Det er en udbredt misforståelse, at en arbejdsskade ikke kan medføre ret til erhvervsevnetabserstatning, hvis skaden ikke har medført et varigt mén.
Det understreger 2 aktuelle afgørelser.
I den ene sag er der tale om en folkeskolelærer, der i 2012 blev ramt af en hård læderbold og efterfølgende havde gener i form af hovedpine og smerter.
8 år tidligere havde hun været udsat for en arbejdsskade vedrørende hovedet, der blev takseret til 5 % varigt mén. Da hun efter denne skade kunne genoptage sit arbejde uden indtægtsnedgang, fik hun af gode grunde ikke erhvervsevnetabserstatning.
Efter skaden i 2012 var hun imidlertid ikke i stand til at komme tilbage i fuldt omgang og efter at have været deltidssygemeldt gennem længere tid, blev hun tilkendt et fastholdelsesfleksjob i 2014.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen traf afgørelse om, at hun ikke var berettiget til erhvervsevnetabserstatning.
Ankestyrelsens afgørelse fra maj 2015 var begrundet med de beskedne gener af 2012 uheldet, og at de samlede gener skyldtes andre forhold, herunder følger efter den 8 år tidligere indtrufne skade.
Et forsøg på at få den gamle skade genoptaget blev afvist.
Herefter udarbejde vi på anmodning fra Danmarks Lærerforening stævning, og efter at have fremsendt stævningsudkast til Ankestyrelsen besluttede Ankestyrelsen i februar 2018, at de ville genbehandle sagen.
Nu har Ankestyrelsen i marts 2019 ændret sin afgørelse og tilkendt læreren 30 % erhvervsevnetabserstatning gældende fra tidspunktet, hvor hun overgik til fleksjob.
Det vil indebære en månedlig ydelse på ca. 10.200 kr., eller ca. 600.000 kr. i efterbetaling. Sagen er ført for Danmarks Lærerforening.
I den anden sag er der tale om en sosu-assistent, der tre gange blev udsat for rygskader.
Efter den første skade i 1995, som var meget alvorlig og medførte et varigt mén på 25 %, blev hun revalideret til pædagog og fik derefter arbejde uden varig indtægtsnedgang.
Hun fik midlertidig erhvervsevnetabserstatning under revalideringen.
I 2007 fik hun en ny rygskade, der efter anke blev takseret til 5 % varigt mén og i første omgang ingen erhvervsevnetabserstatning, selvom hun gik 30 % ned i indtægt.
Inden denne sag var endeligt afgjort, blev hun udsat for en ny skade i 2010, der udover en knæskade også indebar en forværring eller genopblussen af ryggenerne. Hun blev dog ikke tilkendt yderligere varigt mén.
I 2013 blev hun tilkendt førtidspension.
Efter flere års sagsbehandling med hjemvisninger, anker og genoptagelsesanmodninger, blev hun i 2016 tilkendt 30 % erhvervsevnetabserstatning for skaden i 2007, svarende til lønnedgangen.
I marts 2019 blev hun dernæst ved afgørelse fra Ankestyrelsen tilkendt 70 % erhvervsevnetabserstatning for skaden i 2010, på baggrund af den nedsatte årsløn efter skaden i 2007.
Erstatningen skal have virkning fra 2013, hvor hun fik tilkendt førtidspension.
Sagen er ført for FOA.
I begge sager er erhvervsevnetabet henført til den seneste skade, som har været udslagsgivende for erhvervsevnetabet, uanset den udløsende skade ikke har været så alvorlig, så den har medført varigt mén.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke – også – kunne være tilkendt erhvervsevnetabserstatning for de tidligere skader efter genoptagelse, men der kan naturligvis ikke tilkendes dobbelterstatning.
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til advokat Søren Kjær Jensen, der har behandlet sagerne.