Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    18.10.2022

    Forsikringsselskab havde på ingen punkter løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed

    Sagen vedrørte et ægtepar, der var ude og køre en tur i mandens veteranbil. Ved et T-kryds blev de påkørt af en bilist, der ikke overholdt sin ubetingede vigepligt. Det var ubestridt, at ægteparret på ingen måde var skyld i ulykken. Manden førte veteranbilen, og hustruen sad på bagsædet.

    Manden var uddannet pladesmed og havde arbejdet som sådan siden 1980. Han havde købt veteranbilen i 2008 som et renoveringsobjekt, og han havde renoveret den omkring vinteren 2008/2009. I forbindelse med renoveringen havde han blandt andet indsat nogle uoriginale sæder og hofteseler, der fulgte med, da han købte bilen. Han havde desuden selv lavet en sikkerhedsbøjle og sat ind i bilen. Bilen blev herefter godkendt ved syn i 2009, 2011 og 2013, hvorefter den overgik til kun at skulle synes hvert 8. år.


    Politiets bilinspektør vurderede, at flere af ændringerne på bilen var ulovlige. Bilinspektøren mente, at ændringerne havde forøget omfanget af ægteparrets personskader. Politiets bilinspektør vurderede blandt andet, at hofteselerne og sikkerhedsbøjlen var ulovlige, og at forsæderne ikke var tilstrækkeligt fastgjort.


    På baggrund af bilinspektørens rapport vurderede skadevolders motoransvarsforsikringsselskab, at ægteparret havde udvist en sådan egen skyld, at deres krav på personskadeerstatning skulle nedsættes med 1/3.


    Flere nyheder

    Retsgrundlaget

    Det følger af Færdselslovens § 101, stk. 2, at erstatning for personskade kan nedsættes, hvis skadelidte ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Det følger af forarbejderne til loven og af retspraksis, at der kræves meget grov uagtsomhed, før erstatningen kan nedsættes. Det følger også af forarbejderne, at det ikke er groft uagtsomt ikke at benytte sikkerhedssele.

     

    Det er den, der påstår, at erstatningen skal nedsættes, som har bevisbyrden. I den her sag var det dermed forsikringsselskabet, der skulle bevise, at ægteparret havde handlet groft uagtsomt.

    Rettens vurdering


    Forsikringsselskabets begrundelse for nedsættelse af erstatningen beroede udelukkende på bilinspektørens vurdering. Under retssagen var forsikringsselskabet dog ikke i stand til at tilvejebringe beviser, der understøttede bilinspektørens vurdering.


    Efter hovedforhandlingen fremkom retten med en skriftlig tilkendegivelse.


    Retten fandt ikke, at forsikringsselskabet havde bevist, at førersædet ikke var forsvarligt fastgjort. Førersædet kunne dermed ikke have haft betydning for førerens skader. Under sagen blev der indhentet en sagkyndig erklæring. På baggrund af denne stod det klart, at sikkerhedsbøjlen ikke kunne have haft indflydelse på førerens skader. Herefter var der kun spørgsmålet om hofteselerne tilbage.


    Retten vurderede ikke, at forsikringsselskabet havde bevist, at hofteselerne var ulovlige, eller at bilen oprindeligt havde haft trepunktsseler som påstået af bilinspektøren.


    Spørgsmålet om hofteselernes lovlighed var dog i alle tilfælde af begrænset betydning for retten, der udtalte:


    ”Samlet lægges det herefter til grund, at det for så vidt angår de af [motoransvarsforsikringsselskabet] anførte forhold ved [mandens] bil alene er dokumenteret, at [mandens] skader kan være blevet forværret af, at han bar en hoftesele i stedet for en 3-punkts sikkerhedssele. Allerede fordi det fremgår af forarbejderne til færdselslovens § 101, stk. 2, at undladelse af at anvende sikkerhedssele ikke kan anses for groft uagtsomt og således ikke kan begrunde nedsættelse af erstatning, finder retten, at [motoransvarsforsikringsskabet] ikke har godtgjort, at [manden] har medvirket til sine skader på en sådan måde, at hans erstatning skal nedsættes efter færdselslovens § 101, stk. 2, 2. pkt., jf. § 103, stk. 1.”


