Fald til julefrokosten anerkendt som arbejdsskade
Corona har som bekendt lagt en dæmper på julens festligheder, og det er i disse dage, at mange arbejdspladser under normale omstændigheder typisk afholder den årlige julefrokost for medarbejderne. Men hvad er dine rettigheder som ansat, hvis du pådrager dig en skade til en sådan festlig lejlighed? Netop denne problemstilling er omdrejningspunktet i en afgørelse fra Retten i Kolding afsagt i november 2020, som blev ført på vegne af Danmarks Lærerforening.
Kom til skade under julefrokosten på arbejdspladsen
Hvad der ellers skulle have været en hyggelig fest med kollegaerne, endte med at vende op og ned på hverdagen for en kvindelig lærer, da hun kom til skade og slog hovedet ned i et betongulv under en dans til en julefrokost i december 2017. Ulykken har efterfølgende haft store konsekvenser for det liv hun lever i dag, og skaden har medført en méngrad i form af hovedpine, der gør at hun ikke længere kan være lærer i et almindeligt lærerjob.
I sager som denne er det generelt meget afgørende for hvorvidt en ulykke er dækket som arbejdsskade eller ej, hvem der har arrangeret og betalt julefrokosten, og i hvilket omfang arrangementet har tilknytning til arbejdet.
Traditionen på den pågældende skole, hvor læren ansat, var, at personaleforeningen stod for at arrangere julefrokosten, men 2017 var et meget specielt år, fordi personaleforeningen ikke var aktiv med i arrangement af julefrokosten, da ledelsen havde meldt ud, at de gerne ville overtage planlægningen. Ledelsen havde også opfordret medarbejderne til at komme til julefrokosten. At ledelsen var arrangør, fremgik af spørgeskemaer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som var udfyldt både af læreren og af arbejdsgiveren. At ledelsen desuden havde betalt over 90% af de samlede udgifter til hele arrangementet fremgik af skriftlig dokumentation i arbejdsskadesagen. I lyset af disse omstændigheder mente skadelidte, at ulykken skulle anerkendes som en arbejdsskade.
Ankestyrelsen lagde derimod til grund, at julefrokosten var arrangeret af personaleforeningen, som der var tradition for, og at ledelsens deltagelse i planlægningen skyldtes, at de også var medlemmer af personaleforeningen.
Byretsdommen
Blandt andet på baggrund af vidneudsagn fra lærerkollegaer, der var aktive medlemmer i personaleforeningen, fandt byretten, at lærerens skade måtte anses for omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da den skyldes arbejdet og dets forhold.
Retten lagde blandt andet til grund for afgørelsen, at både den skadelidte lærer og hendes arbejdsgiver hver for sig havde svaret, at julefrokosten var ”arrangeret af arbejdsgiver” i spørgeskemaerne udfyldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Derudover fik det betydning for afgørelsen, at arbejdsgiveren finansierede over 90 % af de samlede udgifter for, hvad der må anses som værende et omfattende arrangement med gratis velkomstdrink, 3-retters menu, fri bar og bartender samt underholdning udefra.
Samtidigt havde arbejdsgiveren besluttet sig for at stå for langt de fleste opgaver forbundet med årets julefrokost. Personaleforeningen løste blot opgaver uddelegeret fra arbejdsgiveren – herunder indkøb efter arbejdsgivers indkøbsliste og udsendelse invitation på opfordring fra arbejdsgiver.
Arbejdsgiver stod derfor alt andet lige som hovedarrangør af julefrokosten.
Det anslås, at anerkendelsen af skaden vil medføre godtgørelse for varigt mén svarende til 10%, og dermed ca. kr. 85.000, samt også et muligt erhvervsevnetab, eftersom læreren har været nødt til at skifte arbejde.
Skader til julefrokosten – hvornår har arbejdsgiveren ansvaret?
Det er ikke første gang, at en ulykke til en julefrokost eller en firmafest ender i et spørgsmål om erstatning, og det er desværre ikke altid sådan, at den skadelidte får medhold som i den her sag. Om der er tale om en arbejdsskade eller ej, vil fra sag til sag altid komme an på en konkret vurdering af forholdende, men generelt skal du være særligt opmærksom på følgende:
- Hvad er formålet med arrangementet (f.eks. at skabe øget sammenhold blandt medarbejderne)?
- I hvor høj grad foregår aktiviteten på arbejdsgivers initiativ, og i hvilket omfang har arbejdsgiver har finansieret begivenheden?
- I hvilket omfang har arbejdsgiver stået for planlægning, iværksættelse og gennemførelse af arrangementet?
- Har arbejdsgiveren opfordret medarbejderne til at deltage i arrangementet, og deltager ledelsen selv?
- Hvornår foregår aktiviteten – i arbejdstiden som en del af ansættelsen eller i fritiden?
Spørgsmål til afgørelsen
Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller problemstilling generelt, kan du kontakte advokat Kira Kolby Christensen, der førte sagen for et medlem af Danmarks Lærerforening.
Til slut vil vi gerne ønske alle en glædelig jul fra os hos Elmer Advokater, og vi håber på at humøret er højt trods årets aflyste julefrokoster.