Retten i Holstebro har ved dom af 7. december 2022 tilsidesat Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse i en sag om forsinket transport med en babyambulance.
Hændelsesforløbet
Under moderens graviditet opdagede man, at barnet ville blive født med gastroschise, dvs. med tarmene uden for maven. Barnet ville derfor skulle opereres umiddelbart efter fødslen på et sygehus med ekspertise i behandling af netop denne lidelse.
Man planlagde at igangsætte fødslen i uge 37 på Odense Universitetshospital (OUH), som har den fornødne ekspertise. Det blev aftalt, at hvis moderen gik i spontan fødsel inden da, skulle hun føde på Regionshospitalet Herning, og så skulle barnet transporteres hurtigst muligt til OUH.
Moderen gik i spontan fødsel i uge 36 og kontaktede OUH, som anbefalede hende at blive undersøgt på Holstebro Sygehus. På Holstebro Sygehus besluttede man at sende hende med ambulance til Regionshospitalet Herning. Man vurderede, at der var en stor risiko for hurtig fødsel, og at det derfor var for risikabelt at prøve at nå helt til OUH.
Da moderen ankom til Regionshospitalet Herning, kontaktede hospitalet AMK Vagtcentralen. Det er AMK Vagtcentralen, der er ansvarlig for bl.a. rekvirering af babyambulancen.
Transportteamet yder ikke decideret ”stand- by funktion”.
Det følger af regionens retningslinjer, at ”Transportholdet kan kontaktes allerede under fødslen, hvis man ved at barnet skal overflyttes umiddelbart efter fødslen, men transportteamet yder ikke decideret ”stand- by funktion”.”
Regionshospitalet Herning og AMK Vagtcentralen drøftede, om babyambulancen skulle sendes afsted inden barnet var født, men man valgte at vente indtil fødslen var overstået.
Barnet blev født ca. tre timer senere, og kort tid efter kontaktede man AMK. To timer efter fødslen ankom babyambulancen til Regionshospitalet Herning. På dette tidspunkt var barnets tilstand blevet ustabil, og man måtte derfor bruge to timer på at gøre det klar til transport. Barnet ankom derfor først til OUH mere end fem timer efter fødslen.
Om reglerne
Det følger af Klage- og Erstatningsloven, at en patientskade kan anerkendes i fire tilfælde. I den her sag var det specialistreglen, der var relevant. Specialistreglen fastslår, at en patientskade skal anerkendes, hvis en patient påføres en skade som følge af, at der i en situation ikke blev handlet, som en erfaren specialist ville have handlet i situationen.
Ved vurderingen af specialistreglen skal man tage hensyn til de ressourcer, der var til rådighed i situationen. Hvis man derfor ikke kunne have givet en bedre behandling på grund af ressourcemæssige begrænsninger, har patienten ikke ret til erstatning. I den forbindelse ser man på de retningslinjer, der er udstedt, da de er udtryk for f.eks. en regions prioritering af ressourcer.
Patientskademyndighedernes behandling af sagen
Hændelsesforløbet blev anmeldt til Patienterstatningen, som anerkendte skaden. Patienterstatningen vurderede, at en erfaren specialist ville have sendt babyambulancen afsted inden barnet var født, og at barnet var påført en skade, fordi man ventede med at sende babyambulancen.
Regionen klagede over afgørelsen, fordi regionen ikke mente, at det reelt havde været muligt at sende babyambulancen afsted, inden fødslen var overstået.
Ankenævnet for Patienterstatningen fortolkede regionens retningslinjer på den måde, at adgangen til at rekvirere en babyambulance er yderst begrænset i tilfælde, hvor der ikke er tale om en planlagt fødsel, og hvor vagtcentralen derfor ikke på forhånd har haft mulighed for at planlægge beredskabet herefter. Når man ikke med sikkerhed kunne forudsige fødselstidspunktet, betød denne ressourcebegrænsning, at man ikke kunne sende babyambulancen afsted inden fødslen var overstået, fordi det ville stride mod retningslinjerne. Ankenævnet mente derfor ikke, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes, og de anerkendte derfor ikke patientskaden.
Regionens retningslinjer forhindrede ikke, at babyambulancen kunne være kørt ud på opgaven inden fødslen.
Domstolene
Retten anførte i dommen, at retningslinjerne måtte forstås på den måde, at babyambulancen i visse tilfælde kunne sendes afsted inden fødslen var overstået. Da hospitalet havde drøftet denne konkrete mulighed med AMK fandt retten, at ”regionens retningslinjer ikke forhindrede, at babyambulancen kunne være kørt ud på opgaven inden fødslen.”
Retten fandt på den baggrund, at Ankenævnet ikke kunne frifindes med henvisning til argumentet om ressourcebegrænsninger.
Spørgsmålet var herefter, hvad en erfaren specialist ville have gjort i den konkrete situation.
Sagen havde været forelagt for Retslægerådet, hvis flertal udtalte, at man i den konkrete situation skulle have sendt babyambulancen afsted inden fødslen var overstået, så transportholdet var på plads, da barnet blev født. Retslægerådet lagde vægt på, at det var kendt, at barnet havde brug for akut transport, og at der var flere faktorer der pegede på, at det ville blive en hurtig fødsel, så risikoen for, at babyambulancen skulle holde og vente længe, var lille.
Retten fandt herefter, at en erfaren specialist ville have sendt babyambulancen afsted, inden fødslen var overstået, og at barnet var påført en skade på grund af den forsinkelse, der opstod, fordi man ventede med at sende ambulancen.
Elmers bemærkninger
Vi var under sagen ikke enige i, at spørgsmålet om ressourcebegrænsning var afgørende. Regionen havde lavet nogle retningslinjer, der åbnede op for, at babyambulancen i visse undtagelsestilfælde kunne sendes afsted, selv om fødslen ikke var overstået. Det afgørende må derfor være, om en erfaren specialist i det konkrete tilfælde havde udnyttet den undtagelse. I den vurdering afvejer man selvfølgelig de tilgængelige ressourcer over for de lægefaglige aspekter (hvor akut var transportbehovet, og kunne man nogenlunde forudsige fødselstidspunktet), men det er i sidste ende en lægefaglig vurdering, om betingelserne for at udnytte undtagelsen er opfyldt.
Vi er ganske tilfredse med resultatet, og vi er meget glade på barnet og forældrenes vegne.
Det vides endnu ikke, om dommen ankes.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til advokat Julie Harder, der førte sagen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev