Dom om erhvervsevnetabserstatning – Ankestyrelsen dømt

Retten i Roskilde har den 25. august 2011 afsagt dom, hvor­ef­ter Anke­sty­rel­sen skal aner­kende, at en arbejds­ska­det er beret­ti­get til en erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning på 25 % som følge af aner­kendt arbejds­skade.

Derved blev Anke­sty­rel­sen pålagt at tilkende den arbejds­ska­dede yder­li­gere 10 % i erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab.

Sagens faktum
Sagen drejer sig om en kvinde, som tilbage i 1987 ved en trafi­ku­lykke pådrog sig piskes­mældslæ­sion i nakken. Det varige mén efter denne skade blev vurde­ret til 12 %, og efter en syge­pe­ri­ode på 3–4 måne­ders syge­mel­ding genop­tog hun sit arbejde som labo­ra­to­ri­eas­si­stent på fuld tid.

Hun var beskæf­ti­get på fuld tid, da hun i 2000 var hun udsat for arbejds­ska­den i form af hårdt slag i nakken, hvor­ved de forud­be­stå­ende nakke­ge­ner blev forvær­rede. Hun genop­tog sit arbejde umid­del­bart efter arbejds­ska­den, men fik det tilta­gende værre, og blev delvist syge­meldt med en ugent­lig arbejds­tid på 20 timer, hvor­ved der blev opstar­tet et kommu­nalt forløb med henblik på fleksjob. Det varige mén blev fast­sat til 5 %, og erhverv­sev­ne­ta­bet blev af Anke­sty­rel­sen (efter påklage og genop­ta­gelse) fast­sat til 15 %.

I 2001 var hun udsat for endnu en trafi­ku­lykke med ny piskes­mældslæ­sion i nakken, som af Arbejds­ska­desty­rel­sen blev vurde­ret til et varigt mén på 5 % og et erhverv­sev­ne­tab på 25 %.

Deru­d­over havde hun forskel­lige former for lidel­ser i form af bl.a. diskuspro­lap­ser i ryggen, psyki­ske gener, slid­gigt i krop­pen, mange­årige mave­pro­ble­mer, hånd­leds­ge­ner og mistanke om fibro­my­algi.

I 2002 blev hun tilkendt fleksjob. Der var i sagen enig­hed om, at hendes samlede erhverv­sev­ne­tab udgjorde 65 %.

Retten fandt, at det samlede erhverv­sev­ne­tab skulle forde­les på følger efter arbejds­ska­den og de to trafi­ku­lyk­ker. Retten lagde til grund, at 25 % kunne henfø­res til trafi­ku­lyk­ken i 2001, og at det reste­rende erhverv­sev­ne­tab skøns­mæs­sigt skulle forde­les med 25 % vedrø­rende arbejds­ska­den og 15 % for trafi­ku­lyk­ken i 1987.

Retten fandt det uberet­ti­get, at Anke­sty­rel­sen havde fore­ta­get fradrag for hendes øvrige lidel­ser.

Det vides endnu ikke, om dommen vil blive anket.

Sagen er ført af advo­kat Lisbeth Jensen.

Kommen­tar
Dommen er et udslag af, at der påhvi­ler arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne en særde­les kvali­fi­ce­ret bevis­byrde for at fore­tage fratræk i det samlede erhverv­sev­ne­tab, jf. arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 12, stk. 2 (tidli­gere § 13), hvor­ef­ter et påvist tab af erhverv­sevne anses for at være en følge af arbejds­ska­den, med mindre over­ve­jende sand­syn­lig­hed taler heri­mod. Det forhold, at der er gener, som med sikker­hed ikke kan henfø­res til arbejds­ska­den, kan såle­des ikke i sig selv føre til fratræk i erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen.