Hvor går grænserne for ledelsesretten?

I en nylig ansæt­tel­ses­ret­lig sag har arbejds­ret­ten i en dom af 10. novem­ber 2015 mellem Lærer­nes Central­or­ga­ni­sa­tion og Moder­ni­se­rings­sty­rel­sen afgjort, at en efter­sko­les ledelse havde misbrugt sin ledel­ses­ret ved bl.a. at opsige 2 medar­bej­de­res tjene­ste­bo­li­ger, fordi de ikke ville arbejde på vilkår, der var ringere end overenskom­sten.

Sagens forløb

I somme­ren 2014 opstod der tvist mellem Frie Skolers Lærer­for­e­ning og den pågæl­dende efter­skole om vilkå­rene for at bebo leje- eller tjene­ste­bo­li­ger på efter­sko­len.

Hidtil havde det været et vilkår for at bo i skolens tjeneste- og leje­bo­li­ger, at lærerne deltog i skolens rådig­heds­ord­ning.  Hono­re­rin­gen af rådig­hed­s­tje­ne­sten var aftalt i en loka­laf­tale, men ved lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlæn­gelse af kollek­tive overenskom­ster på lærer­om­rå­det bort­faldt alle loka­laf­ta­ler, og lærer­nes arbejds­tid skulle heref­ter følge reglerne for arbejds­tid for statens tjene­ste­mænd — med mindre en ny loka­laf­tale blev indgået.

De nye regler for lærer­nes arbejds­tid betød, at efter­sko­len ikke kunne opret­holde den for skolen mere gunstige ordning for rådig­heds­vag­ten for lærere med bolig på skolen, uden at indgå en loka­laf­tale i over­ens­stem­melse med § 3 i arbejds­tids­af­ta­len for statens tjene­ste­mænd.

De ændrede regler medførte i forå­ret 2014 til uenig­hed mellem tre lærere og efter­sko­lens ledelse om vilkå­rene for at deltage i rådig­heds­vag­ten. De tre lærere boede alle sammen på skolen med deres fami­lier og afvi­ste på intet tids­punkt at deltage i rådig­heds­vag­terne.  Lærerne ønskede dog at deltage på de vilkår, der var gældende efter overenskom­sten, mens efter­sko­len ønskede at forsætte ordnin­gen, som den havde været efter den tidli­gere gældende loka­laf­tale.

I en mail til de ansatte, der havde tjeneste- eller leje­bo­li­ger på skolen gjorde davæ­rende forstan­der på efter­sko­len det klart, at det var en betin­gelse for at bo på skolen, at man deltog i rådig­heds­vag­ten på de vilkår, som hidti­dig havde været gældende. Gik lære­rene ikke med til denne ordning, ville deres leje­mål blive opsagt.

Dermed søgte skolens ledelse at gennemtvinge en ordning svarende til den hidtil gældende ordning ved at true med at opsige leje­må­lene for de tre lærere, der havde rådig­heds­vagt, hvis de ikke accep­te­rede at arbejde på vilkår, der var ringere end efter overenskom­sten.

Efter et længere forløb mellem parterne, hvor man ikke nåede til enig­hed, endte skolen med at opsige leje­må­lene for to af lære­rene, der fast­holdt, at de ikke ønskede at deltage i rådig­heds­ord­nin­gen på de vilkår, som skolen krævede.

LC indbragte sagen for Arbejds­ret­ten med påstand om, at der forelå misbrug af ledel­ses­ret­ten, hvil­ket Moder­ni­se­rings­sty­rel­sen bestred.

Arbejds­ret­ten fast­slår i sin dom, at efter­sko­len ”har anvendt opsi­gelse af tjeneste- og leje­bo­li­gerne som pres­sions­mid­del med henblik på at formå medar­bej­derne til at fravige de efter overenskom­sten gældende arbejds­tids­reg­ler” og at ” En sådan frem­gangs­måde kan – uanset om de ændrede vilkår for rådig­heds­vagt medførte øgede økono­mi­ske omkost­nin­ger – ikke anses for sagligt begrun­det

På den anførte baggrund har Arbejds­ret­ten fundet, at efter­sko­len har misbrugt ledel­ses­ret­ten og derfor pådra­get sig et bods­ansvar.

Sagen er ført for Lærer­nes Central­or­ga­ni­sa­tion af advo­kat Peter Breum.

 

Peter Breum

Partner

Direkte: +45 3367 6780