En indtægtsnedgang som følge af en arbejdsskade på 12,5% kan godt give ret til lovens minimumserstatning svarende til 15%.

Det viser en ny afgø­rel­se fra Anke­sty­rel­sen i en sag, som Elmer & Part­ne­re behand­ler for et med­lem af FOA.

Med­lem­met kom til skade med sin ryg på arbej­det som social- og sund­heds­as­si­stent til­ba­ge i 2008, og det vari­ge mén blev vur­de­ret til 8 %.

Med­lem­met blev syge­meldt, var inde i et læn­ge­re afklarings- og reva­li­de­rings­for­løb og fik en række mid­ler­ti­di­ge afgø­rel­ser om erstat­ning for tab af erhverv­sev­ne i denne peri­o­de.

I okto­ber 2012 fik hun bevil­get fleksjob, blandt andet grun­det rygska­den, men også grun­det til­stød­te psy­ki­ske gener uden sam­men­hæng med arbejds­ska­den.

Det sam­le­de tab i en peri­o­de på ledig­hed­sy­del­se blev efter arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 17a bereg­net til 40 %, og skøns­mæs­sigt halv­de­len — 20 % — blev til­skre­vet arbejds­ska­den.

Med­lem­met opnå­e­de i decem­ber 2014 ansæt­tel­se i et fleksjob, sagen blev gen­op­ta­get og det sam­le­de tab efter § 17a blev nu bereg­net til 25 %. Igen blev skøns­mæs­sigt halv­de­len – nu 12,5 % — til­skre­vet arbejds­ska­den. På den bag­grund gav Arbejds­ska­desty­rel­sen afslag på erstat­ning med hen­vis­ning til lovens mini­mum­ser­stat­ning på 15 %.

Elmer & Part­ne­re kla­ge­de på vegne af med­lem­met med argu­ment om, at der var påvist et klart og varigt erhverv­sev­ne­tab som følge af arbejds­ska­den, og ind­tægts­ned­gan­gen var af nogen betyd­ning.

Anke­sty­rel­sen fandt, at med­lem­met var beret­ti­get til erstat­ning sva­ren­de til et tab på 15 %.

Elmer & Part­ne­res kom­men­ta­rer

Det frem­går af for­ar­bej­der­ne til arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, at det ikke med fast­sæt­tel­sen af den nedre græn­se for erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning (15 %) har været menin­gen at ude­luk­ke i øvrigt beret­ti­ge­de fra erstat­ning, og at dette bety­der, at hvis der fore­lig­ger et klart og varigt erhverv­sev­ne­tab, vil der blive ydet erstat­ning.

Lovens mini­mum­ser­stat­ning på 15 % er med andre ord ikke udtryk for en nedre græn­se for den reel­le stør­rel­se af tabet (ind­tægts­ned­gan­gen), og der er i prin­cip­pet ikke fast­sat nogen nedre græn­se for tabets stør­rel­se.

Som tid­li­ge­re admi­ni­stra­tiv prak­sis på områ­det kan der blandt andet hen­vi­ses til Anke­sty­rel­sens prin­ci­p­af­gø­rel­ser U‑19–04 og sene­st 15–14.

Spørgs­mål om sagen kan ret­tes til advo­kat Filip Augustin Han­sen fah@elmer-adv.dk, der førte sagen for med­lem­met.