Erstatningsnævnet dømt i sag, hvor trusler indtalt af bruger på sagsbehandlers telefonsvarer var en straffelovsovertrædelse

Ved dom af 3. februar 2014 fastslog Retten i Viborg, at en brugers trus­ler om vold over­for sags­be­hand­ler på Misbrugs­cen­ter, var en over­træ­delse af straf­fe­lovens § 119, stk. 1 og derfor omfat­tet af offe­rer­stat­nings­lo­ven.

Den konkrete sag var et af de eksemp­ler, som indgik i ”Høring om vold på arbejds­plad­sen — Offe­rets vanske­lige vej til erstat­ning”, der blev afholdt i okto­ber måned sidste år på Chri­sti­ans­borg, se neden­for. Se endvi­dere nyhed af den 27. novem­ber 2013, hvor dom af den 25. novem­ber 2013 fra Retten i Århus omta­les.

I den konkrete sag fra Retten i Viborg havde sags­be­hand­le­ren på Misbrugs­cen­te­ret en udgå­ende funk­tion, hvor sags­be­hand­le­ren funge­rede som støt­te­per­son for en bruger, der boede i egen lejlig­hed. Sags­be­hand­le­ren havde forin­den sin ansæt­telse på Misbrugs­cen­te­ret arbej­det i en årrække som støt­te­per­son for misbru­gere.

Den pågæl­dende bruger var af Misbrugs­cen­te­ret og sags­be­hand­le­ren kendt for sin udad reage­rende adfærd, hvor bruge­ren blandt andet brugte trus­ler til at opnå sine mål.

Efter sags­be­hand­le­ren i et år havde funge­ret som støt­te­per­son for den pågæl­dende bruger, indtalte bruge­ren følgende besked på sags­be­hand­le­rens tele­fonsva­rer:

”Ja, det er NN. Jeg synes… de har åben­bart henvendt sig til dig, fordi jeg har druk­ket to øl, og nu kan jeg ikke få lov til at tage ind og træne eller noget som helst, og det er du gået med til. Ved du hvad X, jeg kan love dig en ting, du har bare at ringe til mig meget øjeblik­ke­ligt, ellers får jeg dig hængt op i nosserne, og kan love dig, at jeg gør det. Og jeg holder ikke, før det er sådan, det kan jeg godt sige dig. Uanset om du får mig anbragt på det her, eller jeg får dom på det her, eller hvad fanden du gør. Hvis du stop­per mig X i noget som helst med, at jeg kan tage ind og træne og sådan noget, så kan jeg godt sige dig, så har du ikke nosser, når jeg er færdig med dig X”.

Sags­be­hand­le­ren syge­meldte sig straks efter at havde hørt tele­fon­be­ske­den, kom aldrig tilbage til sit arbejde på Misbrugs­cen­te­ret og har efter­føl­gende skif­tet job til en helt anden bran­che.

Forhol­det blev anmeldt til Erstat­ningsnæv­net, som afslog at behandle sagen efter offe­rer­stat­nings­lo­ven, idet Erstat­ningsnæv­net ikke anså, at der var tale om en straf­fe­lovsover­træ­delse. Erstat­ningsnæv­nets afslag var begrun­det i 3 punk­ter:

  1. Sags­be­hand­le­ren var klar over bruge­rens meget aggres­sive og truende adfærd
  2. Misbrugs­cen­te­rets oplys­ning om, at bruge­ren bevidst brugte trus­ler til at opnå sine mål, og at aggres­siv adfærd og trus­ler var en ikke sjæl­den begi­ven­hed, som de fleste medar­bej­dere ople­vede, og som vanske­ligt ville kunne undgås
  3. Der gik 2 år, inden forhol­det blev anmeldt til poli­tiet.

På baggrund af oven­nævnte 3 punk­ter konklu­de­rede Erstat­ningsnæv­net følgende i deres afgø­relse:

”Det er på baggrund af oven­stå­ende nævnets opfat­telse, at Deres klient må have været bekendt med skade­vol­de­rens aggres­sive adfærd. Det er heref­ter nævnets opfat­telse, at hændel­sen ikke er gået ud over, hvad Deres klient efter det oply­ste om skade­vol­de­rens adfærds­møn­ster kunne forvente.”

Under rets­sa­gens forbe­re­delse anførte Erstat­ningsnæv­net, at de frem­satte trus­ler skulle bedøm­mes efter læren om mate­riel atypi­ci­tet. Med andre ord tilken­de­gav Erstat­ningsnæv­net, at de frem­satte trus­ler rent ordlyds­mæs­sigt var omfat­tet af straf­fe­lovens § 119, stk. 1, men at omstæn­dig­he­derne som helhed taget i betragt­ning var af en sådan atypisk karak­ter i forhold til det, der ønskes omfat­tet af straf­fe­lovens § 119, stk. 1, så de frem­satte trus­ler ikke var en over­træ­delse af straf­fe­loven.

Følgende frem­hæ­ves fra Rettens præmis­ser:
”Trus­ler, som er rettet mod nogen, der hand­ler i medfør af offent­lig tjene­ste, er selv­stæn­digt krimi­na­li­se­ret i straf­fe­lovens § 119, stk. 1, ud fra en betragt­ning om, at den omhand­lede gruppe skal nyde særskilt beskyt­telse. En trus­sel, indtalt på en sags­be­hand­lers tele­fonsva­rer, er ikke i sig selv en atypisk hand­ling i forhold til det, der er ønsket krimi­na­li­se­ret med bestem­mel­sen.”

Videre i Rettens præmis­ser anfø­res:

”Heref­ter og da indhol­det af beske­den på tele­fonsva­re­ren også efter det i øvrigt fore­lig­gende går ud over, hvad den ansatte i kraft af sit virke kunne forvente i situ­a­tio­nen, fore­lig­ger der en klar, kvali­fi­ce­ret og rets­stri­dig over­træ­delse af straf­fe­lovens § 119, stk. 1.”

Elmer & Part­nere anser det for glæde­ligt, at der nu fore­lig­ger 2 afgø­rel­ser, der begge klart og tyde­ligt gør op med Erstat­ningsnæv­nets hold­ning om, at vold og trus­ler fra patienter/brugere mod eksem­pel­vis sags­be­hand­lere og pleje­per­so­nel, i rela­tion til, om der er tale om en straf­fe­lovsover­træ­delse, skal bedøm­mes på en særlig tilba­ge­hol­dende måde, blot fordi den foru­ret­tede har valgt et arbejds­om­råde, hvor vold og trus­ler kan optræde oftere. Særligt er det glæde­ligt, at det ved dommen fra Retten i Viborg er slået fast, at straf­fe­lovens § 119, stk. 1 yder perso­ner, der hand­ler i offent­lig tjene­ste en særlig beskyt­telse, som ikke falder bort, fordi den foru­ret­tede var bekendt med en skade­vol­ders udad reage­rende adfærd med vold og trus­ler.

På følgende link kan oplys­nin­ger og mate­ri­ale vedrø­rende ”Høring om vold på arbejds­plad­sen — Offe­rets vanske­lige vej til erstat­ning”, der i okto­ber 2013 blev afholdt på Chri­sti­ans­borg, læses. Den konkrete sag var medta­get som case 4.3 i den til Hørin­gen udar­bej­dede mate­ri­a­le­sam­ling.

Sagen er ført for Dansk Soci­al­rå­d­gi­ver­for­e­ning på vegne sags­be­hand­le­ren ved advo­kat Jesper Rossau Jensen, jrj@elmer-adv.dk.