    For så vidt angik hustruen, der sad på bagsædet, fandt retten ikke, at forsikringsselskabet havde bevist, fastgørelsen af passagersædet havde haft betydning. Herefter udtalte retten:


    ”Retten lægger samlet til grund, at der ikke var krav om, at [kvinden] som bagsædepassager bar sikkerhedssele på ulykkestidspunktet. Retten lægger endvidere til grund, at [kvinden] mest sandsynligt har ramt sikkerhedsburet i forbindelse med ulykken. [Kvinden] var passager i bilen. Hun forklarede under hovedforhandlingen, at hun har været med som passager i [bilen] hvert år i sæsonen, og at hun ikke har særligt kendskab til biler. Retten finder herefter, at [motoransvarsforsikringsselskabet] ikke har godtgjort, at [kvinden] ved at lade sig transportere som passager i bilen, selv om der var monteret sikkerhedsbur heri, har medvirket til sin skade på en sådan måde, at der er grundlag for at nedsætte hendes erstatning, jf. færdselslovens § 101, stk. 2, 2. pkt., jf. § 103, stk. 1.”


    Forsikringsselskabet accepterede tilkendegivelsen, og sagen blev dermed afsluttet uden dom.


    Flere nyheder

    Det er os bekendt ikke eksempler i retspraksis på, at en fører og en passagers krav nedsættes i et tilfælde som det her. – Julie Harder


    Elmers bemærkninger


    Der er os bekendt ikke eksempler i retspraksis på, at en fører og en passagers krav nedsættes i et tilfælde som det her. Det kan ikke udelukkes, at det kan ske, men næppe i en sag som denne. Bilen var synet og godkendt med ændringerne, hvilket blandt andet var understøttet af parts- og vidneforklaringer. Forsikringsselskabet gjorde gældende, at ændringerne kunne være lavet efter syn, men havde ingen beviser herfor. Der var desuden ingen oplysninger i sagen, der understøttede synspunktet.


    Det gav os derfor også under hele forløbet stor anledning til undren, at forsikringsselskabet brugte så meget tid og så mange ressourcer på sagen. Forsikringsselskabet forsøgte blandt andet at afskære vores klienter fra at få retten til at tage stilling til nedsættelsen som led i straffesagen. Det må undre, fordi det følger direkte af Færdselsloven, at det havde vores klienter ret til.


    For så vidt angår føreren stod det flere måneder før hovedforhandlingen klart, at ingen af ændringerne – udover hofteselerne – kunne have påvirket omfanget af hans skader. Allerede fordi det ikke er groft uagtsomt ikke at bære sele, er det naturligvis heller ikke groft uagtsomt at bære hoftesele, og det kan således undre, at forsikringsselskabet så ihærdigt alligevel fastholdt deres synspunkt.


    I retspraksis sker der kun nedsættelse af passagerers erstatning, hvis de griber ind i kørslen, eller hvis de sætter sig ind i bilen med en fører, de ved, er beruset. I den her sag ville forsikringsselskabet have erstatningen nedsat, fordi der var en sikkerhedsbøjle ved bagsædet, som udgjorde en risiko i tilfælde af uheld eller kraftig opbremsning. Passageren havde dog ingen viden om biler, men vidste blot, at bilen var forsikret og synet. Allerede af den årsag er det svært at se, hvordan hun skulle have handlet groft uagtsomt.


    Sagen illustrerer, at man ikke kan hoppe over, hvor gærdet er lavest. Forsikringsselskabets vurdering var udelukkende baseret på bilinspektørens vurdering, men forsikringsselskabet havde ikke tjekket efter, om bilinspektøren havde ret, eller om hans påstande kunne bevises.


    Det skal altid være muligt at få afgjort juridiske uenigheder ved domstolene. Dog har hver part et ansvar for ikke at føre unødig proces. Dette må især gøre sig gældende i personskadesager, der handler om mennesker, der er kommet til skade, og som i mange tilfælde er i svære økonomiske vanskeligheder af den årsag.


     


    Spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Julie Harder.


    Flere nyheder
    Om os