Ankestyrelsen dømt i tre sager om midlertidigt erhvervsevnetab – flere sager forventes

Elmer og Part­nere har den 9. og 10. februar 2016 fået medhold i 3 sager mod Anke­sty­rel­sen, som alle hand­ler om stør­rel­sen af midler­ti­dig erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning. Alle 3 sager er i øvrigt ført for FOA.

Kort om sagerne:
Retten i Randers har ved dom af 9. februar 2016 hjem­vist Anke­sty­rel­sens afgø­relse om, at en Social- og Sund­heds­as­si­stent efter en arbejds­skade i ryggen var påført et midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab på 50 %.  Vi nedlagde påstand om 75 % midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab. Oprin­de­ligt havde Anke­sty­rel­sen fast­sat erhverv­sev­ne­ta­bet til 30 %, med virk­ning fra lønop­hør, men efter stæv­ning var indgi­vet traf man ny afgø­relse og tilkendte 50 %. Vi fandt at også den nye afgø­relse var for lavt sat, bl.a. fordi det af afgø­rel­sen frem­gik, at der var lagt vægt på skade­lid­tes mulig­hed for omsko­ling. Rettens 3 dommere fandt, at det var forkert at lægge vægt på mulig­he­derne for optræ­ning og omsko­ling og hjem­vi­ste derfor sagen.

Retten i Hille­rød har i dom af også 9. februar 2016 fundet, at en Social- og Sund­heds­hjæl­per efter en arbejds­skade i skul­de­ren var påført et midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab på 70 % med virk­ning tilbage fra 2. maj 2012, hvor skade­lidte var på syge­dag­pen­ge­for­sør­gelse. Dommen tilsi­de­sæt­ter dermed Anke­sty­rel­sens afgø­relse om, at hun kun var beret­ti­get til 35 % midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab. Skade­lidte oppe­bar inden skaden en væsent­lig høj indtægt. Anke­sty­rel­sens vurde­ring af et tab på kun 35 % forud­satte derfor, at hun med sin skade stadig forven­te­des at oppe­bære mere end 600.000 kr. årligt i et ufag­lært arbejde med skåne­hen­syn. Det gjorde vi gældende var helt urea­li­stisk. Vi gjorde også gældende, at Anke­sty­rel­sen ikke kunne tillægge psyki­ske gener betyd­ning i form af et fradrag i erstat­nin­gen, medmin­dre de førte bevis for, at de var uden sammen­hæng med skaden.

Østre Lands­ret har ved dom af 10. februar 2016 fundet, at en rengø­rings­as­si­stent efter en arbejds­skade i skul­de­ren var påført et midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab på 75 % med virk­ning tilbage fra 28. februar 2012, hvor sagen var søgt genop­ta­get. Lands­ret­ten tilsi­de­sæt­ter dermed Anke­sty­rel­sens afgø­relse, hvor styrel­sen afvi­ste at tilkende hende midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab med henvis­ning til, at tabet ikke over­s­teg lovens baga­tel­grænse på 15 %, fordi hendes erhvervs­mæs­sige og helbreds­mæs­sige situ­a­tion ikke var tilstræk­ke­ligt afkla­ret. Byret­ten havde frifun­det Anke­sty­rel­sen.

Kernen i Anke­sty­rel­sens afgø­rel­ser og vores syns­punk­ter
Anke­sty­rel­sens hoved­syns­punkt er, at det er den skade­lidte, der skal bære risi­koen for en even­tuel mang­lende erhvervs­mæs­sig afkla­ring (ex mang­lende arbejds­prøv­ning ved kommu­nen). Det er også den skade­lidte, der skal bære risi­koen for en even­tuel mang­lende afkla­ring af poten­ti­elle konkur­re­rende helbreds­for­hold med mulig betyd­ning for erhverv­sev­nen. Sådanne uafkla­rede forhold skal med andre ord komme den skade­lidte bevis­mæs­sigt til ulempe ved styrel­sens skøns­mæs­sige vurde­ring af den skade­lid­tes midler­ti­dige erhverv­sev­ne­tab.

Vores hoved­syns­punkt har heri­mod været, at midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab netop ikke forud­sæt­ter en erhvervs­mæs­sig afkla­ring, eller om der er omsko­lings­mu­lig­he­der. Midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab er heller ikke betin­get af, at den skade­lidte må forven­tes ikke på et senere tids­punkt kommer i arbejde igen. Midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab forud­sæt­ter, at man på afgø­rel­ses­tids­punk­tet vurde­rer den skade­lid­tes aktu­elle erhverv­sev­ne­tab – uden hensyn­ta­gen til den forven­tede varige erhverv­sevne efter endt omsko­ling. Midler­ti­dige afgø­rel­ser skal netop revi­de­res, med henblik på even­tu­elt at nedsætte erstat­nin­gen igen.

Heru­d­over forud­sæt­ter arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, at det er Anke­sty­rel­sen, der skal bevise, at even­tu­elle konkur­re­rende lidel­ser har betyd­ning for erhverv­sev­nen. Kan de ikke føre dette bevis, kan de ikke redu­cere erstat­nin­gen. Denne bevis­re­gel gælder også ved erstat­ning for midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab.

Vores bemærk­nin­ger
Det vides endnu ikke, om byret­ter­nes afgø­rel­ser vil blive anket til lands­ret­ten, eller om lands­ret­tens dom vil blive søgt indbragt for Højeste­ret.

Vi har dog igen­nem lang tid haft stort fokus på netop stør­rel­sen af midler­ti­dige erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­ger. Vi frem­hæ­vede også speci­fikt denne type af sager i vores kritik af Arbejds­ska­desty­rel­sen i 2013 forud for Kamme­rad­vo­ka­tens første under­sø­gelse, der kom i juni 2014, og som vedrørte visse af Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­rel­ser om midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab. Læs mere om under­sø­gel­sen her.

Det er vores opfat­telse, at selvom der er sket forbed­rin­ger i Arbejds­ska­desty­rel­sens sags­be­hand­ling af disse sager, så er der stadig mange sager, som afgø­res med for lille en erstat­ning. Vores kritik retter sig ikke blot mod Arbejds­ska­desty­rel­sen, men også mod Anke­sty­rel­sen.

Vi har også i 2015 fået medhold i tilsva­rende sager for bl.a. Soci­al­pæ­da­go­ger­nes Lands­for­bund, og vi behand­ler aktu­elt en række lignende sager for adskil­lige andre forbund.

Ved Kamme­rad­vo­ka­tens opføl­gende under­sø­gelse af Arbejds­ska­desty­rel­sens sags­be­hand­ling i marts 2015 fandt man i øvrigt da også stadig fejl i navn­lig Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­rel­ser om midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab. Læs om denne under­sø­gelse her:

Spørgs­mål kan rettes til Kira Kolby Chri­sten­sen – kkc@elmer-adv.dk, som førte sagen ved Hille­rød, og til Søren Kjær Jensen skj@elmer-adv.dk, som førte sagerne ved Randers og ved Østre Lands­ret.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760

Advokat Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Partner

Direkte: +45 3367 6793