Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
30.10.2015

Ankestyrelsen dømt til at anerkende hændelse som en arbejdsulykke

wdwc


Retten i Kolding har 23. oktober 2015 afsagt dom, hvorefter Ankestyrelsen er blevet dømt til at anerkende, at en pædagogmedhjælpers tilskadekomst med ryggener skulle anerkendes som en arbejdsulykke.


Historien

Pædagogmedhjælperen fik den 30. december 2010 smerter i blandt andet ryg og nakke, da hun med et barn i hver hånd trådte ud i en sneglat skolegård, som viste sig også at være isglat. Det lykkedes hende at undgå at falde, men i forsøget på at genoprette balancen fik hun umiddelbart gener i blandt andet nakke og ryg.


Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen afviste at anerkende tilfældet efter Arbejdsskadesikringsloven, med den begrundelse at hændelsen ikke var egnet til at medføre nakkegener, herunder den efterfølgende konstaterede diskusprolaps i nakken. Der blev herefter anlagt retssag mod Ankestyrelsen og i den forbindelse indhentet vurderinger fra Retslægerådet.


Pædagogmedhjælperen havde ikke tidligere haft betydelige ryg- eller nakkegener. På spørgsmål fra Kammeradvokaten, om hvorvidt generne måtte antages at være forbigående og således gå i sig selv igen uanset behandling eller ej, svarer Retslægerådet, at generne ”kan være forbigående, men der findes ikke mulighed for at vurdere, om dette bliver tilfældet, eller om der vil være varige gener”.


Retslægerådet udtalte endvidere, at den ved en senere MR scanning påviste diskusprolaps var ”forudbestående i forbindelse med degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen og som sådan kan være medvirkende årsag”.


Retslægerådet udtalte desuden på spørgsmålet, om hvorvidt de forudbestående forhold var at betragte som værende enten en forudbestående ”lidelse(r)”; eller en ”disposition for udvikling af lidelse(r)” eller eventuelt andet, at den forudbestående diskusprolaps må betegnes som en ”disposition for udvikling af lidelse”.

Retslægerådet begrundede dette med, at ordet ”lidelse” må forstås som en ”tilstand, der oftest er associeret med en form for smerte og under samtidig hensyntagen til, at diskusprolapser (i halshvirvelsøjlen) ikke nødvendigvis giver anledning til smerter, og at (skadelidte) i aktuelle sag ikke har haft tilbøjelighed til nakkesmerter forud for hændelsen”.


Retten i Kolding begrundede sin afgørelse om, at hændelsen skulle anerkendes, med blandt andet ovennævnte udtalelser fra Retslægerådet.


Dommeren indledte imidlertid sin begrundelse med en henvisning til højesteretsdommen U 2014.452 H og gengav Højesterets præmisser i den sammenhæng, herunder de afsluttende præmisser hvorefter ”forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i Arbejdsskadesikringslovens forstand”.


Dommeren begrunder herefter dommen med, at dette sidste afsnit må læses ud fra de forud givne forudsætninger, nemlig at ændringen i Arbejdsskadesikringsloven ”har medført en udvidelse i forhold til, hvilke skader der er omfattet af Loven”.


Særligt i forhold til Ankestyrelsens for Retten anførte synspunkt, om at ”det ved vurderingen af årsagssammenhæng skal indgå, om en hændelse er egnet til at påføre en rask person skade”, udtalte dommeren: ”Synspunktet er efter Rettens opfattelse ikke i overensstemmelse med retspraksis, der som anført ovenfor ikke kan antages at være ændret ved hverken den omtalte lovændring eller den omtalte højesteretsdom. Synspunktet har imidlertid underordnet betydning i denne sag, hvor Retslægerådet har erklæret, at sagsøgeren ikke havde nogen forudbestående lidelse, men en disposition for lidelse”.


Det vides endnu ikke, om dommen ankes.


Sagen er ført for FOA ved Søren Kjær Jensen.


Kontakt

Spørgsmål om ovennævnte sag kan rettes til Søren Kjær Jensen.


Flere nyheder
Om os