En indtægtsnedgang som følge af en arbejdsskade på 12,5% kan godt give ret til lovens minimumserstatning svarende til 15%.

Det viser en ny afgø­relse fra Anke­sty­rel­sen i en sag, som Elmer & Part­nere behand­ler for et medlem af FOA.

Medlem­met kom til skade med sin ryg på arbej­det som social- og sund­heds­as­si­stent tilbage i 2008, og det varige mén blev vurde­ret til 8 %.

Medlem­met blev syge­meldt, var inde i et længere afklarings- og reva­li­de­rings­for­løb og fik en række midler­ti­dige afgø­rel­ser om erstat­ning for tab af erhverv­sevne i denne periode.

I okto­ber 2012 fik hun bevil­get fleksjob, blandt andet grun­det rygska­den, men også grun­det tilstødte psyki­ske gener uden sammen­hæng med arbejdsskaden.

Det samlede tab i en peri­ode på ledig­hed­sy­delse blev efter arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 17a bereg­net til 40 %, og skøns­mæs­sigt halv­de­len — 20 % — blev tilskre­vet arbejdsskaden.

Medlem­met opnå­ede i decem­ber 2014 ansæt­telse i et fleksjob, sagen blev genop­ta­get og det samlede tab efter § 17a blev nu bereg­net til 25 %. Igen blev skøns­mæs­sigt halv­de­len – nu 12,5 % — tilskre­vet arbejds­ska­den. På den baggrund gav Arbejds­ska­desty­rel­sen afslag på erstat­ning med henvis­ning til lovens mini­mum­ser­stat­ning på 15 %.

Elmer & Part­nere klagede på vegne af medlem­met med argu­ment om, at der var påvist et klart og varigt erhverv­sev­ne­tab som følge af arbejds­ska­den, og indtægts­ned­gan­gen var af nogen betydning.

Anke­sty­rel­sen fandt, at medlem­met var beret­ti­get til erstat­ning svarende til et tab på 15 %.

Elmer & Part­ne­res kommentarer

Det frem­går af forar­bej­derne til arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, at det ikke med fast­sæt­tel­sen af den nedre grænse for erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning (15 %) har været menin­gen at udelukke i øvrigt beret­ti­gede fra erstat­ning, og at dette bety­der, at hvis der fore­lig­ger et klart og varigt erhverv­sev­ne­tab, vil der blive ydet erstatning.

Lovens mini­mum­ser­stat­ning på 15 % er med andre ord ikke udtryk for en nedre grænse for den reelle stør­relse af tabet (indtægts­ned­gan­gen), og der er i prin­cip­pet ikke fast­sat nogen nedre grænse for tabets størrelse.

Som tidli­gere admi­ni­stra­tiv prak­sis på områ­det kan der blandt andet henvi­ses til Anke­sty­rel­sens prin­ci­p­af­gø­rel­ser U‑19–04 og senest 15–14.

Spørgs­mål om sagen kan rettes til advo­kat Filip Augustin Hansen fah@elmer-adv.dk, der førte sagen for medlemmet.

Læs også om