­ders forsik­rings­sel­skab til at betale samlet ca. 6 mio. kr. i erstat­ning for tab af erhverv­sevne og erstat­ning for tabt arbejdsfortjeneste.

I præmis­serne henvi­ser byret­ten til, at AES har fast­sat méngra­den til 40%, at manden nu kun arbej­der 10 timer om ugen, og at hans lønind­tægt er redu­ce­ret med 70%. Endvi­dere henvi­ser byret­ten til, at kommu­nen har bevil­get manden tilskud til selv­stæn­dig virk­som­hed efter reglerne i lov om en aktiv beskæf­ti­gel­ses­ind­sats. Retten lægger derfor til grund, at manden i sin nuvæ­rende stil­ling udnyt­ter sin erhverv­sevne i fuldt muligt omfang.

Videre anfø­rer retten i præmis­serne, at det ved fast­sæt­tel­sen af erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten ikke skal tillæg­ges betyd­ning, at manden fort­sat er mede­jer af holdings­el­ska­bet, og at drifts­sel­ska­bet fort­sat har givet over­skud og har udbe­talt udbytte til holdings­el­ska­bet. Retten har herved lagt vægt på, at der er tale om en virk­som­hed med adskil­lige ansatte, og at manden ikke kontrol­ler virk­som­he­den alene.

Ifølge byret­ten skal udbytte udbe­talt fra drifts­sel­ska­bet til holdings­el­ska­bet sidestil­les med sædvan­ligt inve­ste­rings­af­kast. Deri­mod skal udbytte ikke ses som udtryk for indtje­ning bero­ende på en arbejdsindsats.

Byret­ten tilsi­de­satte derfor AES’ vurde­ring og fandt, at erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten passende skulle fast­sæt­tes til 70 % varende til den nedgang i direkte lønind­komst, som manden har ople­vet efter ulykken.

Samti­dig fast­satte byret­ten årsløn­nen skøns­mæs­sigt med udgangs­punkt i lønud­gif­ten til den medar­bej­der, der blev ansat til at over­tage mandens arbejds­op­ga­ver, forhø­jet med et tillæg på grund af mandens særlige betyd­ning for virksomheden.

Manden fik såle­des fuldt ud medhold i den nedlagte påstand.

Dommen er ikke anket.

Du kan læse byret­tens dom her.

 

Dommens betydning

Dommen har stor betyd­ning for udmå­ling af erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning til mede­jere af virk­som­he­der med adskil­lige ansatte. For sådanne perso­ner finder vikar­prin­cip­pet – og ikke tota­lind­komst­prin­cip­pet – anven­delse, og udbe­ta­ling af udbytte skal ikke tillæg­ges betyd­ning ved vurde­ring af erhvervsevnetabet.

Dommen må tilsva­rende anta­ges at få betyd­ning for fast­sæt­telse af sådanne perso­ners erhverv­sev­ne­tab i pensions­for­sik­rings­sa­ger, hvor pensions­for­sik­rings­sel­ska­berne – lige­som AES – urig­tigt anven­der tota­lind­komst­prin­cip­pet ved vurde­rin­gen af forsik­rings­ta­ge­rens tab af erhvervsevne.

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Gert Willer­s­lev, der har ført sagen for skadelidte.

 

Læs også om