Hvad sagen handlede om:
I dom, der blev afsagt fredag den 27. juni 2014, har et flertal af Østre Landsrets 3 dommere tilkendt en skadelidt yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med godt 135.000 kr. for en periode på 25 måneder. Der var betalt erstatning med godt 500.000 kr.
Det ansvarlige forsikringsselskab mente, at skadelidte alene havde krav på tabt arbejdsfortjeneste opgjort som månedslønnen med tillæg af det særlige ferietillæg (her 2,3 %), og ikke som vi krævede med 12,5 %. Forsikringsselskabet mente desuden, at der ikke skulle ydes erstatning for værdien af den aftalte ret til at holde en 6. ferieuge. Det blev støttet på et synspunkt om, at den skadelidte rent erstatningsmæssigt skulle stilles, som om ansættelsen var fortsat, og i det tilfælde ville skadelidte ikke både have fået løn under ferie (herunder 6. ferieuge) og 12,5 % + værdi af 6. ferieuge. Med andre ord var det selskabets synspunkt, at dækning af feriepenge oveni lønnen ville betyde, at skadelidte ville blive overkompenseret.
Højesteret har i to tidligere sager i henholdsvis 2004 og 2009 – der begge vedrørte timelønnede – taget stilling til udmåling af krav på tabt arbejdsfortjeneste, når den skadelidte på grund af skaden er forhindret i at holde ferie. I 2004-dommen slog Højesteret fast, at der skulle ydes erstatning for hele sygeperioden, selvom det lå fast, at den virksomhed, som skadelidte arbejdede på, holdt ferielukket i 3 uger (hvor skadelidte, som timelønnet, så skulle have levet af tidligere optjente feriepenge). I dommen fra 2009 fik skadelidte tilkendt erstatning for en samlet periode på over 3 år med løn i 52 uger + 12,5 % i feriepenge pr. år uagtet, at skadelidte, hvis han havde været i arbejde, jo kun ville have fået løn i 47 uger og så feriepenge i ferien på 5 uger.
Når den skadelidte, som her afskediges og overgår til sygedagpenge, har vedkommende ikke længere ret til ferie med løn. Fra det tidspunkt er vedkommende stillet fuldstændig som den timelønnede. Dermed er der erstatningsmæssigt ingen forskel. Højesteret har desuden allerede i 2009-dommen taget stilling til, at der i visse situationer kan forekomme ”overkompensation” (52 uger tillagt feriepenge) uden, at det kan føre til en anden udmåling af erstatningen. Selskabets synspunkt vil til gengæld føre til et klart udækket tab, idet skadelidte efter f.eks. 2 år på sygedagpenge ikke med den betalte erstatning har feriepenge ”med sig”, der kan bruges til at afholde ferie i en ny ansættelse de efterfølgende ferieår.
I sagen bestred selskabet i øvrigt også, at arbejdsgiverdelen af ATP-bidraget skulle tillægges, da manglende indbetaling ikke påvirkede størrelsen af pensionen. Det synspunkt svarede til Østre Landsrets dom i U1987.596Ø. Heroverfor gjorde vi gældende, at ATP i dag må ligestilles med enhver anden pensionsordning på arbejdsmarkedet, og at det følger af retspraksis, at værdien dermed skal tillægges.
Resultat og kommentarer:
2 af Østre Landsrets dommere fulgte vores synspunkter både om tillæg af 12,5 % i feriepenge og værdien af 6. ferieuge (=2,5 %). 1 dommer var enig med selskabet i, at det erstatningsmæssigt gør en forskel, hvis skadelidte (som her) er månedslønnet med ret til ferie med løn og ikke timelønnet med feriepenge. Alle 3 dommere var enige i, at arbejdsgivers ATP-bidrag skal tillægges erstatningen som ”enhver anden pensionsordning, som arbejdsgiver indbetaler til”.
Selvom det kun synes at være Codan, der har de beskrevne synspunkter, må det forventes, at dommen ankes til Højesteret, da den er henvist til Østre Landsret som principiel sag. Vi har tidligere omtalt tilsvarende sag mod Tryg (læs mere her), hvor byretten gav os medhold, og hvor Tryg valgte at hæve deres ankesag. I en tilsvarende sag anlagt mod Topdanmark accepterede de kravet uden at afgive svarskrift.
Spørgsmål kan rettes til advokat Karsten Høj, kh@elmer-adv.dk, der førte sagen for den skadelidte.