I en ny analyse af hjemvendte veteraners psykiske arbejdsskadesager rettes der – igen – alvorlig kritik mod arbejdsskademyndighedernes behandling af sagerne.
Behandlingen kritiseres for ikke at følge gældende ret, og ifølge professor dr.jur. Andreas Bloch Ehlers er fejlene så mange, at man burde gennemgå de undersøgte sager med afslag på ny.
Professoren, der er forsker i erstatningsret ved Københavns Universitet, har lavet den juridiske analyse for fonden Soldaterlegatet.
Han har ud af et sagskompleks på 693 sager analyseret 45 sager og fundet fejl i 20 af sagerne.
Ifølge juraprofessor Andreas Bloch Ehlers har adskillige tidligere udsendte soldater med PTSD fået afslag på erstatning på et ulovligt grundlag.
Han konkluderer i sin analyse kort sagt, at der ved arbejdsskademyndighedernes bevisbedømmelse stilles strengere krav, end der er hjemmel til i lovgivningen, hvad angår:
Om beviset for den tidsmæssige sammenhæng siger Andreas Bloch Ehlers til Berlingske den 7. oktober 2019:
”Generelt set lægger man for stor vægt på soldatens egne erklæringer, altså lige når soldaten er kommet hjem. Problemet er, at fortrængning netop er et symptom på PTSD. Samtidig lægges der for lidt vægt på forklaringer fra soldatens pårørende, såsom ægtefæller og venner, der har meget tæt kendskab til soldaten. Og der lægges for lidt vægt på de medicinske erklæringer, herunder især de såkaldte second opinion-erklæringer.”
Resultaterne af analysen viser, at der trods politiske initiativer som særloven og den seneste veteranpakke fortsat er store problemer, når det kommer til behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager.
Ifølge advokat Birgitte Filtenborg, der er en af de førende advokater på veteranområdet, er juraprofessorens juridiske analyse et værdifuldt og vigtigt bidrag til kvalificeringen af myndighedernes behandling af veteransagerne.
”Jeg håber virkelig, at den her uvildige juridiske analyse vil blive læst indgående af alle ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, for desværre er der et behov for opkvalificering. Som juraprofessoren også skriver i sin afslutning: ”Det synes […] oplagt, at såvel de materielle som de bevismæssige regler på området klargøres for myndighederne, da dette i alle tilfælde er en forudsætning for, at sagerne kan blive afgjort i overensstemmelse med loven.” ”
Birgitte Filtenborg tilføjer:
”Hvis jeg her skal fremhæve noget særligt, så er det, at myndighederne ikke har forstået at eller i hvert fald ikke anvender særlovens § 2, stk. 1, nr. 3) som en legal bevisregel, der begrænser dem i deres bevisbedømmelse af den tidsmæssige sammenhæng mellem belastning og sygdom. Hele formålet med særloven er, at lovgiver har ønsket, at beviset for tidsmæssig sammenhæng skal kunne føres med en psykiatrisk speciallægeerklæring, der er udstedt senere end 6 måneder efter belastningens ophør, og hvori det erklæres, at den undersøgte person lider af PTSD, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelsen som soldat.
– En sådan speciallægeerklæring skal vægtes meget tungt bevismæssigt efter særloven og tungere end efter arbejdsskadesikringsloven. Når myndighederne ikke gør det, ja så har det jo desværre heller ikke haft nogen effekt, at vores politikere med den seneste veteranpakke afsatte et millionbeløb til second opinion-speciallægeerklæringer, eller for den sags skyld at Ankestyrelsen blev sat til at lave en undersøgelse af praksis på området.
– Derfor er jeg også glad for at konstatere, at beskæftigelsesministeren på baggrund af juraprofessorens analyse har meddelt, at han vil indkalde Folketingets partier til en drøftelse af sagen. Men jeg må sige, at vores tålmodighed med myndighederne er ved at være opbrugt, og Elmer Advokater agter nu at indbringe en sag for domstolene til principiel belysning af anvendelsen af særlovens legale bevisregel.”
Læs Soldaterlegatets omtale af den nye undersøgelse her, hvor rapporten om den juridiske analyse og den empiriske rapport også kan læses.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til advokaterne Birgitte Filtenborg eller Karsten Høj.