Patientskadeankenævnet dømt til at ændre sin afgørelse

Ved dom af 26. marts 2013 gav Retten i Næst­ved en ca. 40-årig mand medhold i, at han som følge af en patientskade var beret­ti­get til erstat­ning efter ”tåle­reg­len” i klage- og erstat­nings­ansvars­lo­vens § 20, stk. 1, nr. 4, selv om han inden patientska­den led af døde­lig modermærkekræft.

Sagen
I septem­ber 2007 fik manden hos egen læge fjer­net et moder­mærke på venstre overarm. En under­sø­gelse af moder­mær­ket viste, at manden havde moder­mær­ke­kræft, og han gennem­gik deref­ter flere operationer.

Ved en opera­tion den 12. okto­ber 2007 fik han såle­des fjer­net væv omkring det sted, hvor moder­mær­ket havde siddet, og han fik fjer­net to såkaldte skil­le­vagts­lym­feknu­der. Der opstod deref­ter proble­mer med opera­tions­såret, som sprang op, og under 5 efter­føl­gende opera­tio­ner blev opera­tions­såret behand­let, lige­som der blev fore­ta­get hudtrans­plan­ta­tio­ner og vacuumbehandling.

Ved behand­lin­gerne blev manden kure­ret for kræft­li­del­sen, men han blev samti­dig påført alvor­lige smer­ter, føle­for­styr­rel­ser og bevæ­ge­ind­skrænk­ning omkring venstre skul­der, arm og hånd.

Patient­for­sik­rin­gen aner­kendte, at skaden var omfat­tet af klage- og erstat­nings­lo­vens § 20, stk. 1, nr. 4, og udbe­talte godt 900.000 kr. i godt­gø­relse for svie og smerte, godt­gø­relse for varigt mén og erstat­ning for tabt arbejdsfortjeneste.

Inden Patient­for­sik­rin­gen nåede at udmåle mandens erstat­ning for tab af erhverv­sevne, blev sagen påkla­get til Patientska­de­an­ke­næv­net, som traf afgø­relse om, at der ikke var tale om en erstat­nings­be­ret­ti­gende skade. Til støtte herfor henvi­ste nævnet navn­lig til, at kompli­ka­tio­nerne ikke var tilstræk­ke­ligt sjældne til at udløse erstat­ning efter § 20, stk. 1, nr. 4. Endvi­dere lagde nævnet vægt på, at manden blev behand­let for en meget alvor­lig og livstru­ende kræft­syg­dom i form af metast­a­se­rende moder­mær­ke­kræft, som havde bredt sig ned i huden i en tykkelse af 1,7 mm. Ifølge nævnet var over­le­vel­ses­prog­no­sen i yder­li­gere 5 år ved den fore­tagne behand­ling højst 60 %, og nævnet fandt derfor, at kompli­ka­tio­nerne lå inden for det, manden måtte tåle henset til grund­syg­dom­mens alvorlighed.

Manden indbragte deref­ter Patientska­de­an­ke­næv­nets afgø­relse for retten, og under rets­sa­gen blev sagen fore­lagt for Retslægerådet.

Dommen
Under sagen udtalte Retslæ­ge­rå­det bl.a., at flere af mandens kompli­ka­tio­ner var sjældne, og at over­le­vel­ses­prog­no­sen i yder­li­gere 5 år ved den fore­tagne behand­ling var på 85–90 %. I modsæt­ning hertil havde Patientska­de­an­ke­næv­net vurde­ret, at lidel­serne ikke var sjældne, og at over­le­vel­ses­prog­no­sen efter behand­ling kun var 60 %.

Ved dommen fik manden derfor medhold i sin påstand om, at der var tale om en erstat­nings­be­ret­ti­gende skade i henhold til klage- og erstat­nings­lo­vens § 20, stk. 1, nr. 4.

Kommen­ta­rer:
Dommen viser blandt andet, at ”tåle­reg­len” i klage- og erstat­nings­lo­vens § 20, stk. 1, nr. 4, også finder anven­delse, når grund­li­del­sen er en alvor­lig kræft­syg­dom, hvor kun få vil være i live efter 5 år uden behand­ling. Dommen viser såle­des også, at vurde­rin­gen af patientska­dens rela­tive alvor­lig­hed skal fore­ta­ges med udgangs­punkt i den behand­lede grund­li­del­ses alvor­lig­hed og ikke i den ubehand­lede grund­li­delse, sådan som Patientska­de­an­ke­næv­net gjorde gældende under sagen.

Henven­del­ser om sagen kan rettes til advo­kat Gert Willer­s­lev, mail gw@elmer-adv.dk, der førte sagen for skade­lidte. Læs deru­d­over mere om sager om patientskade, samt det arbejde, vi udfø­rer på dette område.