Mere end 3000 arbejdsulykker er afvist med urette

Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­sik­ring (AES) har netop udsendt sin arbejds­ska­de­sta­ti­stik for 2017 under over­skrif­ten ”Arbejds­ska­de­er­stat­nin­ger sætter rekord.” Dette er i sig selv ikke så inter­es­sant, idet der blot er afgjort flere sager end tidligere.

Hvad der deri­mod er inter­es­sant er, at det af stati­stik­ken frem­går, at aner­ken­del­ses­pro­cen­ten i sager om arbejds­u­lyk­ker er steget til næsten 60 % — efter at have ligget på omkring 50 procent i 2015 og 2016.  Stig­nin­gen er sket på baggrund af tidli­gere års alt for restrik­tive prak­sis. Derfor er mindst 3000 ulyk­kes­sa­ger alene for årene  i 2015 og 2016, (hvor man samlet afvi­ste ca. 18.000 ulyk­kes­sa­ger) sand­syn­lig­vis afvist med urette.

 

Praksisændringer efter højesteretsdomme i 2013 og 2016

Baggrun­den for, at mere end 3000 ulyk­kes­sa­ger forven­tes at være forkert afvist skal ses i lyset af myndig­he­der­nes fortolk­ning af to højesteretsdomme.

I 2013 afsagde Højeste­ret en dom, som skær­pede prak­sis for, hvor­når en personskade, kunne anses for at være en arbejds­u­lykke. Denne dom medførte en – efter vores syns­punkt – alt for restrik­tiv prak­sis hos Anke­sty­rel­sen og dermed også hos AES, hvil­ket førte til, at aner­ken­del­ses­pro­cen­ten faldt fra ca. 80 % i årene op til og med 2013 – til efter­føl­gende ca. 50 %. i årene 2015 og 2016.

Denne  — efter vores opfat­telse alt for restrik­tive — prak­sis gav sig bla. udtryk i, at myndig­he­derne fore­tog en vurde­ring af om en sund og rask person ville være kommet til skade ved hændel­sen og ikke i om, den pågæl­dende person kom til skade ved hændel­sen. Vi skrev en arti­kel om proble­met i Juri­sten nr. 5/2016.

I novem­ber 2016 afsagde Højeste­ret så en dom, hvor Anke­sty­rel­sen blev dømt.  Vi omtalte dommen i tidli­gere nyhed og skrev bla., ” at en række afgjorte sager må genvur­de­res og afgø­res på ny i lyset af Højeste­rets dom”

 

Flere års afviste sager bør genoptages

Denne Højeste­rets­dom fra 2016 anven­der AES nu som begrun­delse for, at aner­ken­del­ses­pro­cen­ten er steget fra ca. 50 % i 2015 og 2016 til ca. 60 % i 2017. AES skri­ver udtryk­ke­ligt (s. 7) at ”… stig­nin­gen i aner­ken­del­ses­pro­cen­ten i 2017 (er) en konse­kvens af en ny Højeste­rets­dom fra novem­ber 2016.” Men AES har intet gjort i forhold til de tidli­gere afgjorte sager.

Hvis aner­ken­del­ses­pro­cen­ten i 2015 og 2016 havde været på samme niveau, som i 2017, ville det have ført til aner­ken­delse af yder­li­gere mindst 1500 ulyk­ker hvert af årene.

Det er et meget stort antal menne­sker, der såle­des formodes at have fået afgjort deres sager forkert.

Efter vores opfat­telse er også den nuvæ­rende fortolk­ning for restrik­tiv, og derfor burde aner­ken­del­ses­pro­cen­ten være endnu højere. Men da AES selv lægger til grund, at gældende prak­sis skal føre til en aner­ken­del­ses­pro­cent på ca. 60 %, så bør arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne genop­tage alle de afvi­ste arbejds­u­lyk­ker fra prak­sis­æn­drin­gen efter højeste­rets­dom­men i 2013 og frem til,  de ændrede prak­sis efter den senere højeste­rets­dom fra novem­ber 2016.

 

 

 

 

Søren Kjær Jensen

Partner

Læs også om