Arbejdsskadestyrelsen er ved dom, afsagt af Østre Landsret 25. januar 2013, blevet dømt til at genoptage en sag om erhvervsevnetabserstatning i anledning af en tilskadekomst, en bankansat var udsat for i 2003.
Sagen illustrerer, at arbejdsskademyndighederne ofte – fejlagtigt – stiller krav om, at årsagen til den helbredsmæssige forværring skal være arbejdsskaden for at kunne genoptage den erhvervsmæssige ændring.
En kvindelig bankansat var i 2003 udsat for et fald på en trappe, der medførte en skade i lænden. Skadens følger blev takseret til 5 % varigt mén, men ikke noget erhvervsevnetab, ved afgørelse i februar 2005, da den bankansatte havde genoptaget arbejdet fuldt ud og ikke mistet lønindtægt.
Nogle år efter fik hun imidlertid en helbredsmæssig forværring i ryggen; måtte gå ned i tid igennem en periode arbejdsmæssigt, men måtte opgive arbejdet og blev tilkendt invalidepension fra sin pensionskasse fra august 2010.
Hun søgte om genoptagelse mere end 5 år efter, den første afgørelse om erhvervsevnetab var truffet.
Da den helbredsmæssige forværring ikke skyldtes arbejdsskaden, afslog Arbejdsskadestyrelsen at genoptage spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning og anførte som begrundelse, at hun jo havde ”arbejdet en række år efter skaden. Først i forbindelse med forværringen af dine ryggener, som vi har vurderet ikke kan tilskrives skaden, gik du ned i tid og er nu tilkendt invalidepension”. Man fandt derfor ikke, at ”ændringen i din erhvervsmæssige situation kan tilskrives skaden”.
Finansforbundet anlagde herefter retssag mod Arbejdsskadestyrelsen, og Retten i Glostrup gav hende ret i, at sagen skulle genoptages med den begrundelse, at der, dels var ”sket en væsentlig forandring af (skadelidtes) erhvervsmæssige forhold, fra den første afgørelse om erhvervsevnetab blev truffet i februar 2005, og til hun i april 2010 anmodede om, at spørgsmålet … blev genoptaget”, og da ca. halvdelen af det samlede rygmén (der nu blev takseret til 12 %) jo var anerkendt som værende forårsaget af arbejdsskaden, fandt Retten dernæst, ”at det må anses for overvejende sandsynligt, at i hvert fald en del af (den bankansattes) samlede erhvervsevnetab er en følge af arbejdsskaden”, og Retten fandt herefter, at betingelserne for genoptagelse udenfor de 5 år var opfyldt.
Arbejdsskadestyrelsen ankede dommen til Landsretten, der imidlertid stadfæstede dommen.
Arbejdsskadestyrelsen gjorde meget ud af principafgørelse 174-11 og Højesteretsdom U 2011 1341 H, og at det af denne dom som udtalt i P 174-11 fremgår at ”skadelidte har bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem forværring af de helbredsmæssige forhold og arbejdsskaden”.
Det er også ganske rigtigt – hvis det drejer sig om genoptagelse af menet.
Det er imidlertid vores opfattelse, at det afgørende for spørgsmålet om genoptagelse af erhvervsevnetabet må være, om skadens følger; selvom de kun udgør en mindre del af de samlede følger, har været medvirkende årsag til den erhvervsmæssige ændring.
Sagen er ført af Søren Kjær Jensen for Finansforbundet på vegne den bankansatte. Besøg vores side vedrørende sager om arbejdsskade for yderligere information om vores rådgivning.