Tilbage i februar varslede vi flere sager om forkerte afgørelser vedrørende midlertidigt erhvervsevnetab. Dengang understregede vi, at der desværre er alt for mange afgørelser truffet på baggrund af ”forsigtige skøn” – hvilket i flere tilfælde betyder afgørelser med for lille en erstatning.
Nu tydeliggør to nye sager, at der stadig opstår fejl i afgørelserne om midlertidigt erhvervsevnetab. I den ene sag er erhvervsevnetabet forhøjet fra 35 % til 75 %. Og i den anden sag blev det forhøjet fra mindre end 15 % til mellem 25 % og 65 % alt afhængig af den skadelidtes aktuelle muligheder for indtægt i de relevante perioder.
Den første sag omhandler en social- og sundhedshjælper, der i 2009 blev udsat for et overfald på sit arbejde og som udviklede kroniske psykiske følger heraf. Efter længere tids sygemelding genoptog hun sit arbejde på nedsat tid. Hun endte dog med at blive opsagt og forsøgte flere gange at finde andet egnet job. De psykiske følger efter overfaldet betød imidlertid, at hun havde væsentlige skånevilkår, og en speciallægeerklæring vurderede i 2012, at hun rent faktisk var uden resterhvervsevne. Hun var ind og ud af sygedagpengesystemet og senere sygemeldt på kontanthjælp.
Ankestyrelsen tilkendte hende i afgørelse fra januar 2016 et midlertidigt erhvervsevnetab på 35 %.
Den anden sag omhandler en serviceassistent på Odense Universitetshospital, som kom til skade i 2007 på sit arbejde. Hun skulle trække en tung el-seng ud af en elevator. I sengen lå en patient, der vejede 130 kg. Det var svært at få sengen ud af elevatoren. Trækket indebar derfor mange vrid, og hun fik ved trækket et smæld i ryggen med efterfølgende konstante smerter.
Hendes forløb efter skaden bød på sygemelding og opsigelse. Hun startede derefter i et revalideringsforløb som kontorassistent, men blev i 2012 igen sygemeldt grundet stadigt vedvarende rygsmerter, hvorefter hun overgik til sygedagpenge. Hun endte med at få bevilget et minifleksjob med en effektiv arbejdstid på 3 timer ugentligt.
I afgørelse fra januar 2015 vurderede Ankestyrelsen, at hendes midlertidige erhvervsevnetab var mindre end 15 %.
I begge sager stævnede vi på vegne af FOA som mandatar for de skadelidte Ankestyrelsen med påstand om væsentlig højere erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaderne. Og i begge tilfælde genoptog Ankestyrelsen sagerne og traf afgørelse om at forhøje deres midlertidige erhvervsevnetab fra henholdsvis 35 % til 75 % samt fra mindre end 15 % til mellem 25 % og 65 %.
Det er i den forbindelse tankevækkende, at vi (også i begge sager) forinden havde sendt et udkast af stævningerne til styrelsen, uden at dette dog havde ført til en genoptagelse af sagerne. Til gengæld bad Ankestyrelsen i begge sager (efter sagsanlæg) med det samme retten om udsættelse og traf derpå en ny afgørelse. Altså inden der blev udarbejdet svarskrift i retssagerne.
Som vi pointerede i februar, så træffes der stadig for mange afgørelser, der afgøres med for lille en erstatning. Disse seneste to sager understreger problematikken.
Sagerne er eksempel på, at arbejdsskademyndighederne i mange tilfælde skønsmæssigt fastsætter erhvervsevnetab ud fra et ønske om et ”forsigtigt skøn”, fordi man finder det usikkert, hvis ikke den skadelidte er endeligt afklaret.
Derved lader man så at sige skadelidte bære risikoen for usikkerheden på grund af den manglende endelige afklaring. Dette er hverken i overensstemmelse med arbejdsskadesikringslovens § 12 og § 17 eller Højesterets praksis.
Et midlertidigt erhvervsevnetab skal fastsættes ud fra en vurdering af skadelidtes aktuelle muligheder for at oppebære en indtægt – og uden hensyntagen til skadelidtes forventede mulighed for indtjening efter et afklaringsforløb – herunder et revalideringsforløb.
Netop på grund af afgørelsens midlertidige karakter, kan procenten nemlig nedsættes igen. Eksempelvis hvis skadelidte kommer tilbage på arbejdsmarkedet senere hen og måske kan oppebære en højere indtægt end først vurderet, eller måske endda kan fastholde sit indtægtsniveau fra før skaden.
På baggrund af stævningerne – hvor bl.a. disse synspunkter blev gjort gældende – genoptog Ankestyrelsen derfor afgørelserne i de to konkrete sager, og forhøjede det midlertidige erhvervsevnetab.
Rent økonomisk indebærer de nye afgørelser en potentiel værdi på henholdsvis 1, 2 million kroner og 800.000 kroner i løbende ydelser.
Har du spørgsmål til sagerne, kan du henvende dig til Kira Kolby Christensen eller Laura Tholstrup.