Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    15.11.2022

    Politielevs krav på erstatning skulle ikke nedsættes

    Østre Landsret har ved dom af 14. november 2022 slået fast, at en politielevs krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven ikke skulle nedsættes, selvom eleven også blev tilkendt tilskadekomstpension.

    Dommen har betydning for alle tjenestemænd, der i arbejdstiden kommer til skade på en sådan måde, at de også har krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven (EAL).
    I denne sag kom en politielev til skade ved et færdselsuheld på politiskolen område. Dermed havde eleven ret til erstatning efter både ASL og EAL. Den situation opstår også, hvis en tjenestemand bliver udsat for vold i arbejdstiden eller når arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig for arbejdsskadens indtræden. Det er derfor en betydningsfuld dom.

    Den forhøjede pension efter tjenestemandspensionslovens § 8 er ikke en forsikringsydelse omfattet af forsikringsaftaleloven.


    Om sagen

    En politielev kom alvorligt til skade ved påkørsel af en skraldebil på politiskolens område. Skaderne var dermed opstået ved en arbejdsulykke (reguleret af ASL) og der var samtidigt ansvar efter EAL som følge af reglerne i færdselsloven. Da politieleven ikke kunne fortsætte uddannelsen til politibetjent, blev den pågældende afskediget og påbegyndte en anden uddannelse. Herved opstod der krav om tabt arbejdstjeneste overfor skraldebilens ansvarsforsikring efter EAL § 2.

     

    I arbejdsskadesagen blev der truffet flere midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab (svingende fra 20 – 30 %). Med disse afgørelser opfyldte den tidligere politielev betingelserne for at modtage tilskadekomstpension. Da eleven på fratrædelsestidspunktet kun havde optjent en beskeden pension, blev pensionen forhøjet. I den situation skal 2/3 af forhøjelsen fradrages i erstatningen for erhvervsevnetab efter ASL (§ 28-fradrag). Fradragsbeløbet oversteg i denne sag erstatningsbeløbet, og der kom derfor ikke nogen erstatning efter ASL til udbetaling. Så langt så godt.

    Efter EAL § 2, stk. 2 skal midlertidig erstatning for erhvervsevnetab efter ASL fradrages i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste. Men i denne sag var der ikke noget beløb at fradrage, jf. forklaringen ovenfor.
    Forsikringsselskabet var dog af en anden opfattelse. Selskabets hovedpointe var, at tilskadekomstpension er en ”lignende ydelse” efter EAL § 2, stk. 2 som f.eks. offentlig førtidspension, der skal fradrages i kravet på tabt arbejdsfortjeneste. Selskabets anden pointe var, at § 28 fradraget (det fradrag der var skyld i, at eleven ikke have ret til erhvervsevnetab efter ASL, fordi pensionen blev forhøjet) ikke bør betyde, at selskabet skal betale mere i tabt arbejdsfortjeneste end, hvis skadelidte ikke havde været tjenestemand med ret til høj pension.

    Østre Landsret afviste begge synspunkter med følgende begrundelse:

    Den forhøjede pension efter tjenestemandspensionslovens § 8 er ikke en forsikringsydelse omfattet af forsikringsaftaleloven, og den er heller ikke en erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Der er tale om en særlig forhøjelse af den pension, der tilkommer den pågældende ved afskedigelse, og forhøjelsen indebærer, at vedkommende i princippet stilles, som om pågældende havde opnået højeste pensionsalder.


     


    Efter ordlyden og forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den forhøjede tjenestemandspension, hvor ydelsen udmåles uafhængigt af det faktisk lidte tab, er omfattet af bestemmelsens udtryk ”lignende ydelser”. Landsretten har herved tillige henset til, at der for så vidt angår forsikringsydelser alene kan kræves fradrag efter § 2, stk. 2, såfremt forsikringsydelsen har karakter af en ”virkelig skadeserstatning”, hvorfor der efter bestemmelsen ikke kan kræves fradrag for ydelser efter en summaforsikring, hvor ydelserne er fastsat på forhånd i forsikringspolicen og kan forlanges udbetalt uafhængigt af det faktisklidte tab, jf. U.2014.933H.


     


    Landsretten finder endvidere, at der heller ikke i forarbejderne til arbejdsskadesikringsloven er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at nogen del af det forhøjede pensionsbeløb skal fratrækkes i skadelidtes krav mod den ansvarlige skadevolder efter erstatningsansvarsloven for tabt arbejdsfortjeneste. Det kan ikke føre til et andet resultat, at pensionsforhøjelsen efter tjenestemandsloven er betinget af, at den ansattes tilskadekomst udgør en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, og at 2/3 af pensionsforhøjelsen er fratrukket ved beregningen af erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven, således at skadevolderen kommer til at betale en større erstatning, end hvis SKL ikke havde haft krav på forhøjet pension.


    Flere nyheder

    Elmer advokaters bemærkninger

    Det er ikke usandsynligt, at forsikringsselskabet søger om anketilladelse til Højesteret. Selvom landsretten nu i to forskellige varianter har afvist selskabernes synspunkter om fradrag for tjenestemandspension, er det således ikke sikkert, at der er sat endeligt punktum for den problemstilling. Det er dog mest nærliggende, at det vil kræve en lovændring, hvis der skal skabes hjemmel til fradrag.

     

    Sagen blev ført af Karsten Høj for et medlem af Politiforbundet.

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Om os