Ændringer af arbejdsskadesikringsloven bl.a. om tilbagebetaling af erstatning

Folke­tin­get har med virk­ning fra den 12. marts 2009 i forbin­delse med gennem­fø­relse af regler om erstat­ning ved terr­or­an­greb også vedta­get en række mindre ændrin­ger af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven. Reglerne om erstat­ning ved terr­or­an­greb omta­les ikke her, men der kan læses nærmere herom på www.aes.dk.

Det mest inter­es­sante blandt de øvrige ændrin­ger er følgende:

Sager om sygdomme har skul­let fore­læg­ges for erhvervs­syg­doms­ud­val­get, medmin­dre Arbejds­ska­desty­rel­sen har skøn­net, at fore­læg­gel­sen ville være ”udsigts­løs”. Det er et for ”nega­tivt” ord, så derfor er formu­le­rin­gen i § 7, stk. 3 ændret til, at der skal ske fore­læg­gelse, når Arbejds­ska­desty­rel­sen ”… skøn­ner, at der er mulig­hed for aner­ken­delse”. Ifølge bemærk­nin­ger afspej­ler den ændrede formu­le­ring gældende prak­sis, og der er såle­des ikke tiltænkt nogen ændring.

Tilba­ge­be­ta­ling af erstat­ning:
1.
Der har ikke tidli­gere været nogen regel i ASL om tilba­ge­be­ta­ling af tilkendt og betalt arbejds­ska­de­er­stat­ning. Loven angi­ver at kodi­fi­cere den hidti­dige prak­sis. Den nye regel i § 40a inde­bæ­rer, at Arbejds­ska­desty­rel­sen skal træffe afgø­relse om tilba­ge­be­ta­ling, når den tilska­de­komne

2.
”mod bedre vidende”
”har undladt at give oplys­nin­ger efter loven” eller ”har afgi­vet urig­tige oplys­nin­ger”, der har medført en anden afgø­relse, eller
”i øvrigt mod bedre­vi­dende uberet­ti­get har modta­get ydel­ser efter ASL”.

Kommen­tar til bestem­mel­sen om tilba­ge­be­ta­ling:
I forhold til den hidti­dige retstil­stand er det væsent­ligt, at det frem­over vil være Arbejds­ska­desty­rel­sen (med mulig­hed for klage til Anke­sty­rel­sen), der har adgang til at tage stil­ling til og træffe afgø­relse om tilba­ge­be­ta­ling af erstat­ning, da det frem­går, at man kodi­fi­ce­rer prak­sis giver det også gode argu­men­ter for, at der også i dag i givet fald skal træf­fes afgø­relse herom af Arbejds­ska­desty­rel­sen.

Det giver derfor efter vores opfat­telse gode argu­men­ter for, at arbejds­ska­de­for­sik­rings­sel­ska­bet (eller andre, der har betalt erstat­nin­gen) ikke kan rejse krav direkte over­for skade­lidte og forfølge det ved domsto­lene, men at det må afgø­res af Arbejds­ska­desty­rel­sen med anke­ad­gang til Anke­sty­rel­sen, og såle­des at en afgø­relse man måtte være util­freds med deref­ter skal indbrin­ges for domsto­lene.

For det andet fast­slår reglen, som noget væsent­ligt, at det er en forud­sæt­ning for pligt til tilba­ge­be­ta­ling, at den forkerte afgø­relse kan bebrej­des den skade­lidte; enten fordi vedkom­mende ikke har givet pligt­mæs­sige oplys­nin­ger eller har afgi­vet posi­tivt forkerte oplys­nin­ger. Det er endvi­dere en betin­gelse, at det er sket ”mod bedre vidende” altså i ond tro om oplys­nin­ger­nes rigtig­hed. Det er ikke tilstræk­ke­ligt for pligt til tilba­ge­be­ta­ling, at Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­relse er forkert. Der er såle­des ikke adgang til at træffe afgø­relse om tilba­ge­be­ta­ling blot fordi Anke­sty­rel­sen eksem­pel­vis nedsæt­ter erstat­nin­gen for erhverv­sev­ne­tab til det halve, fordi Anke­sty­rel­sen – modsat Arbejds­ska­desty­rel­sen – finder, at der skal ske fradrag pga. en forud­be­stå­ende erhvervs­ned­sæt­tende lidelse, medmin­dre skade­lidte har afgi­vet urig­tige oplys­nin­ger om denne lidelse, og det har været bestem­mende for Arbejds­ska­desty­rel­sens (forkerte) afgø­relse. På dette punkt afvi­ger reglen helt afgø­rende fra den prak­sis, der har udvik­let sig på patientska­de­om­rå­det. Hidti­dig lands­rets­prak­sis viser nemlig på patientska­de­om­rå­det, at det er tilstræk­ke­ligt for pligt til tilba­ge­be­ta­ling, at klage­myn­dig­he­den, Patientska­de­an­ke­næv­net, ændrer en afgø­relse til ugunst for skade­lidte; altså på rent objek­tivt grund­lag.

Yder­li­gere oplys­nin­ger om eller spørgs­mål til lovæn­drin­ger kan ske til advo­kat Karsten Høj på kh@elmer-adv.dk.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785