Forsikringsselskab og Region Syddanmark idømt solidarisk ansvar for skulderskade

Tilbage i 2006 fik en portør en skul­der­skade, da han blev væltet omkuld af en udadre­a­ge­rende og psyko­tisk patient. Efter både at have ført sag mod region og forsik­rings­sel­skab har lands­ret­ten nu idømt selska­bet og regio­nen soli­da­risk ansvar for skul­der­ska­den. Byret­ten havde ellers frifun­det regio­nen.

 

Dommen slår fast

Det har været en lang omstæn­de­lig proces med to modpar­ter, som selvsagt forø­ger risi­koen for dobbelt tab og forø­gede sagsom­kost­nin­ger. Det er derfor meget tilfreds­stil­lende at stå med en dom, som viser, at det var det hele værd. Det er også meget tilfreds­stil­lende, at dommen slår fast, at selvom der ikke fore­lig­ger en læge­fag­lig stan­dard, kan en usæd­van­lig høj dose­ring af en parkin­son­pa­tient inde­bære, at regio­nen ifal­der ansvar også i forhold til skade på tred­je­mand, hvis behand­lerne måtte have indset, at dose­rin­gen kunne føre til en psykose.


Skaden

Skade­lidte var portør på Århus Univer­si­tets­ho­spi­tal. Skaden skete i 2006, da han skulle hånd­tere en vold­som aggres­siv og psyko­tisk patient. Patien­ten var udadre­a­ge­rende, slog om sig, råbte og skreg og måtte fast­hol­des. I al tumul­ten væltede patien­ten og trak vores klient samt hans kollega med ned i faldet, hvor­ved vores klient fik en skul­der­skade.

Den udadre­a­ge­rende patient var kort forin­den blevet over­ført fra Vejle Syge­hus, hvor han havde været indlagt det sene­ste døgn. Han blev først aggres­siv og psyko­tisk ved indlæg­gel­sen i Århus.  Det viste sig, at han i løbet af de sene­ste 10 timer på Vejle Syge­hus forud for indlæg­gel­sen i Århus havde modta­get en høj dosis parkin­son­me­di­cin hver time.


Sagsanlæg

Sagen blev i første omgang og på vegne af FOA som manda­tar for portø­ren anlagt mod Region Syddan­mark med påstand om ansvar på grund af over­me­di­ci­ne­ring.

Samti­dig forsøgte vi at indhente oplys­nin­ger om patien­ten med henblik på at anmelde skaden til hans ansvars­for­sik­ring. Vores klient kunne imid­ler­tid ikke huske navnet på patien­ten. Vejle Syge­hus kunne heller ikke ud fra de oplys­nin­ger, der forelå i sagen, iden­ti­fi­cere patien­ten. Vi rettede derfor henven­delse til Region Midtjyl­land, som af hensyn til deres tavs­heds­pligt afvi­ste at udle­vere patien­tens kontak­top­lys­nin­ger. Vi måtte derfor indhente en editions­ken­delse, som pålagde Region Midtjyl­land at udle­vere hans kontak­top­lys­nin­ger.

Kravet mod patien­ten var i mellem­ti­den foræl­det efter de almin­de­lige regler. Under byrets­sa­gen påstod forsik­rings­sel­ska­bet derfor foræl­delse, lige­som de afvi­ste ansvar med henvis­ning til, at patien­ten var psyko­tisk og derfor uden forstå­else for sine hand­lin­ger.

Region Syddan­mark afvi­ste også ansvar med henvis­ning til, at der var tale om et ekstra­or­di­nært tilfælde, hvor der ifølge Retslæ­ge­rå­det ikke forelå en almin­de­lig læge­fag­lig stan­dard for dose­rin­gen.
Sagen havde også været anmeldt til Erstat­ningsnæv­net, som afvi­ste erstat­ning efter offe­rer­stat­nings­lo­ven, fordi nævnet ikke fandt det tilstræk­ke­ligt godgjort, at der var sket en straf­fe­lovsover­træ­delse.


Byretten

Byret­ten frifandt regio­nen med henvis­ning til, at der ikke forelå en læge­fag­lig stan­dard og med henvis­ning til, at skaden ikke var påreg­ne­lig. Psyko­sen indt­rå­dte nemlig først i Århus og altså nogle timer efter over­do­se­rin­gen.

Til gengæld fandt byret­ten, at patien­ten – der var dækket af en ansvars­for­sik­ring – var ansvar­lig og afvi­ste, at kravet var foræl­det med henvis­ning til, at skyl­de­ren ikke var vores klient bekendt forud for editions­ken­del­sen.

Forsik­rings­sel­ska­bet ankede sagen til lands­ret­ten, og vi ankede samti­dig sagen over for regio­nen.


Landsretten

Lands­ret­ten har nu idømt patien­tens ansvars­for­sik­ring og regio­nen soli­da­risk ansvar. Vedrø­rende forde­lin­gen mellem selska­bet og regio­nen finder lands­ret­ten, at regio­nen skal bære det ende­lige ansvar, fordi skaden udsprang af psyko­sen.

Sagen havde været fore­lagt Retslæ­ge­rå­det, som vurde­rede, at psyko­sen skyld­tes over­do­se­rin­gen. Dose­rin­gen var efter rådets vurde­ring også usæd­van­lig høj, lige­som rådet vurde­rede, at der burde have været ført tilsyn i løbet af behand­lin­gen, hvil­ket ikke var doku­men­te­ret. Rådet vurde­rede også, at det måtte anses for almin­de­ligt læge­fag­ligt kendt, at der kunne opstå en psykose ved den konkrete behand­ling.

Vi argu­men­te­rede derfor med, at der var tale om en for regio­nen ansvar­spå­dra­gende behand­ling, og at tids­a­spek­tet ikke i sig selv, hver­ken gjorde en psykose fjer­nt­lig­gende eller i øvrigt rele­vant usæd­van­lig. Hertil kom at den påreg­ne­lige skade­virk­ning netop var en ”psykose”, og at det næste led i påreg­ne­lig­heds­vur­de­rin­gen derfor måtte være, ”om det var påreg­ne­ligt, at en mand, som var blevet sat i en psykose, ville blive udadre­a­ge­rende med risiko for personskade til følge.”

Det er glæde­ligt, når lands­ret­ten tiltræ­der, at patien­tens ansvars­for­sik­ring og regio­nen er soli­da­risk ansvar­lige, og at tids­a­spek­tet ikke kan tillæg­ges afgø­rende betyd­ning for regio­nens ansvar for skaden.

Læs dommen.


Kontakt

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Kira Kolby Chri­sten­sen, som førte lands­rets­sa­gen på vegne af FOA.

 

Advokat Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Partner

Direkte: +45 3367 6793