Ankestyrelsens fleksjob-praksis er i strid med lovgivningen

Anke­sty­rel­sen træk­ker formu­le­ring i prin­ci­p­af­gø­relse om fleksjob tilbage.

Som omtalt her på siden den 18. februar 2014 traf Anke­sty­rel­sen for nylig den første prin­ci­p­af­gø­relse om fleksjob efter fleksjob- og førtids­pen­sions­re­for­men. Anke­sty­rel­sen skrev i afgø­rel­sen, at ”arbejd­s­ev­nen skal være nedsat med mindst halv­de­len, for at man kan være beret­ti­get til fleksjob”. Det er denne formu­le­ring, Anke­sty­rel­sen nu træk­ker tilbage ifølge radiopro­gram­met Orien­te­ring på p1.

Anke­sty­rel­sens afgø­relse i strid med refor­men
Beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster, Mette Frede­rik­sen, lovede Folke­tin­get i forbin­delse med vedta­gel­sen af fleksjob- og førtids­pen­sions­re­for­men, at det ikke ville blive sværere at få tilkendt fleksjob. Refor­men skulle være med til at sikre, at perso­ner med en nedsat arbejd­s­evne, men som stadig er i stand til at arbejde op til 25 timer ugent­ligt, også kan tilken­des fleksjob.

Anke­sty­rel­sens formu­le­ring i sin afgø­relse bety­der, at perso­ner med en nedsat arbejd­s­evne ikke må være i stand til at arbejde mere end 18,5 timer ugent­lig for at være beret­ti­get til fleksjob. Det er en klar stram­ning af kravene for tilken­del­sen af fleksjob, der medfø­rer, at færre perso­ner med nedsat arbejd­s­evne vil blive tilkendt fleksjob, selvom de egent­lig er beret­ti­get hertil ifølge loven.

Anke­sty­rel­sens prin­ci­p­af­gø­relse er såle­des i strid med både hidti­dig prak­sis og loven, herun­der formå­let med refor­men.

Anke­sty­rel­sen træk­ker formu­le­ring tilbage
Anke­sty­rel­sen meddelte umid­del­bart, at de ikke havde tænkt sig at rette op på fejlen, før de havde set om kommu­nerne ville følge Anke­sty­rel­sens afgø­relse. Denne udmel­ding er nu truk­ket tilbage, og Anke­sty­rel­sen meddeler, at de vil ændre deres sene­ste afgø­relse og fjerne passa­gen om, at en persons arbejd­s­evne skal være nedsat med mindst halv­de­len eller mere, hvis vedkom­mende skal kunne tilken­des fleksjob.

Elmer og Part­ne­res erfa­rin­ger
Elmer og Part­nere fører flere sager for klien­ter og medlem­mer af fagfor­e­nin­ger, som har fået afslag på fleksjob netop med den begrun­delse, at deres arbejd­s­evne ikke er nedsat med mindst halv­de­len. Det er såle­des vores erfa­ring, at kommu­nerne i høj grad fort­sat lægger til grund, at en persons arbejd­s­evne skal være nedsat med mindst halv­de­len – og helst 2/3 -, for at man kan tilken­des fleksjob.

Viser det sig, at en person efter afslut­tet arbejdsprøvnings- eller reva­li­de­rings­for­løb er i stand til at vare­tage et job 18–20 timer ugent­ligt eller derover, ser vi ofte, at vedkom­mende får afslag på fleksjob med den begrun­delse, at det er muligt, at vedkom­mende med de rette skåne­be­hov kan komme i arbejde på ordi­nære vilkår. Det er dog langt fra tilfæl­det, at det kan lade sig gøre, og vores opfat­telse er derfor, at kommu­nerne i (for) mange tilfælde ikke træf­fer de korrekte afgø­rel­ser i sager om fleksjob.

Efter Anke­sty­rel­sens udmel­ding om, at formu­le­ring i deres sene­ste afgø­relse træk­kes tilbage, er forhåb­nin­gen, at flere vil kunne henvende sig på kommu­ner­nes jobcen­tre med ønske om at få under­søgt mulig­he­den for tilken­del­sen af fleksjob, hvis deres arbejd­s­evne er nedsat – selv med mindre end halv­de­len.

Det er selv­føl­ge­lig en udvik­ling, som vi hos Elmer og Part­nere vil følge op på.