fbpx

Ankestyrelsen dømt til at anerkende arbejdsskade

af advokat Julie Harder 25-11-2021


Københavns Byret har den 30. september 2021 dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at en politibetjent blev påført en arbejdsskade i form af en nakkeskade, da han i 2015 blev påkørt bagfra med lav hastighed.

 

Sagen

I forbindelse med sit arbejde var politibetjenten i 2015 involveret i et færdselsuheld, da han blev påkørt bagfra og skubbet op i bilen foran, mens han holdt for rødt lys. Skadevolder oplyste til politibetjenten, at hun kørte 15-20 km/t, men oplyste til politiet, at hun havde kørt 5-10 km/t.

Umiddelbart efter uheldet fik politibetjenten smerter og gener i nakken, og han henvendte sig derfor på skadestuen, hvor man konkluderede, at han formentlig havde fået et piskesmæld. Dagen efter blev han sygemeldt, og han blev i den efterfølgende periode løbende behandlet ved fysioterapeut.

I 2017 fandt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at skaden ikke var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, da de vurderede, at uheldet ikke var egnet til at forårsage mere end forbigående nakkesmerter.

Ankestyrelsen stadfæstede i 2018 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hændelsen efter en lægelig vurdering havde medført beskeden belastning af nakken, at påkørslen var sket ved lav hastighed, at bilen politibetjenten sad i holdt stille, da uheldet skete, at der var beskedne skader på de involverede køretøjer, og at blandt andet de nakkesmerter, der var beskrevet i egen læges journal efter uheldet, måtte være udtryk for en forværring, som ikke kunne henføres til uheldet.

Med støtte fra Politiforbundet udtog vi herefter stævning mod Ankestyrelsen.

 

Retslægerådet

Tvisten angik således, om påkørslen var egnet til at medføre varig nakkeskade, og under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet.

Retslægerådet blev i spørgsmål 1 bedt om at vurdere, om de gener, der var beskrevet i skadestueepikrisen på dagen for uheldet, var forårsaget af uheldet. Hertil svarede Retslægerådet, at det kunne de ikke vurdere, fordi det fremgik af en journal fra kiropraktor, at politibetjenten før ulykkestilfældet havde fået ”kiropraktisk undersøgelse/behandling for højre skulder.”

Retslægerådet blev også bedt om at vurdere, om de gener, der var beskrevet i en senere speciallægeerklæring, var forårsaget af uheldet. Hertil svarede Retslægerådet: ”Det er Retslægerådets opfattelse, at sagsøgers klager over smerter i nakken kan være relateret til ulykkestilfældet, men der kan jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1 ikke angives nogen sandsynlighedsgrad for dette.”

 

Københavns Byret

Under hovedforhandlingen i Københavns Byret forklarede politibetjenten, at kiropraktorbehandlingen i højre skulder var forårsaget af, at han havde overbelastet skulderen i forbindelse med styrketræning.

På baggrund af den forklaring og Retslægerådets vurdering af, at generne kunne være relateret til ulykkestilfældet, fandt retten det godtgjort, at politibetjentens nakkeskade skyldtes færdselsuheldet, og Ankestyrelsen blev derfor dømt til at anerkende nakkeskaden som en arbejdsskade.

 

Elmers bemærkninger

Formålet med Arbejdsskadesikringsloven er at yde erstatning og godtgørelse til skadelidte eller deres efterladte ved arbejdsskade. Det har derfor heller aldrig været intentionen, at det skulle være svært at få anerkendt en arbejdsskade. Det fremgår også direkte af forarbejderne til det ulykkesbegreb, der blev indført i 2003, at ved de oplagte skader, hvor der er en hændelse, der umiddelbart forklarer skaden, stilles der ikke store krav til beviset for årsagssammenhæng. Det er kun i de situationer, hvor der er tale om en skade, der kan opstå uden ydre årsag, eller hvor der ikke er påvist en ydre årsag, der kan forklare skaden, at det er relevant at dykke ned i spørgsmålet om egnethed.

Det stemmer derfor også bedst overens med formålet med Arbejdsskadesikringsloven og forarbejderne, at en skadelidt uden forudbestående nakkegener, der får nakkegener umiddelbart efter en påkørsel, og som efterfølgende løbende behandles for selvsamme nakkegener, får anerkendt nakkeskaden som en arbejdsskade.

Dette understøttes også af, at retten fandt, at fordi Retslægerådet udtalte, at nakkesmerterne kan være relateret til ulykkestilfældet, og fordi Retslægerådets eneste forbehold for at fastslå årsagssammenhæng var et notat i en kiropraktorjournal, som politibetjenten kunne forklare, var hans nakke uvedkommende, så var bevisbyrden løftet.

Dommen er ikke anket, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal nu behandle spørgsmålene om varigt mén og tab af erhvervsevne. Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Julie Harder, der førte sagen.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Læs også om