Deltidsloven

Et HK medlem blev den 1. septem­ber 1998 ansat som klini­kas­si­stent hos en prak­ti­se­rende læge i en stil­ling på 37 timer om ugen. Dommen bety­der, at en almin­de­lig vars­ling om arbejds­tids­ned­sæt­telse skal bedøm­mes efter deltids­lo­vens regler. Kan medar­bej­de­ren påvise fakti­ske omstæn­dig­he­der, der giver anled­ning til at formode, at deltids­lo­ven er over­t­rådt, påhvi­ler det heref­ter arbejds­gi­ve­ren at bevise, at afske­di­gel­sen er sagligt begrun­det ud fra virk­som­he­dens forhold. I septem­ber 2002 rejste medlem­met et krav om beta­ling af pension samt godt­gø­relse for mangel­fuldt ansæt­tel­ses­be­vis via HK. Den 8. septem­ber 2002 blev medlem­met syge­meldt. Den 19. septem­ber 2002 afreg­nede arbejds­gi­ve­ren pension og godt­gø­relse for mangel­fuldt ansæt­tel­ses­be­vis. Den 28. septem­ber 2002 blev medlem­met afske­di­get med funk­tio­nær­lovens vars­ler. I tilslut­ning til afske­di­gel­sen blev medlem­met tilbudt ansæt­telse 20 timer om ugen. Begrun­del­sen for arbejds­tids­ned­sæt­tel­sen var nedgang i patient tallet og over­gang til elek­tro­nisk jour­nal og data­over­før­sel, der efter arbejds­gi­ve­rens op-lysninger redu­ce­rede skri­ve­ar­bej­det bety­de­ligt. HK proteste­rede over­for afske­di­gel­sen, og efter­føl­gende afslog medlem­met tilbud­det om deltid. Efter udlø­bet af medlem­mets opsi­gel­ses­pe­ri­ode blev der ansat en ny deltids­me­d­ar­bej­der på 20 timer om ugen. Der var ikke andre ansatte i virk­som­he­den. HK beslut­tede heref­ter at lade prøve ved domsto­lene, om medlem­met havde krav på godt­gø­relse efter loven. Sø- og Handels­ret­ten udtalte, at deltids­lo­vens § 4 a, stk. 3, sammen­holdt med § 5, stk. 2 i ramme­af­ta­len vedrø­rende deltids­ar­bejde jf. rådets direk­tiv, 1997, 81 EF, 15. decem­ber 1997, skal forstås såle­des, at en afvis­ning af at blive over­ført fra heltids- til deltids­be­skæf­ti­gelse ikke i sig selv er gyldig grund til afske­di­gelse, men at det ikke berø­rer mulig­he­den for afske­di­gelse i over­ens­stem­melse med natio­nal lovgiv­ning, kollek­tive afta­ler eller prak­sis af andre årsa­ger, såsom dem der måtte opstå som følge af den berørte virk­som­heds drifts­krav. Sø- og Handels­ret­ten udtalte videre, at afske­di­gelse med tilbud om en deltids­an­sæt­telse ikke medfø­rer, at forhol­det ikke skal bedøm­mes efter deltids­lo­ven. 2 dommere udtalte heref­ter, at det påhvi­lede arbejds­gi­ve­ren at godt­gøre, at afske­di­gel­sen ikke skyld­tes medlem­mets afslag på at gå på deltid. I den konkrete sag blev der lagt vægt på, at der vel var doku­men­te­ret en væsent­lig nedgang af tilmeldte patien­ter, men der var ikke doku­men­te­ret en tilsva­rende nedgang i antal­let af ydel­ser. Videre, at medlem­mets ansæt­tel­ses­for­hold ikke havde givet anled­ning til proble­mer, heller ikke med hensyn til udnyt­telse af arbejds­ti­den, og at det under disse omstæn­dig­he­der ikke var godt­gjort, at medlem­met ikke fort­sat kunne være blevet beskæf­ti­get. Ende­lig udtalte de 2 dommere, at over­gan­gen til elek­tro­nisk jour­na­li­se­ring og over­før­sel af data havde stået på igen­nem længere tid og ikke gav holde­punk­ter for, at det af drifts­mæs­sige grunde var nødven­digt – uden en forhand­ling forin­den herom med medar­bej­de­ren – at varsle afske­di­gelse, respek­tive nedsæt­telse af arbejds­ti­den fra 37 til 20 timer om ugen. Under disse omstæn­dig­he­der blev der tilkendt medar­bej­de­ren en godt­gø­relse under hensyn­ta­gen til hendes alder, ansæt­tel­sens varig­hed, hendes mulig­hed for at finde anden beskæf­ti­gelse og den betyd­ning, det havde for hende at opret­holde en beskæf­ti­gelse, der ikke beskar hendes efter­løn – på 3 måne­ders løn. 1 dommer ville frifinde arbejds­gi­ve­ren da arbejds­gi­ve­ren tilstræk­ke­ligt havde godt­gjort, at afske­di­gel­sen ikke skyld­tes afslag på at arbejde på deltid. Bestem­mel­serne i deltids­lo­vens § 4 a, stk. 3 og 4 lyder: Stk. 3. Afske­di­ges en lønmod­ta­ger, fordi lønmod­ta­ge­ren har afslået at arbejde på deltid, eller fordi lønmod­ta­ge­ren har anmo­det om at arbejde på deltid, har lønmod­ta­ge­ren ret til en godt­gø­relse. Stk. 4. Hvis en lønmod­ta­ger påvi­ser fakti­ske omstæn­dig­he­der, som giver anled­ning til at formode, at afske­di­gel­sen skyl­des de i stk. 3 nævnte grunde, påhvi­ler det arbejds­gi­ve­ren at bevise, at afske­di­gel­sen ikke skyl­des, at lønmod­ta­ge­ren har afslået at arbejde på deltid, eller at lønmod­ta­ge­ren har anmo­det om at arbejde på deltid. Vedrø­rende ansæt­tel­ses­be­vis­lo­ven – se sepa­rat nyhed fra 20. august 2004.

Dommen er anket til Højeste­ret.

Henven­delse vedrø­rende dommen kan ske til Advo­kat Jacob Golds­ch­midt eller advo­kat­fuld­mæg­tig Louise Bødker.

Advokat Jacob Goldschmidt

Jacob Goldschmidt

Partner

Direkte: +45 3367 6797