Højesteret: Region har ikke ret til at kræve patienterstatning tilbage

Højeste­ret har i dag for første gang taget stil­ling til tilba­ge­be­ta­ling af patien­ter­stat­ning. Sagerne er omtalt i tidli­gere nyhed, og ført af henholds­vis advo­kat Niels Linde­borg Johan­sen og advo­kat Anni Nørgaard Clausen.

 

Højeste­rets begrun­delse er (sammen­skre­vet version for begge sager) følgende:

“Forud for regio­nens udbe­ta­ling havde patien­terne i Patient­for­sik­rin­gens afgø­rel­ser modta­get en klage­vej­led­ning, hvori det var anført, at en klage til anke­næv­net kunne inde­bære en ændring af afgø­rel­serne, såle­des at de i mindre omfang eller slet ikke var beret­ti­get til erstat­ning, og såle­des at de helt eller delvist skulle betale erstat­nin­gen tilbage. Højeste­ret finder, at denne vejled­ning fra Patient­for­sik­rin­gen ikke kan sidestil­les med eller træde i stedet for et konkret forbe­hold om tilba­ge­søg­ning fra regio­nens side.”

“Regio­nen klagede ikke over Patient­for­sik­rin­gens afgø­rel­ser, og belø­bene blev udbe­talt til patien­terne, uden at regio­nen tog et konkret forbe­hold. Patien­terne havde derfor på tids­punk­tet for regio­nens udbe­ta­ling en velbe­grun­det forvent­ning om, at de havde ret til belø­bene, og at dette ikke kunne kræves tilba­ge­be­talt. Det forhold, at det i klage­vej­led­nin­gen i Patient­for­sik­rin­gens efter­føl­gende afgø­rel­ser var anført, at patien­terne i tilfælde af klage over disse afgø­rel­ser kunne risi­kere, at anke­næv­net ændrede de oprin­de­lige afgø­relse med den virk­ning ‚at hele erstat­nin­gen ville bort­falde og skulle tilba­ge­be­ta­les, kan ikke ændre herved.”

 

Kommentar

Resul­ta­tet er på ingen måde over­ra­skende. Det er tanke­væk­kende, at domsto­lene (by- og lands­ret­terne) til nu i alle sager er nået frem til, at patien­terne skal betale tilbage. Det er selv­føl­ge­lig godt, at vi så har Højeste­ret til at nå frem til det juri­disk korrekte resul­tat. Denne forkerte opfat­telse af gældende ret har haft den konse­kvens, at mange patien­ter i den tro, at det var det juri­disk rigtige har betalt erstat­ning tilbage til regio­nerne. De penge skal de vel nu have tilbage!

Jeg finder også anled­ning til at rejse en kritik af regio­ner­nes frem­færd i disse sager. De har uden nærmere reflek­sion over reglerne for tilba­ge­søg­ning indta­get det stand­punkt, at patien­terne i alle tilfælde skal betale al erstat­ning tilbage, når Anke­næv­net er nået frem til, at den oprin­de­lige afgø­relse om aner­ken­delse var forkert. Det stand­punkt ved vi nu er forkert.

Højeste­rets begrun­delse er konkret møntet på de to afgjorte sager. Da patien­ten i den ene sag i Højeste­ret havde aner­kendt at skulle tilba­ge­be­tale den erstat­ning, der var udbe­talt i medfør af den afgø­relse, som patien­ten klagede over, så har Højeste­ret ikke direkte udtalt sig om den del af kravet. Det havde været rart, hvis Højeste­ret udtryk­ke­ligt havde taget stil­ling til tilba­ge­be­ta­ling i den situ­a­tion. Det er heller ikke helt klart, hvad der vil gælde fremad­ret­tet, hvis regio­nerne nu begyn­der at tage det af Højeste­ret nævnte ”konkrete forbe­hold” for tilba­ge­søg­ning ved udbe­ta­ling af erstat­ning. Kan det flere år efter, når der klages over en senere afgø­relse, fører til, at der så skal ske tilba­ge­be­ta­ling? Næppe. Så ikke alt er afkla­ret, men det skal det jo nok blive.

Find dommene her.

Henven­delse til advo­kat Karsten Høj, på kh@elmer-adv.dk eller 20 83 03 78.

Læs også om